Teaktræsbænk med patina - ikke snavs/alger/mug

 Følg tråden
Kanmandet
Kanmandet
Indlæg: 211
Postnr: 7000
Kanmandet Kanmandet

Hej

Jeg har købt en teakbænk af kernetræ til en hvileplads i baghaven. På mange havebilleder ser sådanne teakbænke ud som om de er så beskidte at de vil smitte af på tøjet når, man sætter sig. Det kan nok heller ikke undgåes. Jeg har derfor syet et plastcover til bænken af armeret plastik. Hm..... det virker fint, som det ses på billedet. Bænken skulle dog gerne få lidt patina  uden at blive snavset. Den står langt fra haveslange etc. Jeg har plejet mine mange andre teakmøbler og masser af teak på vores båd. Her må det gerne se nyt og lyst ud.

Hvordan undgår jeg at alger og mug overtager den nye bænk? Iøvrigt er bænken dum at sidde på i længere tid. Den har intet smig i ryglænet og sædet er for smalt. Jeg havde bestilt en anden bænk, så denne er en fejlleverance, som jeg ikke gad returnere efter at have samlet den. Fik dog en klækkelig rabat, så nu lever jeg med den

Ingeborg


Når lysten driver værket
jhb
jhb
Indlæg: 131
Postnr: 6780
jhb jhb

Skal muligvis til at lave noget afdækning - syede du det med almindelig sytråd eller hvad brugte du?

Kanmandet
Kanmandet
Indlæg: 211
Postnr: 7000
Kanmandet Kanmandet Trådstarter

Jeg syede med almindeligt syntetisk sytråd. Et andet møbelsæt fra frokosthjørnet har også overdækning, fordi jeg ikke gider slæbe de tykke hynder frem og tilbage. Til bænkens betræk købte jeg en plastikkasser til 39 kr hos Jysk. Når jeg tager betrækket af gemmer jeg det i kassen under bænken. Virker fint og armeret plast kan syes på almindelig symaskine. Det er heller ikke bøvlet at tage det af og på.

Dugen på bordet er lavet af dralon. Under dugen ligger en plastik dug, for dugen bliver liggende altid. Når vi bruger bordet, kommer der en ren dug ovenpå.

Ingeborg



Når lysten driver værket
je_ns
je_ns
Indlæg: 4909
Postnr: 0000
je_ns je_ns

Tror bare du skal lade bænken stå uden overdækning, til den har en passende patina, og så skure den ren, og derefter have den overdækket.

Hellere eje, end at leje.
Kanmandet
Kanmandet
Indlæg: 211
Postnr: 7000
Kanmandet Kanmandet Trådstarter

Ja, det var en god ide, men så bliver den jo ren igen uden patina?

Ingeborg

Når lysten driver værket
jhb
jhb
Indlæg: 131
Postnr: 6780
jhb jhb

Hej Ingeborg - tak for svaret.

Mvh

Jørn

Rantzau
Rantzau
Indlæg: 1168
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Teak egner sig godt til at stå ubehandlet - the dark horse er det danske vejr. Luften er fyldt med alskens partikler som misfarver alle overlader, hvor luftfugtigheden får alger til at stortrives.

Afrensning med brun sæbe og en aflagt opvaskebørste fjerner alle alger. Skyl efter med haveslangen. Rester af brun sæbe skader ikke jordens mikroorganismer. 

Teak får efterhånden en delikat sølvgrå overflade, hvor oliebehandling vedligeholder teaks oprindelige farve og struktur.

P.S: Fidusen med syning af overtræk af armeret presninger er genial.    

Kanmandet
Kanmandet
Indlæg: 211
Postnr: 7000
Kanmandet Kanmandet Trådstarter

Tak for svaret. Vi har flere sæt teakmøbler, hvoraf nogle står på den overdækkede terasse. 2 sider husmur og 1 side panserglas (af hensyn til børnebørnene valgte vi panserglas ). Møblerne her er næsten vedligeholdelsesfrie og ser stadigvæk efter mere end 20 år ud som nye. 

http://strikingeshave.blogspot.com/2012/03/teaktrsmblerne-er-klare-til-at-blive.html

Alle andre teakmøbler får en stor tur med brun sæbe og skuresvamp  eller børste om efteråret og overvintrer under den overdækkede terasse, hvor jeg glæder mig over de rene møbler og til at stille dem frem igen.

Jeg har slet ingen gode erfaringer med at bruge olie, uanset om det er den ene eller den anden slags. Nogle olier får endog alger til at trives bedre. (Tidligere var olierne tilsat fungicider, som dræbte alger, men godt at det ikke  længere er tilladt). Hvis man som jeg gerne vil rense træet i bund hvert år, er det betydeligt sværere med olieret teaktræ). 

Vi har en del teaktræ på badeværelset. Det vedligeholder jeg med  olie, fordi det skal fremstå mørkt og glødende. Indendørs teaktræ er jo en helt anden sag og langt nemmere at holde pænt.

Jeg dyrker min have økologisk, så brun sæbe, som er meget basisk er fint til havemøbler og mange andre ting.

Ok - jeg er måske lidt hysterisk med havemøblerne, og møgbeskidte møbler ser nok også bedre ud på billeder  

Når lysten driver værket
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Lignende indlæg

  1. Teak patina?
    Lav-Hus
  2. Alger på lærketræ
    Lav-Have
  3. Få alger af fliser
    Lav-Hus
  4. Alger på trampolinnet
    Lav-Hobby
  5. Fjerne alger?
    Lav-Hus