Hejsa
I sidste uges kraftige østenvind, knækkede der nogle store grene af naboens poppeltræer. De faldt ned og lavede buler i begge vores biler. Min kæreste har friskade på sin bil, så hun slipper for at skulle have penge op af lommen. Jeg derimod har en selvrisiko på 4000 kr. Lidt sure penge at skulle af med når man er helt uden skyld.
Mit forsikringsselskab siger at der desværre ikke rigtig er nogen klar bestemmelse, der gør at det er naboen forsikring/ansvar at dække skaden. Andet end at man kan appellere til deres samvittighed.
Vi overtog huset sidste år og har snakket lidt sporadisk med naboen indtil videre (de holder sig lidt for sig selv). Den forrige ejer har haft landmåler på, netop fordi han ønskede træerne fældet, men de står lige præcis på naboens side af skellet..
Han har givet udtryk for at han nødigt så dem fældet, men at jeg bare kunne fjerne de grene jeg var utryg ved. Har dog ikke været utryg ved træerne før nu. De står i en række nord-syd, så den normalt forekomne vestenvind plejer at holde nedfaldne grene osv hos naboen selv.
Ummidelbart efter skaden snakkede min kæreste med nabokonen om det, men det virkede ikke som at det fik hende videre på og vi har ikke hørt mere siden, de har ikke engang lige stukket hovedet ind for at se skaderne.
Hvad siger folk herinde?
Del gerne jeres erfaringer både på jurafronten og rent håndteringsmæssigt nabo og nabo i mellem.
Jeg kan sagtens finde de 4000 kr i budgettet, selvom det er ærgelige penge, men på den anden side kunne jeg også godt ønske mig at naboen af sig evt. foreslog at slå halv skade som en anerkendelse af de skader hans træer har forvoldt. Omvendt vil jeg gerne dele udgifterne ved fældning eller beskæring.
Bedste hilsner
Klaus