Forgrening af sug fra spånsuger

Hejsa.

I dag har jeg to Kärcher støvsugere med autostart koblet fast på hhv. min bordrundsav og kapsav. Men jeg er træt af at skifte de dyre støvsugerposer, så jeg overvejer at købe en spånsuger.

Jeg kan se, at man kan få forgreningsrør til spånsugerne, således at man kan tilslutte to maskiner. Men for mig lyder det som om, der vil gå en masse energi tabt, når sugeren hele tiden bapper på to rør.

Er der nogen erfaringer her? Skal man have et eller andet smart spjæld, der åbner og lukker for det rigtige rør, eller har en spånsuger kraft nok til at trække spån ud af maskine 1, mens den tørsuger på maskine 2?

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg har lavet nogle rimeligt enkle "ventiler" så jeg kan stoppe suget når jeg ikke har brug for det.  
Jeg har konstant sug på saven (det kan dog lukkes) og hvis jeg skal bruge mit fræserbord kan jeg sætte en slange til det og åbne spældet...

I øvrigt er det bedre med 2 gange 45 grader fremfor 90 grader buk... Jeg har dog af pladshensyn været nød til at lave nogle 90 graders buk.


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...

Hvis du er glad for dine støvsugere, kan du lave dig en Thien separator (søg selv på google/you tube).

Jeg lavede en for flere år siden og har brugt den flittigt til mine slibemaskiner og almindelig støvsugning af gulv/borde mm.
Den er død simpel at lave, og sparer dig for en masse poseskift, da 90+ procent af skidtet ender i spanden.
 
Det er i øvrigt en ganske almindelig indendørs støvsuger jeg bruger, der bare brækkede et par hjul, efter et styrt ned af en trappe, så derfor har jeg lavet en lille vogn til det hele...


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...

Hvis flere maskiner er tilsluttet en støvsuger, så suger den naturligvis hårdere på den sidste hvis de andre lukkes af. Den bruger faktisk mindre strøm jo mere der lukkes for tilslutninger. 

Du kan høre på din støvsuger motor at den stiger i hastighed hvis du holder hånden for slangen.  


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Tak for gode input.

Når du bruger en spåndsuger, der har flere maskiner tilsluttet, bruger du et spjæld til at lukke af for de maskiner du ikke bruger, eller skal du bruge alt for kraftig en spåndsuger. Her skal du dog være opmærksom på at spjældene laves til den rørtype de skal passe til og grundlæggende er der to typer rør til dette formål, transfer rør, som er glat og dermed giver den mindste modstand men er også dyrt og så er der spirorør som er noget billigere men som giver lidt mere modstand.

Her er et eksempel på et spjæld til transfer rør:

https://dk.feldershop.com/da/Udsugning/Udsugningsr-r/Spj-ld-enkel-udgave.html

Og her et til spirorør:

https://krappan.dk/produkter/skydespjaeld.701/skydespjaeld.7276

Jeg har bygget mit spåndsugninganlæg op af spirorør og har derfor brugt det spjæld jeg har vist ovenfor til spirorør men problemet er at dels er spjældet ikke ordentligt tæt og dels er det besværligt at skifte stilling på det, da det kører ret dårligt. Derfor planlægger jeg at udskifte mine spjæld med Felders, som er lavet til spånsugning og så finde en løsning så de to rørsystemer kommer til at passe samme (det siger sælgeren fra Felder man godt kan med lidt snilde). 

Her under kan du få en fornemmelse af hvordan jeg har lavet mit spånsugningsanlæg.

Håber ikke dette indlæg forvirrede mere end det afklarede.

Annonce
perhans skrev den 06-08-2019 10:44:58

Derfor planlægger jeg at udskifte mine spjæld med Felders (...)

Tak for inputtet.

Hvorfor egentlig ikke bruge kloakrør som PinkHenrik? De er billige, let tilgængelige og glatte...

Det kan man også men så skal man selv lave spjældene og der er nogle udfordringer med statisk elektricitet, som kan forårsage brand hvis man ikke får udlignet potentialerne.

Hej. Jeg har nu købt en Scheppach HD12 spånsuger...som skal stå i et lille rum for sig selv. Jeg vil så fører 100 rør ind i værksted ...og så forgreninger til båndsaven og videre til trædrejebænk som står 2 meter fra båndsav. Forgrening til båndsav som har 2 forskellige studse med forskellige mål...ved drejebænk har jeg sugetragte med 50 mm  rør....tænker at lave alt i værksted i 50 mm rør....er det okay...eller bør jeg lave så meget som muligt i 100 mm...synes der er delte meninger om det...

Ang. 50mm rør føring....så er det mest optimale for mig og mit lille værksted på 6m2. Jeg kan så proppe de rør af der ikke bruges så tit...

Jeg ville køre 100 mm så langt som muligt, specielt til drejebænken for det er store spåner der kommer der fra. 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis