Jeg har en Husqvarna havetraktor, der ikke vil starte. Den gik i første omgang ud mens den kørte gennem højt græs (måske kvalt), startede efterfølgende, hvor den kørte en halv times tid. Så stod den en uges tid og har ikke startet siden.
Når jeg drejer nøglen kommer der nogle gange et klik, andre gange ikke. Jeg har prøvet at jumpstarte den med kabler, og det lykkedes ikke.
Kunne det være batteriet der er afgået ved døden? Det er ret nyt, så det ville være træls.
Mit næste bud ville være starteren. Er der en måde at tjekke det på uden måleinstrumenter? Jeg har hørt nogen der kører strømmen uden om starterrelæet, men ikke i detaljer, så jeg forstod det.
Håber der er nogen der kan hjælpe, så den ikke skal til værksted for 500 i timen.
På forhånd tak.