Budget for renovering af 1. sals badeværelse der ikke er vådrumssikret

Hej LDS.

Vi er på udkig efter vores første hus og i den forbindelse er vi kommet i kontakt med en mulig sælger. Vi har været rundt i det et par gange for at kigge og fornemme, nu forsøger vi at danne os et overblik over hvor vi samlet ender rent økonomisk, hvis vi får lavet de ting vi gerne vil eller de ting vi mener der skal laves uanset.

Bemærk at ingen af os er håndværkere, så hvis der mangler oplysninger eller bruges forkerte termer, så beklager vi.

Huset er ikke til salg gennem mægler og har ikke fået lavet rapporter af nogen art endnu. Dette skal naturligvis gøres hvis vi går videre.

Grundlæggende ved vi følgende om huset, hvilket er taget med for at give jer et indtryk af hvor huset i overordnede termer er opbygget:

Fra 1979 

ca. 130 kvm i stueplan med fritlagte bjælker og øget loftshøjde og med 70 kvm på 1. salen. Derudover er der lagt gulv med tæpper på "2. salen" helt oppe under loftet, hvor man kan stå oprejst og der en elradiator installeret, men ingen vinduer. Altså et meget højt hus.

Fuldmurede gavle og indvendige vægge i stueplan.

Tegl tag

Tilhørende høj muret garage med tegltag.

Nyt køkken samt bryggers for 5-10 år siden, begge pæne.

Nyt badeværelse i stuen indenfor de sidste par år.

Umiddelbart siger svigerfar (tidligere tømrer), at murværket og taget ser pænt ud og at han vurderer at det er et "rigtigt" hus.

Der findes et større originalt badeværelse på 1. sal (ca. 15 kvm.), med brusekabine samt badekar som med sælgers ord, "vil få en kraftig anmærkning da det ikke er lavet som man gør i dag".

For os lyder dette som om, at vi ikke blot kan nøjes med at banke gamle klinker ned, vådrumssikre og så ellers nye på, men istedet skal have banket alt op, måske forstærkning og så støbning af beton dæk inden det kosmetiske kommer på. Alt i alt en større opgave. 

Måske I ved noget om den tidstypiske opbygning af 1. sals badeværelser og kan svare på om det er en korrekt betragtning ifht. omfanget på 1. sals badeværelse.

Har I derudover nogen idé om potentielt budget hvis de 15 kvm. skal ende med at være et moderne badeværelse, med gulvarme og uden anmærkninger? Vi ved godt at meget afhænger af armaturvalg samt valg af skabe mv. men her behøves det ikke være andet end middel for os. 

Jeg har selv arbejdet med et tal i omegnen af 150.000, men kan ikke gennemskue om dette er skudt forbi mål?


På forhånd tak for evt. inputs.



9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg skal lige være helt med på hvordan huset er indrettet...

Stueplan er traditionelt med de rum der skal være, men hvordan med bad og køkken, er det lavet på en god og fornuftig måde?

Check afløb om de er lavet rigtigt, uden cement kanter osv.

1. sal skriver du er uden vinduer... Mener du det, altså hverken tagvinduer (Velux osv) og vinduer i gavlene?

Baddet skriver du vil kræve den helt store tur... Men har du fx bygningstegninger for huset der kan fortælle hvordan opbygningen er lavet? Er der støbt gulv, en plade løsning, eller hva?

Hvad med de øvrige rum, er de som du ønsker dem?

Isoleringen i et sen 70er hus er ikke voldsom, med mindre det er kraftigt efterisoleret....

Kig også lige lidt på selve gulv konstruktionen på 1. sal. Er det stabilt og uden noget der fjedre, gynger??



MVH Njord

Man kan hente tegninger på fx weblageret.dk hvis altså kommunen er med her.



MVH Njord
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her

Hej Njord.

Køkken er ifl. sælger renoveret for lidt over 5 år siden og fremstår pænt og nydeligt, jeg antager herunder at det er lavet rigtigt.

Bad i stuen er pga. en rørskade lavet for under 2 år siden, igen antager jeg at det er lavet korrekt, da det har været en forsikringssag.

Jeg har ikke tjekket afløb.

Mht. 1. sal, så er 1. sal fuldt udnyttet (ca. 70 kvm) med gavlvinduer og tagvinduer, godkendt til beboelse og omtalte badeværelse.

Over 1. salen, hvor man evt. vil have loftsrum, er der ingen vinduer, men elradiator/gulvtæpper osv.

Jeg har ingen bygningstegninger desværre, kun sælgers omtale pt.

Generelt er huset pænt, med køkken, bad og entre som er rigtig fine og planløsningen er også fin til os.

Umiddelbart forestiller vi os at vi vil have lavet badeværelse, gulve alle steder (der er gulvtæpper i alle værelser og stue p.t.), skiftet vinduer, ordnet el samt generel maling mv. overalt og så er vi glade og tilfredse i mange år. Samlet tænker jeg, at vi kommer til at bruge et sted mellem 300-400.000, men det afhænger selvfølgelig meget af hvor dyr en post som badeværelset er.

Sælger oplyste at der var blevet efterisoleret for nogle år siden i skunken, hvilket havde hjulpet på varmeregningen. 

Vi oplevede ingen gyngen/fjedren på 1. sal, men der er trinstøj i stueplan når man går på 1. sal.

www.weblageret.dk er et tomt domæne hos mig?

Jeg har lige lavet et nyt badeværelse på 1. sal hvor jeg startede helt forfra og lavede stort set alt selv, men havde en murer til at sætte fliser op og en blikkenslager til at lave alt blikkenslagerarbejde, incl kloak. Det kom til at koste ca. 110.000 dkk og der er ikke monteret guldvandhaner eller noget andet fancy.

Du kan se projektet her https://www.lav-det-selv.dk/projekter/id/2344.

Nu kan der jo være ret store forskelle fra projekt til projekt. Men jeg fik et tilbud på et lignende badeværelse, hvor der også skulle laves noget udveksling i etageadskillelsen. Materialerne var ret almindelige. Det eneste ekstraordinære, var en ret dyr glasvæg for 25k der skulle dele rummet op. 237k lød tilbudet på fra håndværkeren. Mit regneark på materialer lød på 92k, uden nogen form for arbejdskraft indregnet. 


Morten
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce

Jeg har fundet dokumenter på weblager.dk og uploadet dem her, det ser ud til at planløsningen er ændret en smule gennem årene, da værelserne på 1. sal ikke længere har samme opdeling og mål samt badeværelset umiddelbart ser ud til at være blevet udvidet. Jeg havde også taget fejl mht. størrelsen på stueplan og 1. sal, da der er tilbygget en udestue, som udgør de ekstra 30 kvm. som jeg regnede med i stueplan

Perhans og Mortenjustesen 

Tak for jeres input, det lyder som om at prisen på 120-150.000 ikke er helt skæv hvis man laver 80 % selv og så har håndværkere til at lave gulv, fliser, afløb/kloaker mv. 

240K for at få håndværkere til det hele lyder som mange penge i min verden, jeg er placeret i Nordjylland, så det kan selvfølgelig skære lidt af prisen, men umiddelbart lyder det til at 180-200.000 er et forventeligt prisleje hvis der skal håndværkere til det hele.


Du skal nok påregne der skal laves et støbt dæk inden du total renoverer badeværelset...

En udvidelse, lyder i min optik som noget der nemt kan være opbygget på plade hvor resten måske er støbt....

Og en konstruktion som denne, ente et mix i bundmaterialer eller en pladeløsning vil reelt kræve der laves en vinyl løsning og ikke fliser når det skal være tæt...

Hellere afsætte 250.000 og bruge 210.000 end afsætte 180.000 og bruge 240.000.....


MVH Njord

Desværre viser bygningstegningerne ikke nogen dimension og opbygning af etagedækket.. og derfor kan det være lavet på mange måder...



MVH Njord

Jeg har lavet komplet badeværelse på 1. sal med pladeløsning og gulvvarme. Det er på ca. 6 M2 og kostede i omegnen af 50.000kr.

Jeg har lavet alt selv og det tog ca. 6 mdr.



 Aldrig gå ned på udstyr!

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også