Kan skabene være der?

 Følg tråden
JacobRS
JacobRS
Indlæg: 1
JacobRS JacobRS

Hej med jer

Vi har et luksusproblem.

Vi har en entre med et indhak, der er 60 cm i dybden og 139,5 i bredden.

Havde det bare været 140 cm bredt ville det lige passe med to skabe (hhv 80 og 60 cm) fra IKEA og vores lykke ville være gjort😀

Spørgsmålet er: er der en nem måde at vinde den 0,5-1 cm i bredden på? Væggen er gips med glasvæv på?

Vi har tænkt at skrabe/fugte vævet af, men er der en særligt god måde, og kan vi mon gøre lidt indhug i gipsen også, hvis det ikke er nok med vævet?

Håber I kan hjælpe👍👌

/ Anne og Jacob

christiannielsen
christiannielsen
Indlæg: 2295
Postnr: 8700
christiannielsen christiannielsen

Du kan ikke skrabe af en gipsplade uden at skal bruge 3 døgn på det. Det kommer I til at hade. Uden at vide for meget om jeres gipsvæg, vil jeg mene det er en mulighed at fjerne den ene gipsplade for at vinde 13mm. Hvis skabskorpus kommer ind, kan den dække for den manglende gipsplade og holde på isoleringen.

NielsHA
NielsHA
Indlæg: 26
Postnr: 2720
NielsHA NielsHA

Hvis det var mig, ville jeg tilpasse det ene skab i stedet for.

Korpus er forholdsvis nemt at tilpasse. Du skærer bare 1cm af top, bund og bagbeklædning. Det kan sagtens gøres pænt med en dyksav på skinne. I den side du skærer, er du så nødt til at skrue det udefra i stedet for at bruge det der metalstag som låses med den lille runde inden i skabet, da stagene nu vil være for lange. Dyvelhullerne kan du bare bore dybere så det passer.

Det er lidt sværere at få lågen pæn. Du skal skære i håndtagssiden, da du ikke kan flytte hullerne til hængslerne. Hvis I vælger en helt almindelig laminatkåge, kan du stryge kantbånd på, så det næsten ikke kan ses. Se evt. denne video om hvordan man gør med kantbåndet:

https://www.youtube.com/watch?v=VHZpIf4pDK0

Mvh. Niels

Bent Andersen
Bent Andersen
Indlæg: 2021
Postnr: 0000
Bent Andersen Bent Andersen

Pas på, pas på!

Af egne smertefulde erfaringer ved jeg at vægge hverken er lige eller lodrette.

Bredden af indhakket skal måles foroven, forneden, i midten og flere steder der imellem. Væggene skal loddes og checkes for rethed, vinkelrethed, parallelitet mm.

Først derefter kan du begynde at snakke om tolerancer på +/-0,5 cm.

Jeg har aldrig oplevet en bolig der er så lige, heller ikke nybyg. Min erfaring er at der skal være min. 1 cm luft på hver side (som så kan blændes af bagefter).

Sorry.


Christian M
Christian M
Indlæg: 842
Postnr: 6700
Christian M Christian M

Køb et 70 cm og et 60 cm skab. Tilpas med lige store (Ca 4,7 cm i hver side) tilpasninger efterfølgende. 

Mvh. Christian M
 

Anders K
Anders K
Indlæg: 635
Postnr: 8220
Anders K Anders K

Du kan også overveje 2 smallere skabe, og så en bøjlestang imellem dem. 

Med venlig hilsen

Anders

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.