En af dagene hvor det var rigtig varmt, tænkte jeg det kunne da være lækkert hvis vi havde en L/L varmepumpe til at bringe temperaturen lidt ned, men gider ikke bruge en masse penge fordi vi gerne vil have det lidt køligere et par dage om året, den skal også kunne noget når det er koldt.
Så mit spørgsmål er som overskriften, kan man spare noget ved at bruge en L/L varmepumpe til primær opvarmning istedet for gasfyret?
Vi bruger også vores brændeovn hver vinter, nogen vintre mere end andre, men hvordan ville en varmepumpe klare sig mod brændeovnen? (hvis den bruges som primær varme når det ikke er super koldt udenfor, de rigtig kolde dage ville vi tænde brændeovn)
Huset er ikke særlig stort, 116 kvm, de sidste 2 år har vi brugt ca. 1000 m3 gas og måske 1500 kg briketter, eller bøgebrænde fra tårne.
For at det var noget jeg ville købe, så skulle den lave billigere varme end gasfyret, også måtte den gerne tæt på ligeså billig som brændeovnen, da jeg så ville spare en masse tid med at fyre op, og med at hente brænde.
Gasfyret ville stadig blive brugt til at alve varmt vand, og på de koldere dage til opvarmning på datterens værelse om natten, da det ligger længst fra hvor varmepumpen ville være, og den kan jo heller ikke opvarme gennem en lukket dør..
Og kan man overhoved få nedsat elafgift nåpr ens primærvarme er varmepumpe, når man stadig har gasfyr og brændeovn registreret på adressen?