Pyrolyse ovn - fjern lige alt fra ovnrummet først?!?

Vi har købt en GRAM ovn 12KPI 630-42 med pyrolyse og er ret glade for komfuret.

Så tænkte vi at vi ville pyrolyse ovnen en gang, og så står der gudhjælpemig i brugsanvisningen, at man skal fjerne bageplader, ribber, teleskopudtræk osv osv fra ovnen forinden. Så er der jo ingen grund til at bruge pyrolyse! 

Jeg havde da forventet at man kunne spare rengøring af netop bageplader, riste osv. når man investerede i en pyrolyseovn.

Nogle der har erfaringer? Hvad gør I?

Jeg har netop talt med GRAM der ikke forstod min forvirring.. Jeg sagde at jeg mente det var falsk markedsføring... :-D

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

En ovn med pyrolytisk rens er beregnet til at rense ovnrummet, som er det mest besværlige at gøre rent. Tilbehør skal fjernes fra ovnrummet inden rensning, fordi bageplader kan slå sig og udtræk kan blive misfarvet. Det kan ikke være falsk markedsføring, fordi det er ovnen, der er med pyrolytisk rens ikke tilbehøret. Det er også nævnt i brugsanvisningen. Jeg er for øvrigt utrolig glad for at have en ovn med pyrolytisk rens. Plader og andet tilbehør putter jeg i opvaskeren.


fase

Til vores siemens ovn kan der tilkøbes specielle ribbe man kan sætte ind i ovnen, så bagepladerne kan gå en omgang pyrolyse også. Men det er nok ikke alle bageplader der kan holde til det. 

Jeg har dog aldrig prøvet det, da ovnen er placeret op af opvaskemaskine og i et køkkenelement som jeg ikke er sikker på kan holde til varmen. 


Jesper 
http://www.VarmKaffe.dk - en blog om rejser, sejlbåd, have og hus.

Jeg er med på at pyrolysen er god nok, jeg havde bare indtryk af, at alle lader ribber og plader sidde i ovnen (alle jeg kender i hvert fald). Derfor følte jeg mig noget snydt. 

I mine øjne er bageplader ligeså besværlige som ovnrummet at få rene...

I mine øjne er bageplader ligeså besværlige som ovnrummet at få rene...

Ja, det kan godt være, men ovnrummet kan du ikke få i opvaskeren. Jeg har også købt et udtrækssystem til min Simens ovn, ladet det hele være i ovnen mens den blev renset. Fabrikanten prøver altid at sikre sig mod at blive anklaget for ansvar ved at tage forbehold. Prøv at lade pladerne blive i ovnen, når du renser og se, hvad der sker. Ribberne kan blive misfarvede og hvad så. Selvfølgelig på eget ansvar.


fase

Jeg har også pyrolyse og er super glad for det.

Min klarer kun ovnrummet, hvilket der jo også står i brochurer osv.

Men kender en der har en udgave med plader der også klarer pyrolyse, og klarer det fint. Han skal dog også fjerne risten og de alm ophæng til plader udskiftes med nogle pladejerns stykker inden.

Min ovn kan kun køre pyrolyse når ribberne er fjernet da de ikke kan klare det.

I min optik er risten nok det eneste jeg savner ikke kan køre pyrolyse.. selve pladerne er da langt letetre at rengøre... Måske fordi jeg bruger risten langt oftere end pladerne...


MVH Njord
Annonce

Vi har haft to ovne med pyrolyse, aldrig mere. Man udsætter varmelegmerne for ekstrem påvirkning - alle legmer. Jeg skiftede flere varmluft varmelegmer. Det var 90 min for fulde ture. Så hellere lidt knofedt.


 

Vi plejer ikke at fjerne/demontere noget fra vores Siemens ovn når vi kører pyrolyse. Vi plejer endda at have én af bagepladerne i samtidig. 

Det her ikke givet anledning til problemer. Jeg ved dog ikke hvad manualen siger!


Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Jeg bruger det ikke ret tit mes så demontere jeg også alt. Rist og bageplader bliver som nye efter en nat i en plastpose med en dl salmiakspiritus. Husk at lukke posen og sæt den i udhuset el lign. Vi har ikke en opvaskemaskine.


Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis