Vi skal til at lave en tilbygning på vores gamle sommerhus fra 1947 og jeg er i vildrede omkring dampspærre. Så gode råd modtages.
I dag er der 75 mm isolering i vægge og 100 mm i loft. Jeg har haft nogle profilbrædder af væggen og der er sidder noget dampspærre. Men jeg er sikker på den er piv utæt, da der på de 3 m2 jeg har haft åbnet var steder hvor gammelt folie og nyere plast ikke var tapet, mindre områder uden hverken folie eller plastik og steder hvor det er tapet sammen med malertape. I to tilbyggede værelser er der støbte gulve og der er ikke dampspærre på gulv. Om der er dampspærre i loft er et godt spørgsmål. Summa summarum er at der er noget dampspærre, men ikke konsekvent og ikke tæt.
Tilbygningen bliver en forlængelse af det gamle hus og i den forbindelse tager vi nuværende gulv op og lægger isolering i gulvet.
Vi kommer til at bruge huset nogle uger om vinteren og planlægger at holde det frostfrit med varmepumpe.
Mine overvejelser er:
Giver det overhovedet mening med dampspærre, når isolering kun er 75 mm?
Giver det mening at være grundig med dampspærre i tilbygning og gulv, når resten af det gamle hus er piv utæt?
Kunne et alternative være at bruge hørfiberisolering i tilbygning og gulv, som tillader at optage og afgive fugt?
Hvad tænker I?
Bh.
Mikkel