Montere nye spær ovenpå gamle meget skæve spær

Hej 

Jeg er i gang med en tagrenovering på mit hus fra 1902, hvor det er planen at der skal tegl på ligesom det er født med i tidernes morgen, men er rendt ind i et noget uforudset problem.

Nu har jeg smidt det første spær op oven på det gamle og har mildest taget fået mig noget af en overaskelse, de gamle spær buer noget mere end jeg var kommet frem til. Det værste sted er der ca. 75mm mellem det nye spær og det gamle  

Planen var, at det nye spær skulle skrues sammen med det gamle for at forstærke konstruktionen mere, men spørgsmålet er om det stadig er muligt at få en forstærket konstruktion med det mellemrum ?

Jeg overvejer at lime kiler fast mellem det nye og gamle spær og så sømbeslag på de 2 spær ved kilerne for at holde det sammen. Vil det kunne give en forstærket konstruktion ? Og hvor tæt skal kilerne sidde ?

Derudover så betyder det også at spæret hviler på et lille punkt på den del af det gamle spær som stikker ud af muren, det bedste er vel, at det hviler ovenpå remmen ? (eller ydermuren ?) Enten korter jeg spæret af, så det hviler ovenpå remmen, ellers kan jeg også skærer det til med en stiksav, så det både hviler på rem og ydermur ? (det nye spær bliver ikke synligt)

En anden ting er, at der er en brandkam mod naboen, men med den nye overraskelse ser det ud til, at tagstene kommer til at flugte være højere end brandkammen    nogle der har nogle gode ideér til at løse det ?


Mvh. Dennis

Af skade bliver man klog men sjældent rig, som man siger   

Spæret hviler ikke oven på de gamle lægter, men nederst på spæret...

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Ud fra dine spørgsmål at dømme, vil jeg råde dig til ikke selv at gå videre med opgaven, men kontakte et tømrerfirma  asap

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Hej Maf,

Ville have troet, at jeg skulle have fat i en ingeniør, hvis jeg skulle spørge nogle fagfolk til råds ?

Går udfra, at du ikke har nogle forslag til mine spørgsmål ?

Men er selv kommet frem til, at en kile mellem gammel og nyt spær vil kunne gøre det, om kilen er 75mm eller 20mm som i andre tage vil jeg ikke mene gøre den store forskel. 

Derudover tilpasser jeg spæret ved spærfod så det støtter på det gamle spær både ved rem og ydermur ;)

Hvad brandkammen angår så må den blive forhøjet, når naboen skal have nyt tag på.

/Dennis

Er det på grund af øget isolering at du hæver taget, ellers burde du tage de gamle lægter af og skrue det nye spærtræ på siden af de gamle spær. ´Så ville jeg bruge nogle gode skruer. Det kan være 6 x 100/54 Hvilket betyder at skruen er 100 mm lang men gevind er 54 mm. Ved at der er et glat stykke øverst trækker det træet bedre sammen

Hvis du vil have de nye spær over de gamle lægter og udligne buen så ville jeg skære mange stykker taglægter på ca. 20 cm ( 38 x 73 mm ) samt 2 tykkelser krydsfiner. I størrelse ca 10 x 20 cm ( f.eks. 21 mm og 12 mm ) Før du kommer med de nye spær  har du mulighed for at skrue nogle punkter oven på de gamle spær som er lige. Træk en snor fra toppen og ned til bunden. Så kombinerer du de mål du har og får lavet nogle snorlige "fundaments punkter" for det nye spær. Afstanden kan være maks. 100 - 120 cm Hvis du ikke lige kan få det til at passe i højden skubber du punktet lidt op eller ned. 

Selve spærret skrues så ned i dine "fundament punkter" med stik skruer. Det vil sige skruer der kommer skråt ind fra hver side.  

Din brandkam skal mures op nu så det er over tagene, ellers hjælper det ikke meget.

Du kan vel ikke få det nye spær til at hvile på remmen hvis det liger over de gamle spær. Men det er heller ikke nødvendigt så længe det gamle spær er frisk, det er oppe midt på taget at der skal styrkes lidt på konstruktionen.

Du kunne jo få en lokal tømmermester / bygnings konstruktør til at bruge et par timer på at gennemgå dine planer. Det kan sikkert betale sig i længden.

I øvrigt så skriver eksperter ( Søren Vadstrup Center for bygnings bevarelse) om renovering af gamle huse, at man IKKE skal rette tage op. Det skæve tage giver sjæl til huset.



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hvis du vil have et lige tag, så sørg for at få det rettet helt op. Sæt et spær "løst" op i begge ender, og træk nogle murersnore (mindst 3) mellem dem. Så er du klar til at måle afstande ned til dine gamle spær for at kontrollere at afstandene er i orden. Ellers må du ændre på placeringen af de "løstmonterede" nye spær.

Når endespærene er korrekt monteret skal dine snore "klodses lidt op", f.eks. 5 mm. Når du så monterer næste spær skal der være samme afstand mellem spær og snor som ved "endespærene".


Søren O

Hej Erik,

Det er korrekt, at det er for at få plads til mere isolering. De gamle lægter bliver taget af, jeg skulle bare have noget at bevæge mig på, når jeg nu lagde spæret op. 

Har lige spurgt en tømmer, han bruger krydsfinerlasker fra fod til kip og i det gamle firma han arbejde smed de plader på for hver 2 meter. Så vil det jo så bare være skruerne der kommer til at overfører trykket fra det ny spær til det gamle.

Tror at jeg laver nogle "fundaments punkter" som du forslår, det lyder som en brugbar plan, især med murersnor fra fod til kip. 

Jeg mente at få mit nye spær til at støtte på det gamle spær ved remmen og ikke længere ude som det gør pt. Det andet ville være svært, det har du ret i   

Hvad angår brandkammen ender jeg jo nok med, at smide et par sten ovenpå, så den kommer de 30 cm. over taghøjden som er kravet. Men det venter jeg lidt med, et undertag vil være at fortrække først...


Tak for svar :)


Annonce
Søren O skrev den 16-08-2019 20:35:45

Hvis du vil have et lige tag, så sørg for at få det rettet helt op. Sæt et spær "løst" op i begge ender, og træk nogle murersnore (mindst 3) mellem dem. Så er du klar til at måle afstande ned til dine gamle spær for at kontrollere at afstandene er i orden. Ellers må du ændre på placeringen af de "løstmonterede" nye spær.

Når endespærene er korrekt monteret skal dine snore "klodses lidt op", f.eks. 5 mm. Når du så monterer næste spær skal der være samme afstand mellem spær og snor som ved "endespærene".

 Det har jeg overvejet, men det kræver lige lidt tørvejr, som desværre ikke kommer til at ske de næste par dage, skal jo have presseningerne af :(

Takker for forslaget :)

Med hensyn til presenning, så har jeg brugt metoden med at fastgøre den lige under tagryggen på modsatte side. Der lægges en stump snor under fastgørelsen 3-4 steder. Så ruller du presenning op lige som et rullegardin, og binder dine snore omkring "pølsen " Nu kan du arbejde indtil det ret begynder at regne, for det tager højst 2 minutter at løsne snorene og pølsen ruller selv ned ad taget, og er stort set på plads med det samme.

Hvis kan siger 200 cm. så er mine 100-120 cm måske lidt for meget på den sikre side.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Tror jeg vil ændre mine presseninger til din måde, det lyder noget nemmere. 

Vedr. afstand, så vil jeg hellere være på den sikre side, det er vel fordelen ved at gøre det selv, at man har den ekstra tid til at gøre lidt ekstra... 

Og takker mange gange for svar igen

Tænker du har fuld ud styr på det. Men er det ik alt for lidt ventilation der er mellem isoleringen og overside af lægterne på det "gamle" tag? En der kan svare på dette? 

Bare så du ikke eventuelt laver samme fejl, nu du laver nyt :) 


Mvh. Christian M
 

Hej Christian,

Den gamle isolering bliver erstattet af ny isolering, lambda 34. Derudover kommer der huntonit undertag på som er diffusionsåbent og ny dampspærre over det hele op i kip. Så når jeg engang er færdig med taget kan jeg tage et rum af gangen indefra og istandsætte det. :)

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis