Brugsvandsbeholder til varmepumpe og trevejsventil

 Følg tråden
IIA
IIA
Indlæg: 26
IIA IIA

Min VVS-viden er begynderniveau!

Scenarie med generel info:

Varmepumpe (luft/vand/monoblok) der via trevejsventil skal skifte mellem gulvvarme og brugsvand.

Leder efter en brugsvandsbeholder med en effektiv varmeveksler, da min VVS siger at varmepumpe vil gå i fejl, hvis varmen ikke aftages effektiv nok.

----------------------------------------------

Jeg har forstået at i traditionelle anlæg bruges en blandesløjfe til gulvvarmen og jeg har fået den nok skøre idé, at lade buffertankene (2 x 200 liter) til gulvvarmen tage returen fra brugsvandsbeholderen, som skal være i retning 60-80 liter.



Søren O
Søren O
Indlæg: 2884
Postnr: 7000
Søren O Søren O

Hvis jeg skulle foreslå en brugsvandsbeholder med effektiv varmeveksler, vil jeg foreslå beholder beregnet til fjernvarme, f.eks. Metro med 3/8" varmespiral. 

Hvis du kun skal have gulvvarme - og ingen radiatorer, burde varmepumpen kunne styres uden ekstra blandekreds i gulvvarmekredsen. Det giver også den bedste virkningsgrad på varmepumpen med så lav fremløbstemperatur som muligt. Hvorfor vil du have buffertanke? Har du støbte gulve har du da et stort energilager i selve gulvet. Er det for at have mere varmt vand, så vil jeg foreslå større varmtvandsbeholder.

Søren O
RasBo
RasBo
Indlæg: 108
Postnr: 4000
RasBo RasBo

Hvis du kører ud i buffertankene efter varmtvandsbeholderen vil det tage meget lang tid at varme brugsvandstanken = lange drifttider med dårlig virkningsgrad, plus du risikerer ikke at kunne nå setpunktet i brugsvandstanken og må bruge elvarmelegemet i varmepumpen som har en COP på 1! Udover det når buffertankene samme temperatur som brugsvandstanken eller højere. Det må du så blande ned med en shunt for ikke at ødelægge dine gulve. Det lyder som noget du lige skal genoverveje ☺️

Gaffatape, WD40 og en stor hammer!

Søren O
Søren O
Indlæg: 2884
Postnr: 7000
Søren O Søren O

Varmepumpen skal selvfølgelig køre med varmtvandsprioritering, hvor varmepumpen kører med høj temperatur når der skal varmes brugdvand. Når der så skal leveres varme til gulvvandet, kører varmepumpen kun ud med den (lave) temperatur der er nødvendig til gulvvarmen.

Søren O
IIA
IIA
Indlæg: 26
IIA IIA Trådstarter
RasBo skrev den 26-07-2019 06:51:27

Hvis du kører ud i buffertankene efter varmtvandsbeholderen vil det tage meget lang tid at varme brugsvandstanken = lange drifttider med dårlig virkningsgrad, plus du risikerer ikke at kunne nå setpunktet i brugsvandstanken og må bruge elvarmelegemet i varmepumpen som har en COP på 1! Udover det når buffertankene samme temperatur som brugsvandstanken eller højere. Det må du så blande ned med en shunt for ikke at ødelægge dine gulve. Det lyder som noget du lige skal genoverveje ☺️

Buffertank skulle fungere almindeligt og skulle kun modtage overskudsvarme fra veksler, hvis veksler ikke var effektiv nok.

IIA
IIA
Indlæg: 26
IIA IIA Trådstarter
Søren O skrev den 25-07-2019 23:51:41

Hvis jeg skulle foreslå en brugsvandsbeholder med effektiv varmeveksler, vil jeg foreslå beholder beregnet til fjernvarme, f.eks. Metro med 3/8" varmespiral. 

Hvis du kun skal have gulvvarme - og ingen radiatorer, burde varmepumpen kunne styres uden ekstra blandekreds i gulvvarmekredsen. Det giver også den bedste virkningsgrad på varmepumpen med så lav fremløbstemperatur som muligt. Hvorfor vil du have buffertanke? Har du støbte gulve har du da et stort energilager i selve gulvet. Er det for at have mere varmt vand, så vil jeg foreslå større varmtvandsbeholder.

Min VVS'er er bekymret for, at når varmepumpen producerer brugsvand og veksler ikke kan optage nok energi, vil returvandet være for varmt og varmepumpe gå i fejl..? Og derfor kom jeg med det "skøre" indfald.

Jeg troede, at når varmepumpen er designet til at køre med trevejsventil, så skifter den tilbage til gulvvarmen, når returen er varm..?

Der er ingen radiatorer på ejendommen og for det meste støbte gulve.

Mht. buffertank er grunden, at jeg til tider vil have temmelig meget strøm i overskud fra solceller - i nogle situationer op til 12 kW, som skal fyres af på elpatroner, når jeg ikke kan bruge strømmen selv.

"Jeg har læst at varmepumpen, kan fungere uden buffertank, men anbefales pga. minimum volumenstrømme og til afrimning. Hvis uden buffertank skulle minimumvolumemstrøm/afrimningsenergi garanteres via en overstrømningsventil."

Hvis jeg forstår korrekt i anførselstegn, er det for at varmepumpen kan undgå at blive til en isklump.


IIA
IIA
Indlæg: 26
IIA IIA Trådstarter
Søren O skrev den 26-07-2019 07:35:52

Varmepumpen skal selvfølgelig køre med varmtvandsprioritering, hvor varmepumpen kører med høj temperatur når der skal varmes brugdvand. Når der så skal leveres varme til gulvvandet, kører varmepumpen kun ud med den (lave) temperatur der er nødvendig til gulvvarmen.

 

Det var også min tanke og troede at sådan fungerede det, indtil min VVS'er blev betænkelig.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Lignende indlæg

  1. Varmepumpe og buffertank til lavenergihus
    Fyr og opvarmning
  2. Buffertank til gulvvarme
    Fyr og opvarmning
  3. Buffertank til varmepumpe
    Fyr og opvarmning
  4. Varmeveksler
    Lav-Hus
  5. Varmepumpe mest effektiv ved grader?
    Grøn energi og sparetips