Skære større hul i granitbordplade

Hej alle. Min storebror og jeg mener godt vi kan skære et bredere hul i vores 30 mm. granit bordplade i køkkenet, så vi kan få byttet vores gamle 70 er kogeplade ud med en 80’ er med induktion. Den er i øvrigt købt😀. Vi havde tænkt på en god klinge til en vinkelsliber, at bygge et lille telt over bordpladen, rydde køkkenet og sætte plastic op mod stuen samt en industristøvsuger. Men er der nogle her der har erfaring med at skære i sådan en bordplade? Og kan man få klinger til en stiksav der kan skære i granit? Tænker ikke den støver så meget. Vi tør ikke bære bordpladen ud af fare for den knækker. 

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Er du sikker på at det er granit. Synes det ligner en støbt bordplade af en slags. Professionelt skærer man ofte med vand på klingen, men det passer ikke godt sammen med køkkenelementer. Og har i tænkt på at emfang så måske er for smal.

Jeg har ikke lige bestemt skåret ud i bordplade, men vinduesbundstykker. Både travertin og andre støbte plader. Så det ville jeg ikke betænke mig på. Jeg tror ikke der findes stiksavklinger men det er heller ikke nødvendigt.

Det med teltet er nok en god ide, med plastik der klæbes på væggen med dobbelt klæbende tape. Nok ikke den type der bruges til at fastgøre tæpper. Jeg tror den kan tage malingen når man tager den af igen. I byggemarked har de en sort type som er knap så klæbende. Nu ved jeg ikke hvor langt der er hen til et vindue der kan åbnes. Jeg har før med held anbragt en stor blæser i et vindue til at holde den rette vindretning i rummet. Så åbnes vindue i tilstødende rum og støvet bevæger sig ud af "ventilator vindue"

Jeg ville bruge en stor vinkelsliber med diamant klinge. I skal jo sikkert skære 5 cm af i begge sider,  og stopper så når skæringen når sammen i hjørner + en lille smule mere. Så sker der ikke noget ved at banke på strimlen og den vil så knække ned i hjørnet. Den lille stump der sidder tilbage kan meget nemt slibes væk med diamant klingen, da man nu kan komme til at holde vinkelsliber helt nede i skuffe sektionen.



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hej Erik. 

Tak for svar. Det er en sten/granitbordplade. Vil prøve det med blæseren. Bare for at være sikker, så det du mener med blæseren i vinduet, så er det at du stiller den i vinduet, hvor den blæser ud af rummet og ud i det fri? Og er det bare en af de der ventilatorer man eks har i soveværelset, som du bruger. Jeg har en terrassedør et par meters penge ved siden af, hvor hullet skal skæres. Med hensyn til vand, så havde vi talt om det også. Vi havde tænkt at lave et “kar” i plastic, hvor vi skal skære. Det må da tage noget af støvet, hvis man kan komme lidt vand på under skæringer. Vi har også bestilt nyt emfang. Ingen smalle steder her😀

Jeg har lidt erfaring med at skære med diamantklinge i granit og det kan man sagtens. Jeg har også erfaring med at prøve at sprøjte vand på mens man skærer med en diamantklinge i en murstensvæg og det virker overhovede ikke, det støver nøjagtigt lige så meget som hvis man ikke sprøjter vand på. Jeg tror I skal forberede jer på at det støver meget.

Den ventilator jeg bruger er en staldventilator. Men sådan en køleventilator kan også godt lave noget. Du skal bare afdække resten af dørhullet. Det kan igen gøres med plastik hvor der netop skæres hul der passer til ventilator. Hvis du ikke gør det så kommer støvet ind ved siden af. I skal helst vælge en dag hvor det ikke netop blæser imod den terrasse dør,  for sådan en lille ventilator forslår jo ingenting imod en storm udefra. Men blæser det fra en af de andre verdenshjørner kan man med fordel åbne et vindue der så forstærker det luftgennemstrømningen. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Tak for de gode råd. Er sgu noget spændt på, hvor meget det støver. Den klinge jeg skal bruge,er det samme type som skærer i beton? Har tænkt mig at købe en af en vis kvalitet, da jeg tænker det godt kan svare sig. 

Annonce

Jo mindre tænder der er på den, des mindre skår får du fra kanten. Men kanten skal jo ikke stå synlig, så du tager bare den der kan skære bedst.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeg sender et efter billede i uge 28 hvis det lykkedes😀. Har skåret i masser af beton, mursten og fliser. Men aldrig i granit. Er det meget hårdere at skære i end beton?

Hvor stor er selve bordplader og kan den evt afmonteres så du kan arbejde ordenligt med den fra begge sider udendørs evt ?

Så er hullet i stenbordpladen skåret større. En grundig afdækning med presenning mod stuen, et stykke plastic omkring stedet hvor vi skar gjorde, at det ikke støvede alverden. Jeg brugte en stor vinkelsliber med diamantskibe til sten. Skar en 5 liter dunk til sprinklervæske over og satte den på industri støvsugere n. Den tog ca 75 % af støvet. Så resultatet blev kun støv i selve køkkenet, så skulle gøres rent. Det var nemt at skære i bordpladen, samtidig med at en af os holdt støvsugeren. Så alle er glade. 

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også