Indvendig rengøring af forrude - hvordan?

Min forrude er ved at være godt snasket til indvendigt. Det ses især tydeligt, når solen står lavt på himmelen. 

Jeg forsøger at rengøre ruden med en fugtig klud hårdt opvredet i lunken vand med en smule opvaskemiddel i. Det er samme jeg bruger til den generelle indvendige rengøring efter støvsugning.

Men det virker som om jeg bare tørrer skidtet rundt på ruden. Den ser måske fin ren ud, når jeg har gjort den ren, men når jeg så kører en tur og solen står lavt, så kan jeg tydeligt se, at den slet ikke er ren.

Hvad bruger I?


Min forrude er ved at være godt snasket til... Vis hele indlægget
32 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
FeuerDK skrev den 04-07-2019 22:57:51

Glasrens på en skuresvamp... Godt med glasrens, rengør grundigt med den grove side helt ud i alle kanter. 

Tør over med et tørt viskestykke. Vend viskestykket og tør efter med den tørre side. 

Er der fortsat slør, når der er fugtigt i bilen, skal du tørre grundigt over med en tør fiberklud. 

En SKURESVAMP? Med den grove side? Vent et øjeblik, jeg skal lige ud og købe aktier i et firma der reparerer vindspejle. Derefter skal man vel smøre vinduesviskerne ind med strandsand?

Jeg græmmes.


Ja, en skuresvamp. Ikke en skovl fuld af grus.

Men lad mig endelig høre mere om hvordan man kan ødelægge en forrude med en skumsvamp.

Som tidligere klargøringsmand har jeg pudset og poleret alt fra Kia Picanto til Porsche, alle har fået samme behandling, ingen har fået andet end rene ruder. 

Vi brugte sågar fin ståluld på ruderne, hvis det var nødvendigt. Stadig ikke en ridse. 

Hvorfor dog gribe til en forhammer, når et tryk med tommelfingeren er nok...?

Men måske mener du noget andet med "skuresvamp" end jeg tror. Jeg forestiller mig de gul/grønne, men tænker du på noget andet?


Hvorfor ikke bruge de produkter, der gør opgaven nemmest og samtidig løser den bedst? 

De billige fra Netto eller lignende. 

Hvis du nogensinde har pudset en forrude på en bil, vil du vide, at det er ualmindeligt svært at nå hele ruden med en klud og skabe nok tryk til at fjerne snavs. Her har skuresvampen en fordel fordi du kan ramme alle hjørner nemt og samtidig ikke skal bruge energi på at presse mod ruden, da den ru overflade fjerner snavs og fedt ubesværet.

FeuerDK skrev den 04-07-2019 22:57:51

Glasrens på en skuresvamp... Godt med glasrens, rengør grundigt med den grove side helt ud i alle kanter. 

Tør over med et tørt viskestykke. Vend viskestykket og tør efter med den tørre side. 

Er der fortsat slør, når der er fugtigt i bilen, skal du tørre grundigt over med en tør fiberklud. 

 Fiberklud, er det bare de alm. gule/blå/lyserøde karklude der bruges i køkkenet? Tror de hedder fiberklude... Men ville ellers tro, at bomuld (viskestykke) var bedre?

Nej, det er ikke almindelig karklude. En microfiber klud.

Du kan fint bruge et viskestykke. Fiberkluden er blot bedre til at fjerne det der er tilbage på ruden, når den er pudset.

 Viskestykket eller kluden skal være tør, når du tørrer over sidste gang. 

OK. Og glasrens er bare alm. glasrens som man benytter til vinduer og spejle i hjemmet, ikke?

F.eks.: 

https://www.lomax.dk/rengoering/rengoeringsmidler/glas-og-vinduesrens/


Det har jeg nemlig forsøgt med. Men måske der bare skal mere til (har holdt lidt igen med det) og så noget knofedt...

Det med skuresvampen overraskede også mig lidt. Jeg troede, at forruden var betrukket med en eller anden plastic-film eller lign. som skulle hjælpe til at der ikke flyver glassplinter omkring ved uheld osv. Jeg var egentlig lidt bange for at denne kunne blive ridset af en så hårdhændet behandling. Men det er måske ikke tilfældet?

Noget glasrens fedter mere end andet. Så der må du prøve dig frem - eller selv finde blandingsforhold med eddike, sprit eller hvad man nu kan smide i? 

Jeg har til dato aldrig ridset en rude det mindste ved at bruge en skuresvamp. Selvfølgelig skal man være varsom ved tonede ruder, men det er forruder ikke.

Men ellers hold dig til en fiberklud. Det kan også fint fungere. 

Der er yderligere 12 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis