Er jeg blevet overfaktureret?

 Følg tråden
jfonss
jfonss
Indlæg: 1
jfonss jfonss

Min kæreste og jeg er netop flyttet ind i et ældre hus. Vi havde akut brug for en elektriker for at kunne komme videre med arbejdet i huset. Vi har fået udført følgende arbejde: 2 stk wireless lampeudtag; 1 stk wireless kombi relæ; et stk ledning omlagt. Den samlede regning for 5,5 timers arbejde plus materialer lød på mere end 14.000 kr!! 

Da jeg gennemgik materialelisten fandt jeg ud af, at elektrikeren havde taget mellem 100 til 300% oveni netpris for materialerne. Et wireless batteritryk koster 430 kr - mens elektrikeren tager 980 kr for præcis samme model. Et IHC wireless lampeudtag koster på nettet 748 kr, mens elektrikeren har taget 2062 kr for samme model... osv osv.

Jeg er med på, at håndværkere lægger procenter oveni grossistpris, samt at de skal kunne garantere materialerne i højere grad end netbutikkerne kan, men kan disse priser virkelig være rimelige? Har jeg grund til at brokke mig eller skal jeg bare lægge mig ned og betale?

je_ns
je_ns
Indlæg: 5004
Postnr: 0000
je_ns je_ns

Der sker jo ikke noget ved at spørge om det er de rigtige priser..

Men er det engros priser du kikket, skal du i stedet kikke hvor de er billigst på nettet, og tag så de priser med når du vil handle prisen ned.

Hellere eje, end at leje.
uldal
uldal
Indlæg: 5138
Postnr: 6500
uldal uldal

De 14000 er med moms? Den “ledning” der er omlagt, hvor lang tid tog det? Du skal skelne mellem brutto og nettopriser - også på nettet. Mange netforretninger leverer produkter, der er billigere end håndværkeren kan købe dem hos sædvanlig grosssist.

 

lrp
lrp
Indlæg: 63
Postnr: 7620
lrp lrp

Det er desværre et meget godt eksempel på, hvad der kan ske, når man ikke har aftalt en pris på forhånd. Jeg tvivler på, at han ville have skrevet de priser i et tilbud eller prisoverslag, for så havde han jo næsten helt sikkert ikke fået opgaven. Men når der ikke er aftalt noget, så vil han jo givetvis hævde, at det er hans normalpriser, og at du bare kunne have spurgt ham på forhånd.

Jeg ville dog helt sikkert gøre indsigelse mod de materialepriser. Som andre er inde på, så er det ikke rimeligt at sammenligne med laveste netpriser - men sammenlign evt. med, hvad tingene normalt vil koste i et ikke-lavpris byggemarked.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.