Hvis det over en almindelig dør eller vindue op til 120 cm så laver du den selv- Jeg har her i foråret lavet 4 stk. og det er ikke raketvidenskab.
Hvis den skal bære ret meget mere end muren over så skal den laves i flere lag.
Med en vinkelsliber (diamantklinge) skærer du 2 x 2 riller ned i stenene på langs. Det kan være 25 mm fra hver kant og 12 mm afstand dybde på 20 mm. Den lille slids imellem riller knækkes af så der bliver spor på 12 mm ca. midt ned i stenene
Så lægges stenene på række, med en strimmel flamingo( 10 x10 mm) imellem nede ved bunden og op på den side som skal være facade. Det er for at hindre støbe beton i at komme derhen hvor man senere vil fuge stenen.
Den form som stenene lægges til rette på må gerne bue en anelse opad, ca. 10 mm på midten.
Der lægges 8 eller 10 mm armeringsstål ned i sporene og det hele fyldes ud med en betonvælling. sand og cement i forhold 4 : 1 Både sporene med jernarmering og afstand imellem stenene fyldes (minus der hvor flamingo spærrer.)
Når den har hærdet et par dage kan den løftes ud af formen, og husk at håndtere den på højkant.
Den må først bruges efter ca. 3 uger. Husk at en overliggers holdbarhed hænger sammen med de skifter der mures over den. Derfor skal den understøttes på midten de første par dage.