Revner i muren under sålbænke

Hej, jeg har et kæmpe problem. Huset er fra 1930, mursten. Huset er vandskuret og malet med Siloxan. For 5 år siden valgte vi at skifte sålbænkene som tidligere var omvendte skifte til nye sålbænke fra Astrup-Cement. Dette blev udført på Sydsiden. Desværre gik murer firmaet konkurs og de fik aldrig monteret sålbænke på de øvrige sider af huset. Efter noget tid fik vi fat i en anden murer som gjorde arbejdet færdigt. Desværre opdagede vi allerede året efter at muren slog revner under de sålbænke der var monteret af murer firma nr. 2. De samme sålbænke som var monteret af murer nr. 1 på sydsiden, har ikke dette problem. De sidder perfekt. Jeg kontaktede murer 2 og de vendte tilbage og påførte et hvidt lag og så var det fint igen. Året efter slog det revner igen og vi valgte så at male rundt omkring og fylde revner op, men ak, i år er de revnet igen.  Summasumarum. De Sålbænke der blev monteret for 5 år siden af murer 1 holder fint, dem der blev udført for 3 år siden af murer 2 medfører revner i murværket. Som det fremgår af billede som viser venstre side af en sålbænk, så er det samme problem i højre side, og det er på 8 sålbænke på nord, vest og øst siden. En anden observation, er at da de omvendte skifte blev fjernet, er der muret et nyt skifte under sålbænke. Dette skifte er ikke lagt helt ud til den øvrige mur. Det kan både ses og føles at det ligger 5 mm. bagud. Hvad pokker kan jeg gør? Det dræner mig for energi at jeg hver eneste år skal ud og repareret på et fint hus der aldrig nogen sinde har haft det problem? Jeg kan ikke få fat i murer 2, hverken pr. telefon eller skrift. Murer 2 er medlem af Byg Garanti. Overvejer at klage. Hjælp.

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Som det eneste foto illustrerer, så er sålbænken monteret vandret uden synderligt fald. Det kan være synderen, så der kommer regnvand bagud og ind i stenene. At man har lavet et nyt skift under sålbænken er fordi det gamle rulleskift kræver mere plads nedad og der har været slået af stenene.  Hvordan er den nye række muret sammen med stenene ved siden af. Årsagen til de fem mm tilbagetrukne sten, er nok fordi der er plads til puds eller skuring. Jeg synes ikke det sr graverende ud.


 

Hej Uldal, først mange tak for dine kommentarer. Det er jeg glad for. 

Jeg har taget et par billeder mere. 

Det øverste for at vise hvor meget skiftet er lagt for langt tilbage. Som det fremgår at billeder, så er der max 1 mm vandskuring på det eksisterende, og muren havde pudset 4-5 m.m. ovenpå. Det så jo lidt dumt ud at mursten kunne ses gennem vandskuringen på hele muren undtagen under sålbænke så det kradsede Murer 2 af igen med det resultat at det nu er mindst 2-3 m.m. tilbagetrukket. Det er ikke nemt at se på foto, men det kan nemt ses og mærkes når man står der. Det kan dog blot være af æstetisk karakter og ikke have noget med revnerne at gøre. Synes bare jeg ville påpege det fra start. På billede 2 kan du se at der er fuget hele vejen rundt om vinduet, og din tese med at vandet slår ind kan jeg godt følge dig i. Men jeg har ved selvsyn tjekket når det regner, at vandet ikke løber opad. Derudover er de samme sålbænke monteret i Sydvest siden hvor vinden og regnen oftest kommer fra og her er der som sagt ingen problemet på 5 år, og regnet, det har det. På billede 1 og 3 kan du ligeledes se, at der er drypnæse støbt ind fra fabrikkens side. Sålbænkene har samme hældning som i Sydvest hvor det altså ikke giver problemer. Jeg antager også, måske naivt, at når man køber færdig støbte sålbænke, at såfremt de monteres i lod og vater, at de overholder det fald der skal til.


LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Hej, måske har du løst problemet, men det ser ud til, at hverken sålbænken eller det påmurede skift under, er forstandet ind i det eksisterende murværk. Sålbænken skal mures minimum 30mm ind i hver side, så den låses af øvrigt murværk og derved ikke kan bevæge sig. Da den ikke er låst på denne vis, sidder den samt skiftet under løst, hvorved der opstår en bevægelsesrevne i hver side. Arbejdet er klart forkert udført, så jeg vil mene du skal klage.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også