Er der stadig nogen der oplever problemer med at indlæg ikke markeres som læst?
MLU: Kan du give et eksempel på (præcist) hvor du klikker, når den hopper ned til nyeste indlæg? Det bør nemlig ikke ske på mobil, medmindre man klikker på "nyeste indlæg" i oversigten over fora eller på den "lille grå knap".
PeterR: Vi har brugt er standard-forum i mange, mange år. Det er et modul ovenpå platformen DNN (tidligere Dotnetnuke) og har gjort det godt i alle de år. Jeg har brugt en del energi på, at finde et nyt forum der kan bruges, men det er ikke lykkedes. De fleste er ofte overkomplicerede og/eller er lavet som et "stand-alone system", dvs. det passer ikke sammen med resten af LDS.
Så beslutningen blev, at udvikle et forum selv. Det er en stor mundfuld, så opgaven er brudt op i flere bidder. I første omgang har jeg bygget ovenpå den gamle datastruktur, dvs. udviklet en ny brugerflade/frontend og backend, der trækker data fra den eksisterende database. Dermed slipper vi også for import/migrering af data i første omgang.
Det er måske en lidt kedelig/konservativ taktik, fordi det er sjovere at lave noget HELT nyt. Men til gengæld er der ikke så stor risiko for, at det går galt på denne måde og det kræver ikke en meget, meget omfattende testperiode. Det gamle forum og det nye har faktisk kunne køre samtidigt, side om side, mens det er blevet testet og det er en stor fordel.
Efterfølgende er det langt nemmere at lave ændringer i datastrukturen og i designet + nye funktioner.