Inderbeklædning af skur

 Følg tråden
KlausKS
KlausKS
Indlæg: 1
KlausKS KlausKS

Hej alle.

Vi har netop bygget hus med tilhørende skur (17m2) i carporten under samme tag. Der er isoleret i gulv og loft - gulvet er støbt beton.

Vores byggefirma skulle have en klækkelig skilling for også at isolere væggene i skuret, så det valgte vi at sige nej til da jeg mente at jeg nemt selv kunne gøre.

Jeg skal til og i gang, men er i tvivl om 2 ting ved udførelsen af opgaven:

1. Som det kan ses på billederne kommer de der afstivninger (tror jeg det hedder) på væggene til at være i vejen for inderbeklædningen. Hvordan bør man løse det?

2. Hvordan bør man afslutte inderbeklædningen rundt om døren? Nogle gode forslag? Skal OSB pladerne skrues ind i den hvide karm?


På forhånd tak for hjælpen 😁

Mvh. Klaus

Byggemandbobber
Byggemandbobber
Indlæg: 65
Postnr: 9440
Byggemandbobber Byggemandbobber

1 - isoler, og sæt forskalling op på væggen. Så kommer osb pladerne væk fra krydset af vindtræksbånd.

2 - det kræver nok lidt et nærbillede af karmen, og hvordan den er placeret, men ville nok umiddelbart afslutte osb pladen på kanten af lægten nærmest dørens karm. Evt lave en pæn afrundet fræset kant i osb pladen

aaroe
aaroe
Indlæg: 737
Postnr: 8600
aaroe aaroe

Kan se der er dampspærre i loftet, så det ville jeg nok vælge at fortsætte ned ad væggene.

Ud fra hvad jeg kan se på billederne ville jeg gøre følgende:

1. Afmontér vindkryds

2. Isolering imellem reglar

3. Sæt dampspærre fast på reglar med klammer. Hvis det skal være helt efter bogen, så taper du dampspærene fra loft og væg sammen med dampspærretape eller folieklæber.

4. Sæt vindkryds op igen.

5. Forskal udenom vindkryds med 45mm reglar. På den måde bliver vindkrydset skjult bagved vægbeklædningen.

6. Isolér imellem 45mm reglar

7. Montér OSB plader.

Når det nu er et skur, så tror jeg at jeg ville nøjes med at krydsforskalle på den væg hvor vindkrydset er, for at bevare mest mulig plads. Men du kunne overveje at forskalle hele vejen rundt. Sådan ville man gøre det hvis det var indendørs i huset, så du ikke bryder dampspæren hvis du skruer noget i væggen.

Ved døren ville jeg umiddelbart lave så vægbeklædningen går lige akurat ind over dørkarmen, så du skjuler luftspalten og karmskruerne.

aaroe
aaroe
Indlæg: 737
Postnr: 8600
aaroe aaroe

Men hov. Det ser ud som om der er monteret lysafbryder på indersiden af den reglar til højre, når du kommer ind ad døren...?

Den skal i hvert fald flyttes, hvis du skal have beklædning på væggen.

KlausKS
KlausKS
Indlæg: 1
KlausKS KlausKS Trådstarter

Virker som en god løsning. Tak for svaret.   Jeg er dog i tvivl om dampspærren da jeg af flere omgange har fået at vide ikke at sætte dampspær op i et skur. De nævner det samme i artikler fra Bolius og Bauhaus. Vi har ikke planer om at opvarme skuret andet end om vinteren når jeg skal stå derude og ordne cykler, m.v.

Bolius: https://www.bolius.dk/isolering-af-skur-13705/ 
Bauhaus: https://www.bauhaus.dk/guide-til-is...-skur.html 

Og ja, lysafbryderen skal vi natuligvis have flyttet så den sidder på inderbeklædning. Elektrikeren havde bare ikke lige andre steder at sætte den da der skulle laves el, og den må ikke bare hænge og dingle, som han sagde   

aaroe skrev den 30-05-2019 19:32:34

Kan se der er dampspærre i loftet, så det ville jeg nok vælge at fortsætte ned ad væggene.

Ud fra hvad jeg kan se på billederne ville jeg gøre følgende:

1. Afmontér vindkryds

2. Isolering imellem reglar

3. Sæt dampspærre fast på reglar med klammer. Hvis det skal være helt efter bogen, så taper du dampspærene fra loft og væg sammen med dampspærretape eller folieklæber.

4. Sæt vindkryds op igen.

5. Forskal udenom vindkryds med 45mm reglar. På den måde bliver vindkrydset skjult bagved vægbeklædningen.

6. Isolér imellem 45mm reglar

7. Montér OSB plader.

Når det nu er et skur, så tror jeg at jeg ville nøjes med at krydsforskalle på den væg hvor vindkrydset er, for at bevare mest mulig plads. Men du kunne overveje at forskalle hele vejen rundt. Sådan ville man gøre det hvis det var indendørs i huset, så du ikke bryder dampspæren hvis du skruer noget i væggen.

Ved døren ville jeg umiddelbart lave så vægbeklædningen går lige akurat ind over dørkarmen, så du skjuler luftspalten og karmskruerne.

 

aaroe
aaroe
Indlæg: 737
Postnr: 8600
aaroe aaroe

Fair nok. Jeg troede der var varme på derude :-)

aaroe
aaroe
Indlæg: 737
Postnr: 8600
aaroe aaroe

i så fald kan du nok nøjes med 22mm forskalling omkring vindkrydset :-)

aaroe
aaroe
Indlæg: 737
Postnr: 8600
aaroe aaroe

Og hvis du ikke skal have dampspærre, er der jo heller ingen grund til at afmontere vindkrydset. Så kan du sikkert bare forskalle hen over :-)

Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. Vindkryds i isoleret skur? OSB med el. uden fer/not?
    Lav-Hus
  2. Vindkryds
    Lav-Hus
  3. skur
    Lav-Hus
  4. Skur
    Lav-Hus
  5. Skur
    Lav-Hus