Støttemur til indkørsel

Jeg er ved at projektere en støttemur til vores indkørsel...

Indkørslen skråner i dag ned, men vi vil gerne plane dette ud ved at etablere støttemur rundt om, "fylde op" og lægge ny belægning.

Jeg forventer at støttemuren skal være ca. 0,8-1,0 m høj. 

Der er således jordtryk indefra og ud, ligesom der vel kommer noget trykken fra offentlig vej udenfor. Så jeg tænker at det skal armeres og udstøbes.

Har kigget på forskellige støttemursblokke fra diverse betonleverandører, men så slog det mig om det ikke ville være nemmest at lave en støttemur af Leca-rilleblokke? Man kan selvfølgelig diskutere det æstetiske i dette, men indvendigt bliver blokkene jo ikke synlige - og udvendigt havde jeg tænkt mig at sætte espalier ovenfor græsareal.

Men, er det en dum løsning og er det et realistisk GDS-projekt for en, der aldrig har haft en murerske i hånden? Jeg tænker specifikt om der findes løsninger med en nemmere arbejdsgang ift. armering og udstøbning?

Alle bidrag er velkomne. På forhånd tak.

Jeg er ved at projektere en støttemur til vores... Vis hele indlægget
14 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

OK. Jeg tænker bare det jo også hurtigt bliver lidt bekosteligt at få en betonbil ud for at "fylde hullerne op". Der går 145l beton på 1m2 ved en 23 cm blok.

Der er desværre ikke meget i denne verden der er gratis. Du kan også gå ned i størrelse og satse. Som sagt ville jeg ringe og få vejledning ved en producent, for at sove roligt om natten. Det er dyrere at lave om.

Den første række skal sættes i noget beton som lige skal stå en dag eller to inden du sætter de andre ovenpå og støber. Den beton kan kun betale sig at blande selv, da mængden ikke er stor. Det er grundlaget for at det hele bliver i vatter, så det tager lidt tid. Jeg vil anbefale at sætte den i jordfugtig beton. 

Når du nu alligevel har lejet tvangsblander kan du så vælge at støbe resten selv for at spare penge.

Mit skøn af en 23 cm block kommer på baggrund af en lock-block xl og tilhørende diagram. Ved brug af deres 26 cm dybe sten skal der bagstøbes med 10 cm beton bag stenene (i alt 36 cm) og de skal stå med en hældning på 20 grader. (ifølge diagram med trafiklast.

Mit skøn på en tyndere mur med en mindre hældning er begrundet i at den er betonfyldt og armeret, hvilket lock block xl ikke er. Derfor kan der kompenseret lidt for tykkelsen for at det skal blive billigere.

Min genbo har fået lave nogle støtte mure af ganske betydelige størrelser.. en meget skrånende grund og indkørsel. Det er lavet i fundablokke der er armerede og udstøbte. Bredden husker jeg ikek lige her, men min 23cm. De står lodret og uden bagstøbning.På bagsiden er der monteret platoplader inden der er fyldt op med jod bag ved støttemuren.

Hvor dybt soklen til blokkene er ved jeg ikke, men den har helt sikkert en stor betydning, og at armeringen fortsætter helt herned, da det jo reelt er soklen der balancerer trykket fra den bagvedliggende jord.

Selv har jeg støttemure der er murede og i en højde på over en meter en del steder og her er der revner... disse mure er knap 20 år gamle og lavet længe før min tid... På et tidspunkt skal de sikkert skiftes og her overvejer jeg da om det er fundablokkene der kommer i spil, eller det bliver en betonstøttemur støbt i forskalling.

Jeg er sikker på du ikke skal gå på kompromis med dit fundament og specielt dybden af denne, men desværre kan jeg ikke råde her.


MVH Njord
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis