Hej Lav-det-selvere.
Jeg har en altan til min lejlighed som jeg ønsker lave træterrasse gulv på.
Jeg regner med at det bliver enten Jatoba eller Cumaru - altså hårdt træ.
Den måler 137x384 cm og jeg ønsker at brædderne ligger på den lange led. Derfor tænker jeg at jeg ligger 7-8 strøer på tværs (den korte led)
Jeg så en "guide" på handyman.dk som anbefalede at man monterer strøerne blot med vandfast montagelim og kiler for at justere til vater. Hvad synes I om det? Jeg troede egentlig at man burde skrue strøerne ned i betongulvet med rawplugs.
Jeg har ca 2cm hældning på den korte led, så de skal klodses en del op i den ene ende.
Og hvad med støerne? Ville i vælge hårdt træ eller bare noget trykimprægneret med tagpap henover? De bliver jo nok våde, da de ligger direkte på betongulvet - i hvert fald i den ene ende.
På forhånd tak for hjælpen.