Hæve hanebånd og indvendig opretning af spær

Hej.

Jeg skal ifm. mit 1.sal-projekt have hævet hanebånd. Der er 9 stk. og vi har indkøbt nogle regulære 12x12 bjælker, som jeg vil erstatte de gamle med. Planen er endvidere at sætte 45x245 spærtræ på siden af de gamle spær som opretning. Taget er eternit med nyt tyndt metal-tag ovenpå. Den eksisterende konstruktion er udført i runde ca. Ø15 pæle som spær, og tilsvarende runde ca. Ø12 pæle som hanebånd. Både spær og hanebånd er tappet sammen og det bevirker at spærene står svagt skævt i forhold til hinanden, formentlig for at kompensere for den skævhed der opstår ved tapning i kippen(?).

Jeg vil samle de nye 12x12 hanebånd op mod de runde spær, og det havde jeg tænkt mig at gøre med sømbeslag og en fransk skrue fra bunden af hanebåndet og op i spæret. Samtidig var det planen at det nye spærtræ(oplaskning) skulle være med til at styre de nye hanebånd ved lægge hanebåndet ind til spærtræet og skrue det sammen.

Mine spørgsmål er:

1). Hvordan er det smartest at rette op med spærtræet: Skal jeg følge skævheden i spærene og er det et problem i sig selv at spærtræet ikke bliver helt i lod? Alternativt skal der kiles meget for at få spærtræet i lod.

2). Skal der saves en lige flade på det gamle spær til samlingen med det nye 12x12 hanebånd, eller kan det undlades(ekstra arb...), når jeg styrer/samler det nye hanebånd med det nye spærtræ fra siden?

Vh. Bjørn

(og nej, jeg er ikke tømrer..   )



Jo mere man ved, desto mere tvivler man.

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg er ikke ekspert på området, men har da været med lignende projekter et par gange og det hvad andre har gjort. Nu fremgår det så heller ikke hvad projektet skal ende ud i men jeg går ud fra at det skal indrettes til beboelse? Så der skal isoleres og sættes gips op efterfølgende?

Hvorfor har du valgt at de nye hanebånd skal være i den dimension? Skal de være synlige?

Nu virker den oprindelige konstruktion jo mildt sagt ikke overdimensioneret og så er det nok fint at anvende 45x245 til opretning da det vil forstærke de oprindelige spær væsentligt. Og afstanden mellem spærene og jo også pænt stor. 

Jeg kan ikke se nogen form for sideværts afstivning så jeg ville få sat vindtrækbånd på som det første. Det vil godt gøre den efterfølgende opretning/forstærkning mere besværlig men jeg ville sove roligere om natten. 

Har du overvejet at opsætte skunk stolper? Nu da afstanden fra bund og op til hanebånd øges. 

Hvis der efterfølgende skal isoleres vil jeg foreslå at du anvender krydsforskaling af fx 45x45 efterfølgende så dampspærren vil være 45mm inde, så kan du lave installation af el uden at bryde dampspærren.

Det har ingen betydning at de gamle spær ikke er lodrette og du skal ikke rette det op med påforingen. 

Jeg ville nok, inden jeg rigtig gik igang, lave en lille prøveopstilling hvor jeg fik tænkt igennem hvordan de enkelte dele skulle sidde og fastgøres og hvad det betyder for efterfølgende isolering med mere. 

Måske det kunne være en idé at få en tømrer ud et par timer på konsulentbasis? Det kunne være rigtig godt givet ud. 



 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Dine spær skal ikke stå i lod, men følge din taghældning på ca 45- 50 grader... nå spøg til side;

Det er nu ganske tydeligt at du ikke er tømrer og jeg vil, udfra dine spørgsmål at dømme, ligesom frøen anbefale dig at få en sådan på besøg et par timer, til at få afklaret dine spørgsmål. 

pøj pøj med projektet

Vh

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Jeg har lige hævet 3 hanebånd og forstærket spær i forbindelse med udveksling til stort vinduesparti. Det var i samarbejde med tømrer der skulle sætte vinduer i. Det var en konstruktion helt magen til din, hvor der også var et ekstra hold "hanebånd" længere oppe. Det blev kun brugt til at holde loft.

I den forbindelse blev spær forstærket på siden med 45 x 220 mm. Hanebånd blev sat sammen med det gamle spær med et lille saddelhak, og desuden skruet sammen med store bygnings beslag. Hvor det var muligt brugte vi passende skruer både op i gennem hanebån og ind i forstærkningen fra siden. Jeg vil ikke anbefale franske skruer til det med 6 x 90 eller 6 x 120 mm torx skruer. 

Du spørger om dine forstærknings spær skal være lodrette. Jeg går ud fra at du mener den korte flade. Og det skal du gå efter, da det er meget lettere at gå videre når kanten er parallel med din beklædning. Du kan tvinge det lidt på den runde del ved at skrue det sammen både over og under rundingen på det gamle spær. Fordelen tæller både ved tilskæring af isolering og efterfølgende lægter til at bære forskalling. Du skal også forsøge at holde en ret linje på spær. 




Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis