Køling i nybyggeri

De sidste par somre har vi haft mange nætter, hvor soverum nemt vil kunne have en temperatur på 25+ grader, hvilket naturligvis giver væsentlig dårligere søvnkvalitet. Jeg vil derfor meget gerne i vores nybyggeri tænke køling med ind.

Hvilke kølings muligheder har man i forbindelse med nybyggeri? Projektering i forhold til varme er naturligvis det vigtigste, men jeg vil gerne også have en kølings mulighed.

Den bedste løsning jeg selv har kunnet finde er Danfoss Air Geotermisk Køle-varmeflade, som er en enhed der kobles på et Danfoss ventilationsanlæg fx Danfoss Air-enhed a2.

Den geotermiske flade har to funktioner:
Om vinteren forvarmer den udeluften, så anlægget sikres mod tilisning.
Om sommeren køler den udeluften ned, så der indblæses frisk kølig luft. Typisk indblæsningstemperatur vil være 14-16°C, afhængig af udetemperatur, jordbundsforhold for brinekredsen m.m.

Den geotermiske flade tilsluttes en nedgravet jordslange, hvori der cirkuleres brine (frostvæske). Det eneste effektforbrug ved denne løsning,
er til cirkulationspumpen. Fladen leveres færdigsamlet inkl. automatik, 2 stk. temperaturfølere for kanalmontage samt de nødvendige kabler. Plug’n’play installation - systemet genkender og konfigurerer automatisk fladen ved tilslutning. Fladen monteres i kanalsystemet, på udeluftsiden.

https://store.danfoss.com/dk/da/Varmeautomatik/Ventilation-med-varmegenindvinding/Tilbehør/Varmeflader-til-Danfoss-Air-enheder/p/089F0354

https://www.youtube.com/watch?v=irFXF0r918o&feature=youtu.be&t=133

Tror I på at Danfoss Air Geotermisk Køle-varmeflade vil kunne have en indblæsningstemperatur på 14-16°C, når der er hedebølge i Danmark?

De sidste par somre har vi haft mange nætter, hvor... Vis hele indlægget
23 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jackjakson skrev den 31-07-2019 10:48:37

 Jeg tror ikke du forstår mit indlæg.
Hvis du sender koldt vand ud i gulvarmen vi gulvet føles koldt.
Hvis rum temperatur er 25 grader, og gulvarmen køler til 20 grader, så vil gulvet føles koldt.
Selvfølgelig hvis det er det man gerne vil have, så er det jo perfekt.

 Ah, du mener selvfølgelig ved køling, ja så er jeg med :) Det burde jeg have regnet ud, det må være ferien der har fået overtaget i mig :D

Jeg arbejder på nøjagtig samme udfordring. 

Problemet med luft/luft pumper er at de skal have en kapacitet på 1kw pr 10m2 (som tommelfingerregel) Selvfølgelig vil et nybygget hus være mere effektivt.

At køle gulvfladen ned er en rigtig dårlig løsning og nærmest ingen effekt. Den varme luft søger opaad og derfor overføres der ikke noget væsentligt til gulvet. Derudover vil du komme ret tæt på et dugpunkt (med risiko for skimmel til følge) hvis det f.eks er 30grader i luften og du kører 15-20 grader vand frem i gulvvarmeslangerne. 

Køling på indsugningsluften ender med at være langt det mest effektive. Danfoss skriver jo at deres geotermiske Ø250 køleflade kan køle 400m3 luft i timen ned til 14-16 grader ved brug af brinevand (et andet ord for glykol/vand) så jeg kan ikke se hvorfor den kun skulle give 1kw som der er en der skriver.

Jeg overvejer at grave en 3-6m3 regnvandstank ned i jorden under mit skur i carporten, lægge en 250m rulle gulvvarmeslange ned i tanken og så køre brinevand igennem den istedet for at skulle grave slangen ned. Det burde kunne give samme resultat. Derudover vil jeg også sætte et husvandværk på så der er vand til haven osv. 

Jeg har været i dialog med Danfoss omkring ydelsen på deres geotermiske køle flade. Den vil med en brine på 8grader kunne køle 1,5kw. brine 12grader kun 1kw.

Ifølge sælgeren skulle jeg ikke forvente at kunne køle indsugningsluften mere end 1 til 2 grader. Altså nærmest ingenting. Anbefalingen fra Danfoss gik på at kigge på sydeuropas udvendige afskærmning af vinduer mod syd.

Så tilbage til tegnebrættet med en større køler hvor luften passerer langsommere eller flere gange, evt. flere kølere i serie. Men det bliver teknisk en "tung" installation og ender derfor nok med at acceptere dansk hedebølge.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis