Lærk har et højt naturligt indhold af fungicider i bunden form, hvor linolie er et organisk stof der kan virke som substrat for mikroorganismer under de rette omstændigheder.
Derfor giver det ingen mening at bruge linolie i forbindelse med træ og jordkontakt. De tilsatte fungicider i linolien er flygtige og har kun kortvarig virkning i et fugtigt miljø som et stolpehul.
Trætjæres antiseptiske egenskaber er langt mere holdbare i samme fugtige miljøer, grundet tjærens indhold af ikke hærdende tørstoffer.
Når du støder på anbefalinger med blanding af linolie og tjære, er det altid i forbindelse med træ uden jordkontakt.
Det er bare sjælden at forhandlerne er opmærksomme på problemerne. Det er også endnu sjældnere at samme forhandlere har den fornødne viden om linolie og tjære - de formidler blot anden eller tredje hånds myter.
Derudover bruges blandingen for at gøre tjæren mere tyndtflydende, men opvarmning alene er Numero Uno.
For at gøre en lang historie kort: Brug varm trætjære alene til dine lærkestolper uden yderligere tilsætningsstoffer eller linolie.
At brænde overfladen for at fjerne sukkerstoffer kan jeg ikke helt få til at passe med træs opbygning af cellulose og lignin. Det må du forklarer nærmere.