Ifö Cera toilet - hvad er den hvide ring med gevind til?

Jeg har skilt toilettet helt ad, taget cisternen af og banket kalken ud. Nu skal jeg samle det igen med nye plastdele. Og så er der en dims i posen med det nye, som jeg ikke kan finde på det gamle. Hvor skal den mon bruges?

Jeg har styr på den røde ring, som skal holde bundudløbet på plads nedefra. Men den smalle hvide ring som har gevind i samme dimensioner som den røde - sådan en har det gamle armatur ikke. Jeg håber I kan hjælpe.

Det er godt vi har mere end et toilet i huset!


Villa VilleValhal - gammelt hus, altid noget der skal laves
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det er en omløber som formentligt skal sidde på udløbsventilen når du monterer den i toilettet. 

Der burde medfølge en tegning du kan se på.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Ingen tegning i pakken :-(

I det hele taget er det som om alt i bunden af cisternen og under har et hemmeligt liv. Masser af pædagogiske videoer om at skifte ind- og udløb, men ikke om den jeg bøvler med her.

Det er kun den som ses på billedet, der passer til omløberens diameter - og den er allerede optaget af den røde omløber. Den røde har jeg brug for til at holde fast i den del som sidder under cisternen og fordeler vandet i begge sider, når man trækker ud.


Villa VilleValhal - gammelt hus, altid noget der skal laves

Jeg har samlet det hele (uden den hvide omløber). Alt er fint og tæt - lige indtil jeg skruer rammen til trykknappen fast. Jeg googlede mig til at "plastmøtrikken fastspændes så den klikker. Den kan ikke overspændes." Hvis jeg spænder den så hårdt, begynder det hele at knurre og lukke vand ud i toilettet. Som om lukkeren bliver løftet op fra bunden, når jeg spænder møtrikken på gevindstangen i midten.

De blå ryttere står og stritter alt for højt. Selv om jeg trykker dem helt ned, er der langt til, at underkanten af dem skulle støde mod overkanten af rammens bund. Det er umuligt at trykke dem så langt ned. Der er en kant på det blå der støder mod det hvide de sidder i. Når rytterne sidder sådan (lavt men ikke lavt nok), kan de komme i klemme under kanten af hullerne i siden af rammen, så de bliver holdt nede og bliver ved med at lukke vand ud. Og man kan slet ikke sætte trykknappen på.

Det er ikke lykkes mig at finde en video eller beskrivelse der gennemgår det hele inkl bunden, møtrikken, rytterne og justering af højden.

Suk! Jeg har spændt møtrikken løst og ladet rytterne stikke op, så vi kan bruge toilettet - uden trykknap. Jeg håber I kan få øje på, hvor det går galt, så jeg kan justere og lykkes med at få trykknappen på også.


Villa VilleValhal - gammelt hus, altid noget der skal laves
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis