Overfladebehandling af træmøbler

Nu har jeg ikke restaureret møbler, men jeg tænker, at flere her i forum kender til det og måske har tid at hjælpe mig lidt - eller f.eks. henvise til gode instruktioner. Men jeg kender ellers til at arbejde med træ.

Jeg købte et par ældre symaskiner for et par år siden. Og de har nogle flotte transportkasser af træ - foto af den ældste er vedlagt, som er lavet i 1930. Hvad gør man ved en sådan sag uden at bruge al for megen tid?  På selv maskinen er også en bund af træ, hvor fineren på et hjørne er slået af.

Hvad jeg sådan har kunnet læse og se mig til, så er det noget med Slibe - beidse - lak - slibe - lak.

Der er flere typer beidse og lak. Hvad anbefaler du? og hvilken farve?

Er der en god mulighed for at beholde det påmalede Singer mærke?

Desuden tænker jeg, at rust på stålet skyldes gennembrudt nikkel på overfladen. Her er nok ikke meget at gøre.

På forhånd tak.

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Er du sikker på at låget er af træ? 

Det var meget udbredt i 30'erne at lave låg i metal som derefter blev ådret for at illudere træ.

 Logoet kan du kopierer som transfer. Det kræver dog et vist kendskab til serigrafi.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Jo, det ER træ. Den buede del er krydsfiner. Enderne er af alm. træ, som har fået træfiner yderst. Er usikker på træsorten yderst. Men indvendigt ligner det bejdset fyr.

Der er gode teknikker til at bøje krydsfiner. Store dele af næsten alle flyvinger blev lavet af krydsfiner dengang.

En mulighed kan naturligvis også være at købe endnu en gammel symaskine med en tilsvarende, men mere velholdt kasse.

Min anden kasse fra 1950 har det bedre, men her er lak også slidt af nogle steder. Mon den også skal slibes ned for at det bliver godt?

Hvad vil du med den? Symaskiner finder man i læssevis på ethvert loppemarked, mest i bedre stand end hvad du har.


Godt at høre Bent. Faktisk var jeg i går forbi et loppemarked på Frederiksberg, og her var nul symaskiner. Men der er faktisk mange til salg på nettet - men det kan også være lidt besværligt. Og hvis din erfaring siger, at de kasser normalt ser bedre ud, så er det nok løsningen at finde nogle bedre kasser via loppemarked. Hvilke loppemarkeder har du set mange symaskiner?

Jeg så i en genbrugsbutik forleden et symaskinelåg fra SINGER magen til trådstarter. 

Låget er metal belagt med en tynd finer. Det kunne være en passende udfordring at restaurer i stedet for blot at smide ud.   

Jeg ville elske at kopierer logoet som transfer ved hjælp af serigrafi.   

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce

Hej Rantzau. Jeg ved, at dem som restaurerer nogle af de noget ældre symaskiner i støbejern, de gør en del i en slags transfer, som nogle producerer. Du kan eksempler her:

https://www.pinterest.dk/pin/586171707724661293/?lp=true

Mit gæt er, at der startes med en sort lakkering. Transfers sættes på, og så fikseres med en klar lak ovenpå. Det er sandsynligt, at noget lignende har været brugt i gamle dage, men jeg ved det ikke. De helt gamle maskiner kunne koste årslønninger og var også en slags statussymboler.

Disse "bendwood" kasser, som jeg har her, ER træ helt igennem. Men mange producenter lavede lignende kasser, så øjensynligt har nogen også brugt en blikkasse som indmad, ligesom den kasse, som du har set. Det gør nok ikke den store forskel i forhold til måden, at få træet til at se lidt pænere ud.

Som grafiker er jeg særdeles fortrolig med serigrafi som bruges til trykning af transfer, og har lavet flere forskellige transfer bl.a. til logoet på tanken ved restaurering af engelske motorcykler fra 20'erne for nogle venner. 

De blev faktisk så naturtro at jeg fik forespørgsler fra både England og USA. Det er forarbejdet med affotografering, rentregning, farveseperation og fremstilling af stencil der er tidskrævende. 

Serigraf har jeg arbejdet med siden jeg var knægt, da min far også var grafiker - jeg er faktisk opvokset med de grafiske processer lige så længe jeg kan huske.

Selve trykprocessen går hurtigt, så det var heldig at jeg lavede et større oplag.

Det er samme type vådtransfer der var brugt til den SINGER symaskine jeg så i genbrugsbutikken.

Der skelnes mellem tør- og vådtransfer. Tørtransfer trykkes spejlvendt på bærepapir afsluttende med limen.

Vådtransfer trykkes retvendt på limen efter den er tør. Limen trykkes i begge tilfælde også i serigrafi.

Det er let at se forskel - det er kun tørtransfer hvor limen går til kant. Limen på vådtransfer er en anelse større end motivet. Det skyldes risikoen for farveafslag ved overførelsen.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Er der typer af lak, som man absolut ikke bør bruge ovenpå transfer?

Transfer skal ikke overlakeres. Med den rette type farve er det ikke nødvendig fordi de fås både kradsefast og vejrbestandig. Det samme gælder for limen.

Transfer skal først overføres når emnet - i dette tilfælde symaskinekassen - er helt færdiggjort.

Til gengæld binder transfer særdeles godt på celluloselak. Dem jeg lavede til en Harley Davidson motorcykel fra 1929 med sidevogn holder perfekt her 30 år senere.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis