Jeg er ved at renovere badeværelse, og jeg vil gerne have en lækker bruseniche. Der skal være en glasvæg, på ca 80x200 som er fastmonteret i gulv og på væggen. Jeg har set man kan købe en færdig glasvæg med beslag og det hele. Men for det første er de væg- og gulv-beslag ikke ret pæne, og for det andet, så skal der som regel også monteres en stang i toppen også, hvilket heller ikke er pænt.
Jeg har til gengæld også set flere steder, fx på hoteller, hvor de har en tykkere glasvæg "stående" kun monteret i væggen. Så mit spørgsmål er, hvor tyk skal sådan en glasvæg være for at den kan stå frit, uden at risiko for at blive smadret hvis man læner sig op ad den. Vil fx 12 mm være nok??
Og næste spørgsmål er hvordan den monteres? Jeg tænker egentlig bare at lave en rille i betongulvet og væggen, og så lime den fast med en god to-komponent lim. Hvad tænker i?
Hilsen Søren