Komfur og faser

Mit temmeligt gamle komfur gik i stykker med et smæld og jeg har fået installeret et nyt, tilkoblet med 3 faser direkte til dåse, dvs. uden komfurstik. Tre ledninger matcher tydeligt på farver: Grøn/gul (jord), Blå (0), og Brun (L2?). De er således forbundet. De resterende ledninger er i dåsen (a) sort og (b) sort med hvid stribe, og fra komfuret (a) sort og (b) grå. Der sker dog det besynderlige, at kun ovnen virker, når a+a og b+b forbindes, mens kun kogepladerne virker når a+b og a+b forbindes. Kan der i denne situation drages tvivl om hvorvidt blå vitterlig er 0, eller er der en anden oplagt fejlkilde?

Mit temmeligt gamle komfur gik i stykker med et... Vis hele indlægget
30 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

S.Fabrin og ev elmand: Tak for gode indspark. Jeg slår koldt vand i blodet så. Det ville være fantastisk hvis jeg kunne få det til at fungere (forsvarligt) med det aktuelle komfur. Dog ville jeg meget gerne høre hvordan I får det til at stemme overens med jeres forklaringer, at jeg kan bruge hver eneste kogeplade med blot een sikring (sikringen på de to øvrige faser kunne trækkes ud)? Er der tale om at den anden fase første tage i brug, når man har tre kogeplader tændt samtidigt, uanset hvilket kogeplader man tager i brug først? 

Så er kogeplader samlet på 1 sikring og ovnen på den anden. Der passer Fabrins tekst lidt bedre idet han anslår ovnen til at være tæt på 1/2 delen af samlet effekt. 

Men der er stort set ingen der kan have alle 4 blus på fuld skrald samtidig. det er oftest nødvendigt at skrue ned i løbet af processen.

Lidt sikrings teori.: En smeltesikring som du tilsyneladende har kan stå for en belastning på 1,5 x fuldlaststrøm i 1 time. 

Så mon ikke nogen af dine gryder trænger til at skrues ned inden da.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jamen jeg behøver vel ikke kommentere yderligere på det spørgsmål, udover at det vil fungere fint med to faser afsikret med 16 A. Du kan være uheldig juleaften mellem 16 og 18 at der går en sikring. Intervallet mellem 16 og 18 er der, hvor elnettet er højst belastet. Det ved jeg af erfaring. Nå, men det var en anden snak.


fase

Når jeg læser i tidligere tråde om emnet synes der at være lidt forskellige erfaringer/udlægninger, f.eks. at faserne forsyner forskellige kogeplader osv., så jeg tillader mig at forfølge emnet lidt endnu. Hvis kogepladerne er designet til at køre på kun een af tre faser, 16A x 230V, så kan man vel per definition ikke overskride 3,7 kW selvom man skruer helt op for alle fire plader? Så hvis der er enighed om at mit komfur er konstrueret sådan, så må al videre snak vel dreje sig om ovnen alene, dvs. om den i visse tilfælde kan overskride 3.7 kW effekt, upåagtet samtidig brug af kogeplader. Eller overser jeg et samspil mellem belastningen på forskellige faser?

En anden sag er så, at jeg er i tvivl om hvorvidt ovnen vitterligt er konstrueret sådan. Ved brug af tre faser har kogepladen henv. ovnen adgang til 3.7 kW via hver deres fase, mens - så vidt jeg forstår - ENTEN ovnen eller kogepladerne har brug for yderligere 500 Watt og dermed tillige forsynes fra den tredje fase. Alternativt kunne jeg i princippet forestille mig at den tredje fase kan forsyne både ovn og kogeplader med ekstra effekt, men ville det ikke være en usædvanligt avanceret konstellation?

På den mere praktiske front: Hvis man følger anvisninger for tilslutning til 2-faser, skal de to faseledninger så samles i dåsen og/eller skal de forbindes med lus bagpå komfuret?

Ovnen bruger en fase og nul. Ovnens effekt kan ikke ændres, så er det på plads. Den samlede effekt er fra fabrikantens side beregnet som effekten af alle kogeplader og ovnen og bruges for at kunne beregne sikringsstørrelsen. Den kaldes også tilslutningseffekten. Hvis du tilslutter med tre faser, kan fordelingen være to faser til kogepladerne og en til ovnen. Når du kobler til to faser er fordelingen anderledes f.eks. de største kogeplader til en fase og de mindste og ovnen til den sidste fase. Med hensyn til tilslutningen, skal du koble som anvist for to faser i komfuret. Du får så fire ledninger ud af komfuret, nemlig en brun (fase), en sort (fase), en blå (nul) og en gulgrøn (jord). Ledningerne tilsluttes de respektive klemmer i udløbsrosetten. Du skal ikke betragte effekten som være koblet til hele tiden. Din ovn f.eks. vil være koblet til med fuld effekt i ca. 8 minutter til den er varmet op. Derefter kobles effekten til i  intervaller for holde temperaturen. det samme gælder for kogepladerne. Så konklusionen må være: Slut komfuret til med to faser og nul.


fase
Annonce

Hvis vi skal blive klogere på dit komfur, må du lige vedhæfte et billede af diagrammet  bag på komfuret, som viser de forskellige tilslutningsmuligheder og derned fasekombinationer dit komfur har. 

Du har ikke mulighed for at overbelaste din installation, så længe den er sund, det sørger dine sikringer for, også selvom du i et tænkt scenarie bruger 500w mere på en fase end den nominelle angivelse. 

Endvidere er der jo samtidighedsfaktoren som indikere at man i praksis aldrig vil opleve at alle blus trækker fuld skrald samtidig.

Du kan selvfølgelig godt tvinge alle dine kogeplader på fuldt blus samtidigt, men efter få minutter vil de begynde at slå fra på forskellige tidspunkter, da temperaturen nærmer sig setpunkt. 

Dette midlertidige "overforbrug " er i virkeligheden ikke en overbelastning, men vil følge sikringens udløser karakteristik med en god margin lagt på, idet denne kurve er et udtryk for kablernes strømbærende kapacitet ved stigende temperatur. 

Det er med andre ord helt lovligt at påtrykke installationen denne belastning fordi den er dynamisk. 

Var der derimod tale om en høj vedvarende belastning, ville scenariet være et helt andet, dette er dog sjældent tilfældet i boliginstallarioner. (ladestsndere til elbiler kommer til at vende op og ned på situationen her) 

Dog skal du sørge for at dine forbindelser er i orden, stramme og rene, da det ofte er her der kan genereres utilsigtet varme.

Dit komfur udtag ser ikke 100% kosher ud. 


Elektronikteknikeren

Meget klart beskrevet, Fabring. Hvis ovn og to kogeplader deler en fase, når man kører i konstellationen med to faser (med to faser koblet sammen bagpå komfuret), så forstår jeg hvorfor du og elmand skriver at overbelastning af installationen (eller vel rettere sikringen, j.f. Gregerens indlæg) ville bero på samtidig brug af kogeplader og ovn (samt at ovnen kører på fuld effekt, ikke blot i intervaller, samt at der er skruet helt op for de to tilknyttede kogezoner, hvilket alt i alt er et meget teoretisk scenarie). Det undrer mig dog fortsat, hvordan det stemmer overens med min observation af at jeg kan bruge alle fire kogezoner med blot een faseledning. Jeg må lige have efterprøvet det igen for at være sikker.

Ang tilslutning: Sættes der en klemme ind til kobling af de to relevante faser pågældende bagpå komfuret hverefter det grå kabel fjernes, ellers afkortes det grå kabel og bruges til sammenkoblingen med den anden fase? Det fremgår meget klart af diagrammet hvilke ledninger der skal kobles (sort og grå), mit spørgsmål går alene på hvorledes de kobles og hvad man gør ved evt. overskydende (grå) ledning.

Der er normalt bøjler af kobber i dåsen på komfuret som bruges til fasekombinationerne. Den ubrugte faseledning i tilslutnungskablet forbliver ubrugt i begge ender, sørg blot for at der ikke stikker løse kobbertråde ud af faselederen. 


Elektronikteknikeren

Gregeren: Jeg var ikke klar over at sikringen havde denne karakteristik, men det giver jo fuldt ud mening. Er det dog rent juridisk lovligt at have en tilslutningseffekt over installationens nominelle dimensionering?

Ang. udtag, så fik jeg elektrikeren til at montere en membrandåse og fjerne den beskadigede del af det sorte kabel.

Udover spørgsmålet om lovligheden af sådan en installation, så har min primære bekymring været om der dog alligevel kunne være tale om at ovnen brugte to faser, mens kogepladen kun brugte een. I så fald ville jeg ikke været tryg ved at bruge pyrolyse-funktionen, da den så sandsynligvis ville overstige 3,7 kW i timevis. Alle andres erfaringer lader dog til at pege på at ovnen kun forsynes af een fase, og at det er kogepladerne, som har brug for de ekstra 500 Watt. Det stemmer så umiddelbart ikke overens med at jeg kan køre alle fire kogeplader (i hvert fald på skift) med een faseledning, men jeg må nok tjekke igen om det vitterligt forholder sig sådan (jeg kan have dummet mig).

Man må gerne nedsikre, Dvs. Have en mindre sikring end apparatet angiver,  når vi snakker ikke kritiske installationer som f. Eks. en husinstallation. 

Du vil nok kunne køre komfuret til hverdagsbrug uden de store problemer med 13A også. 

Der kan selvfølgelig være scenarier hvor det ikke er smart, på en operationsstue f. Eks.

Hiv ovnen ud og tag et billede af bagepladen, der er et merkat der viser fasetilslutningerne. Dette er også vist i monteringsmanualen. 


Elektronikteknikeren
Der er yderligere 10 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis