Ulovlig elinstallation ved ejerskifte

Hej LDS

Vi har fornyeligt overtaget en lejlighed for sælger, og er i gang med at renovere den. Lejligheden er ca 80m2, og med undtagelse af køkkenet kører alt strøm på samme sikring. Åbner jeg eltavlen er der ét kabel ud til resten af lejligheden, og der er jord i det. (Ved dog ikke om det kun er til første kontakt). Dog er jorden ikke tilsluttet til noget i eltavlen, og hænger bare.


Problemet er at rundt omkring i lejligheden er der udtag med jord, og jeg har taget en stikprøve (no pun intended), hvor de viste sig at der ikke var jord i kablet. Dette skaber jo en falsk forhåbning for slutbrugeren om at der er jordforbindelse til deres udstyr. Jeg har lade mig fortælle en gang at dette er ulovligt.


Ejendommen er fra 1932, men det er tydeligt at disse kontakter er opsat for nyligt (fordi selve kontakten er lavet til jord).


Er det ikke korrekt at hvis der er 3 huller i udtaget, så SKAL der være en funktionel jordforbindelse tilstede?


Og er det ikke sælgers pligt ved salg at få lavet et eltjek, og sørge for at der ikke er ulovlige installationer?

Har jeg nogle form for krav jeg kan stille til sælger eller forsikring nu?


Vh Kaare

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det var i perioden 1994 til 2009 tilladt at installere/udskifte stikkontakter med én uden virksom jord. Det er nok svært at bevise hvornår dine stikkontakter er udskiftet.

Når det er en lejlighed, er der sikkert ikke lavet eleftersyn/tilstandsrapport, og dermed er der ingen ejerskifteforsikring. Dette har du vel talt med din rådgiver om?

Sælger har svjv. ansvar for ulovligheder i 10 år (det er dette ansvar man undgår ved at tilbyde køber en ejerskifteforsikring), men det er vist i praksis ganske svært at løfte bevisbyrden for at gøre sælger ansvarlig.

Hvis der er trukket kabel med jord-ledning rund til stikkontakterne, så der et ikke en stor opgave at fikse det. Alt efter hvordan ejendommen er indrettet kan det måske være besværligt at få ført jord til tavlen. Men da det er i københavnsområdet, kan der måske bare laves en såkaldt nulling direkte i tavlen. Snak med en elektriker om det.

Under alle omstændigheder er det ikke sikkert det er meget dyrere at få det det udbedret end den selvrisiko du vill have haft på en ejerskifteforsikring.

Der er ikke jord ledninger rundt i lejligheden. Det er kun den ledning der forlader tavlen til første kontakt.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis