El-tilslutning af ovn og kogeplade

Hej,

Der er vistnok en regel om at der kun må være en brugsgenstand pr. tilledning.

Betyder det, at man ikke må forbinde ovn og varmeplade til enkelt udtag selvom de jo ofte bruges sammen og det kan gøre forsvarligt i dåse med nødvendig trækaflastning.

Og hvad er egentlig baggrunden for denne regel?

Jeg har set der i handelen findes fordeler til 2 lamper, er den så ulovlig at anvende?

20 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

En tilledning er en ledning, der går fra den faste installation og til brugsgenstanden. Det betyder i dit tilfælde, at du ikke må koble din kogeplade til den faste installation og fra kogepladen føre en ledning til din ovn. Din kogeplade er heller ikke beregnet til at sløjfe tilledningen videre uden, at det ligner noget ufagligt arbejde. Nogen kunne finde på at kalde det klamp. At du forbinder to brugsgenstande til det samme udtag er ikke at have to brugsgenstande på samme tilledning. Så to tilledninger fra samme tilslutning i den faste installation er OK.


fase

Hej S.Fabrin,

Tak for hurtigt svar, jeg er enig med dig langt hen ad vejen.

Det jeg tænkte på var at dele en tilledning i 2 lige før ovn og kogeplade. Hvis det bliver gjort i en passende dåse med behørig trækaflastning vil du da mene det kan accepteres?

Jævnfør denne forgreningsdåse fra WATTOO:

Forgreningsdåse med aflastninger til 3 ledninger (0,75 til 1,5 mm²)

Varenr: 6221002078

inkl. moms fra17,80 DKK

Nu står der jo i beskrivelsen, at den er beregnet til f.eks. montering af to lamper. Det er ikke det samme som montering af kogeplade og ovn. Desuden skal kogepladen forsynes med en fireleder ledning. Alene det gør, at du  ikke kan bruge den forgreningsdåse. Få nu lavet et udtag til kogepladen og et udtag til ovnen. Til ovnen kan det evt. være en Schuko stikkontakt. Til fordeling mellem to lamper kan den viste forgreningsdåse være udmærket. Og nej jeg synes det er noget klamp at dele tilledningen i to ved at bruge en dåse med aflastning, uanset hvilken dåse, du har i tankerne.


fase

Hej igen,

For at blive helt konkret, så har jeg idag et gammedags komfur med ovn og kogeplade bygget sammen. Det har en enkelt tilslutning til en gammeldags 3 faset, 5 polet stikkontakt til fladt stik. Hvis jeg vil modernisere med separat ovn og kogeplade, skal jeg så have elektrikeren til at montere en stikkontakt mere? kan der luses over fra den eksisterende stikkontakt forsikret med 16A? Hvis schuko stikkontakt monteres skal der vel monteres en ny sikringsgruppe forsikret til mindre end 16A og trækkes nyt kabel i huset?

Det er vist ikke noget alle der moderniserer tænker over.  

Og endnu engang tak, jeg bliver da klogere.

Når du nu skal installere kogeplade og ovn hver for sig, ville jeg placere ovnen med underkanten i bordplade højde. Det betyder at ovnen bliver placeret et stykke fra kogepladen. Derfor ville jeg føre et 3X2,5  mm2 kabel til en (schuko)stikkontakt. Stikkontakter uden afbryder må forsikres med 16A, så du bruger din stikkontakt til kogepladen. Stikket monteres så, du bruger 2 faser og nul samt jord til kogepladen. Den sidste fase i stikkontakten forbindes til det 3 leder  kabel, hvor nul og jord så bliver fælles med kogepladen. Så har du en tilslutning til ovnen.


fase
Annonce

Hej igen,

Meget klar beskrivelse. Jeg kan godt være lidt betænkelig hvis der skal trækkes nyt kabel fra målertavlen med elektriker-, murer-, flise- og maler-arbejde til følge. Det er vel heller ikke så ligetil at trække kabler i et gammelt hus.

Blot en enkelt ting mere: er en schuko stikkontakt ikke 1-faset blot til tysk stikprop? mener du CEE kontakt?

Tak igen og tilgiv jeg er lidt besværlig.

Rettelse: der er selvfølgelig kun tale om 1 fase, så glem alt om CEE. Undskyld!

Jeg glemmer alt om CEE stik(kontakter). Hvorfor skulle det ikke muligt at trække et kabel i et gammelt hus? Din ovn skal vel indbygges i et højskab eller et modul til indbygningsovn. Højskabet giver mulighed for opbevaring over ovnen, og vil kunne skjule det meste af et kabel, der kommer fra oven. Sæt nu stikkontakten til ovnen, så stikket kan trækkes ud uden, at ovnen skal trækkes ud. Det er svært at stå ene mand med en ovn i den ene hånd og et stik i den anden. Men du behøver formentlig kun trække et kabel fra stikkontakten til en ny til ovnen


fase

Jeg vil nok foretrække at trække den ene fase plus N og J ud af den eksisterende stikkontakt.

Under alle omstændigheder skal du have mange tak. Du har givet virkelig nyttig information!

Ja, selvfølgelig skal du benytte den eksisterende stikkontakt. Så kan du formentlig trække kablet i soklen og op bag det element, hvor ovnen placeres. Der er i  alle køkkenelementer 16 mm plads til rør og kabler.


fase

Ok, en anden ting så har jeg kigget på et par ovne på nettet. 

På en af dem (husker ikke hvilken) kræves tilslutning med 1,5 kvadrat, men er det virkelig nok ved 16A?

Der er yderligere 10 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også