Synker dit hus, siden du vil sænke belastningen på soklen? Har du regnet på belastningen på soklen. Nu ved jeg ikke, hvor stort dit hus er, men jeg byggede i 1972 et hus på 133 m2 med fuld kælder. Det beregnede jeg til at veje 75 tons, 75000 kg. Belastningen på soklen var mellem 2 og 3 kg/cm2. Taget udgør ikke den største belastning, så inden du kasserer tegltaget, så prøv at regne på vægten.
Jeg har senere fået lagt ståltagplader på et andet hus som erstatning for et nedslidt eternit tag. Taget ligner et tegltag. Det gamle tag blev fjernet og der blev lægtet til det nye tag. Lægterne blev rettet op, så det var lige.
Det larmede ikke ,når det regnede, men under særlig høje temperaturer kunne man midt på dagen svagt høre at pladerne gav sig en smule. Ikke noget der generede.
Med hensyn til at brandmænd ikke skulle være begejstrede for ståltag er det en skrøne. Det brandmænd ikke bryder sig om er to lag tag, hvor der kan være ild mellem lagene, og de skal bryde gennem to lag tag for at komme til ilden. Så et Planja tag kan godt være pænt.
Med hensyn til gensalgsværdien har jeg oplevet, at køber syntes det nuværende tag var pænt i forhold til et nedslidt eternittag.