Jeg er i tvivl om, hvilken kategori det tilhører, men tanken er i haven, så her lander den.
Vi har en olietank på 4000L under vores terasse. Denne er af tidligere ejer renset op og omdannet til vandtank til brug ved havevanding.
Det vi ved om konstruktionen, er, at nedløbsrør er forbundet til tanken og al regnvand opsamles heri. Der skulle være lavet en overløbsventil, så overskyden regnvand ender i kloakken.
Vi kan hverken be-eller afkræfte noget uden at grave haven op.
Nå, men her er så mit spørgsmål. Når hætten til påfyldningsstudsen er fjernet, sker der det, at der periodisk vælter store mængder vand op fra tanken. Dette sker både før, under og efter regnvejr. Men det er sker også i længere tørkeperioder.
Jeg kan ræssonere mig frem til, at der må ske et overtryk et sted i systemet, så vandet bliver presset op gennem studsen.
Men hvad kan være grunden til det?
Jeg kan ganske enkelt ikke se, hvor i systemet der skal kunne laves et overtryk, når ikke der tilføres mere vand, end der umiddelbart er plads til? Det sker jo selv i længere tørkeperioder?
Første gang vi oplevede det, skete det under en havevanding, da jeg begyndte at pumpe vand op af tanken for første gang efter indflytning.
Nogen gode idéer?
Det er ikke et problem, der skal løses. Blot et uforklarligt fænomen, jeg har brug for at forstå. :-)