Isolering af garage - varmt tag vs. ventileret tag

Jeg står med en garage hvor built-up taget var udført forkert, så der var utilstrækkelig ventilation over isoleringen. Det resulterede i skimmel et par steder i garagen, hvor tidligere ejere besluttede sig for at smide en utæt dampspærre op på også (for some reason).

Det skal jeg nu ud og rense af med Hysan, men når jeg har gjort det så efterlader det spørgsmålet: Hvordan genopretter jeg et isoleringslag og loft?

Jeg kan ikke ofre noget lofthøjde, så direkte på spærene skal jeg gerne kunne montere 12,5mm fibergips. Det betyder at der skal forskalles mellem spærene pr. 450mm - umiddelbart ikke noget problem. 

Men så kommer vi til indholdet fra loftet og op mod taget. Hvad der skal ske i de ca. 100mm kan umiddelbart deles op i to mulige løsninger:

  • Løsning 1: Ventileret tag med 55mm ventilationsspalte og 45mm knauf ecobatt 34 lambda - ingen dampspærre.
  • Løsning 2: Uventileret tag hvor jeg fylder f.eks. 2x45mm knauf ecobatt 34 lambda ind, eller 1x100mm knauf ecobatt 34 lambda, efterfulgt af en fugtadaptiv dampspærre, f.eks. ISOVER Vario Xtra udført tæt mod de blottede store spær (de sorte på billedet) og væggen.

Den første løsning er selvfølgelig den nemmeste, men med kun 50mm isolering i loftet så bliver det nok dyrt at holde garagen på en konstant minimum-temperatur på 8 grader året rundt vha. en varmepumpe. Desuden skal garagen bruges til vægtløftningsrum ca. 6 timer om ugen, hvor jeg hæver temperaturen til 15 grader, hvilket gør mig lidt nervøs for fugtpåvirkningen når der ikke er dampspærre. Så jeg hældte mest til løsning nr. 2, men spørgsmålet er om jeg reelt kan det. Her er garagen set oppefra (omkreds markeret med rød):

Som I kan se er det bygget sammen med et tag med hældning, ligesom der er et træ i sydvest som delvist skygger for det sidst på dagen. Desuden er øverste højre hjørne af garagen reelt under taget med hældning, hvorved det ikke vil få samme varmepåvirkning som resten - omvendt er lige præcis den del af taget så heller ikke ventileret som det er nu, så det vil jeg skulle etablere på en eller anden måde - måske ved at bore huller igennem spærene. Et billede af det sted i konstruktionen er nedenfor:

Hvad er vurderingen? Kan man bruge en fugtadaptiv dampspærre i dette tilfælde? Og er det overhovedet en god ide set ift. alternativet?


Mvh.
Michael Lind Mortensen
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Michael

Jeg hiver lige denne gamle tråd frem..
Jeg er i en lignende situation, dog i et rum, til beboelse..
Hvilken løsning valgte du? og hvordan er din erfaring med det?

VH
Jesper

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis