Regnvand kommer ind mellem rude og alu-bundglasliste udenfor

Jeg har sat termoruder i mine gamle koblede rammer, altså en ægte lav-selv løsning. Jeg har fjernet de to gamle enkeltlagsruder, skruet de to rammer sammen i bunden, sat nogle kæmpe glaslister i den inderste rammes fals for at danne en ny udadvendt fals, og så sat en spritny termorude ind i vinduesrammen. Yderst har jeg monteret ruden med træglaslister i siderne og for oven, og nederst med en Alu-Com bundglasliste i alu.

Det er blevet rigtig godt, jeg har kun ét problem, hvilket er at når det rigtig slagregner ind på ruden, kommer der en god sjat regnvand ind mellem alu-bundglaslistens pakning og ruden. Det siver så ned, og heldigvis er de to gamle koblede rammer, som jeg har skruet sammen, ikke helt tætte nederst (der er et par millimeters gab, da træet har slået sig), så regnvandet siver ud, og ned på vindueskarmen, hvor det så tørrer. Det ville dog være bedst at intet regn kom ind. Jeg har monteret alu-bundglaslisten efter instrukserne, ved at skrue de sorte klodser fast i bunden, og så klipset listen ind, meget tæt endda, og pakningen står tæt og fast ind mod ruden. Alligevel regner det ind.

Vil det være dumt at lægge en fuge hen over pakningen på alu-bundglaslisten? Jeg tænkte f.eks. på Danalim's SealFlex hybrid, som kan overmales. Andre forslag? Måske bruge plastiklister og fuge dem?

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg har haft et tilsvarende problem at vandet løb ind ved nederste gummi tætning. Det viste sig at det var ude i siden hvor den slutter mod træet. Jeg fugede først ved gummiet,men det var først da jeg fugede ude ved trækanten, at det blev tæt. Prøv at starte der og se om ikke det hjælper. Jeg fugede også de lodrette glaslister som havde noget oldgammelt tætningsliste påklistret.


Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.

Jeg har faktisk fuget i siderne, netop for at forhindre vand i at komme ind der. :)

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis