Jeg har været igang med en større renovering/lejlighedssammenlægning i et års tid men er først for nyligt nået til dette badeværelse hvor der desværre er noget tæring på to af rørerne hvoraf det ene nu er blevet utæt. Det skal lige siges at der blev udført et VVS-tjek da vi overtog lejligheden men tæringen blev ikke nævnt i rapporten og jeg blev først selv opmærksom på det for et par måneder siden. Jeg har vedhæftet et billede af rørene - det er røret ved stopventilen som er blevet utæt. Det er først da jeg skulle skifte armaturet og derved lukke for vandet at det blev utæt. I samme omgang kom jeg til at knække en del af grebet på den anden stopventil.
Ved stopventilen til venstre: Jeg tænker umiddelbart selv at udskifte røret med kobberrør men ville lige høre hvad I synes. Planen er at løsne T-stykket fra kobberrøret og så fjerne det galvaniserede rør. Derefter bruge et 15mm kobberrør (som jeg allerede har liggende) og sætte det fast til stopventilen og T-stykket med en kompressionsnippel samt sætte T-stykke tilbage på de loddede kobberrør. Har før prøvet at skrue et kompressionsfitting af og på som stadig har holdt tæt så håber det samme kan lade sig gøre her.
Ved toilettilslutningen: Her vil jeg udskifte nippelrøret med et rustfrit nippelrør.
Knækket stopventilgreb: Medmindre at jeg kan skifte selve grebet bliver jeg nødt til at kontakte en VVS'er.
Planen er at gennemføre en total renovering af badeværelset om nogle år så i første omgang skal det bare holde tæt og med så lave omkostninger som muligt. Hvis I har nogen kommentarer/advarsler/bekymringer/råd ville jeg være meget taknemmelig.