Kombinere Fermacell med Knauf Akustikpaneler

Hej LDS'ere

Mig og min kæreste har købt et hus fra 1972, som vi overtager om 3 uger. I den forbindelse ønsker vi at renovere det inden indflytning. En opgave er at udskifte loftet. I stedet for det nuværende listeloft er det vores ønske at få glatte lofter med gips. Her vil vi gerne have en slagfast løsning kombineret med akustikfelter. Med hensyn til akustikfelterne er vi ikke i tvivl: Knauf leverer de pæneste løsninger.

I og med vi gerne vil have en slagfast gips-løsning (og ikke mindst enlags!) er vi i tvivl om, hvilke produkter vi kan anvende. Der er jo tale om to forskellige produkter, som jeg ikke er sikker på er kompatible med hinanden. Derfor lyder mit spørgsmål:

Er det muligt at kombinere Fermacells fibergips med Knaufs akustikpanel (Knauf Designpanel)

Hvis ikke, hvad vil den bedste alternative løsning så være?

Med venlige gør-det-selv hilsner

Nikolai

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det er i mine øjne dårlig latin at kombinere to forskellige materialer. De vil formentlig arbejde forskelligt, med risiko for revnedannelse i spartlingen. En typisk Fermacell plade er 12,5 mm, passer det med tykkelsen på Knauf panelerne?

Hvorfor skal loftet være slagfast? Regner I med at spille bold indenfor? 

Jeg har valgt at montere Fermacell acoustic i mit køkken, og det virker fænomenalt godt (husk du skal have mineraluld bag panelerne, også dem Fra Knauf). 

Tak for dit svar, Rene!

Egentligt er der 3 grunde til mine tanker om at blande materialerne:

1) Vi ønsker at bevare så meget loftshøjde som muligt, og ønsker derfor gipsloft i en enlagskonstruktion. 

2) Vi har en lille datter, og hvis vi ønsker at hænge en sansegynge op eller lignende, vil vi ikke lade os begrænse af en ringe gips-styrke. Jeg kaldte det slagfast, men jeg mener snarere skruestyrke.

3) Jeg synes Fermacell Acoustic er flot (i hvertfald deres 'Barcode'), men vi kan nu allerbedst lide den traditionelle 'Designpanel' fra Knauf med 2x4 akustikfelter pr. plade., da de er mindre iøjnefaldende.

Knaufs akustikplader er også 12,5 mm, så de har altså samme tykkelse som fermacells.

Til orientering påtænkes konstruktionen som følgende (oppefra og ned):

Gitterspærenes spærfod

Dampspærre

Forskalling af 45x45 mm reglar - fyldes med 45 mm mineraluld 

Gipsloft med akustikfelter


Alternativt må jeg give afkald på ønsket om en stærk skruefast gipsplade og overveje almindelig gips i ét lag for at få så meget loftshøjde som muligt. Jeg ved at det kan lyde helt fjollet at være så besværlig med den loftshøjde, men det betyder ret meget for mig.

Giv mig endelig dine tanker! 




LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her

Du kan ikke hænge sansegynge op i hverken knauf akustik, gipslofter eller fermacel lofter. Du bliver nødt til at hænge den op hvor du har forskalling, og det burde heller ikke være noget problem, hvis det ligger med 30 cm centerafstand. Vil du have glatte felter ind imellem så er knauf gips plader det bedste valg. Ved 1 lag gips lægger du en stump forskalling op over kort kant samlingerne. ´Når så kanten fases af med en gips høvl, så får du ingen revner i samlinger.

Med hensyn til lyddæmpning er det vigtigt at det er over så stort et areal som muligt. så jeg ville da bruge knauf akustik pladerne over hele loftet så du ikke skal have andre plader. 

Når du nu vil have loftshøjde, så kan du bruge 20 mm forskalling i stedet for 45 mm.




Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Mange tak for dit svar, Erik.

Er det normal skik at bygge gipslofter i ét lag, når det laves sammen med akustikplader? Jeg forestiller mig ikke, at det giver megen mening at placere en akustikgipsplade under en almindelig gipsplade, da akustikpladen har brug for luft og isolering bag sig til at absorbere lyden. Er det ikke korrekt forstået? Når jeg læser om gips og gipslag ved loftkonstruktioner anbefales der to lag - men jeg kan ikke se, hvordan det spiller sammen med akustikfelter.

Med venlig hilsen

Nikolai Andersen

De to lag anbefales af hensyn til udfaldskrav. Et ét-lags loft vil automatisk betegnes som en Q1, den laveste kvalitetsklasse. Et dobbeltlag mindsker bl.a. også risikoen for revner. 

Fibergips er lidt anderledes, idet Fermacell siger at en ét-lags løsning er nok. Der bruger man den spartelmasse man selv rører op, som er et resin produkt, som er noget stærkere end almindelig spartelmasse, og derfor er sandsynligheden for revner her noget mindre. 

Som sagt er det generelt en dårlig idé at blande materialer, så enten hedder det gips eller fibergips. Som Erik er inde på, så er det skruefast, men ikke til meget mere end lamper og andre småting. 

Ja, der skal være isolering bag de perforere de akustikpaneler for at de virker. 

Jeg stod selv og ville undgå at loftet blev lavere, men tror du ikke at du bedre kunne acceptere at loftet er 12 mm længere nede, end revner i loftet? 

P.S. Det er også Acoustic Barcode jeg har i loftet hos mig 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce

Bare en tanke.. 🙃🙂

 Er der ingen brand tekniske regler der skal overholdes? 

Tænker her på kun et lag gips og så en akustik plade der næppe yder meget modstand mod ild.. Men jeg kan sagtens tage fejl.. 


Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

MLU: der hvor der er akustikplader skal der ikke gips over, som det tyder på at du tror. 

Der er ikke de store krav i et 1 og 2 plans hus. Det er mere i etageejendomme man skal tænk det ind.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Erik er det rigtigt forstået, hvis jeg hører dig sige, at du vil køre det hele i ét lag, så længe der er tale om et loft med store akustikfelter?

ev elmand skrev den 01-07-2019 22:45:29

MLU: der hvor der er akustikplader skal der ikke gips over, som det tyder på at du tror. 

Der er ikke de store krav i et 1 og 2 plans hus. Det er mere i etageejendomme man skal tænk det ind.

 Nej jeg er med på at gipsen skal være i direkte kontakt med Rockwool. 

Men der er store krav til huse i flere plan (2 el. 3) så tænkte der måske også var til et plans huse. 


Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

Fermacell er skruefast

30 kg i 1 skrue uden plugs

50 kg i 1 skrue med plugs

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også