Idéer til bekæmpelse af reklamer på LDS

Der er på det seneste kommet en del reklamer ind på dette ellers dejlige forum. 

Nogle er forklædt som hjælp/svar, uden reelt at være det, dette er selvfølgelig et problem da der så ikke rådgives behørigt. 

Andre ser ud til at blive genereret af robotter, som fylder forum og oversigt med skrald/spam.

Hvad kan vi gøre? 

Jeg har tænkt på følgende forslag som vil kunne komme nogle af reklamerne til livs:

Etablerede brugere, f.eks med flere hundrede indlæg og et eller flere års anciennitet, kan markere indlæg som reklame. 

Når flere etablerede brugere har gjort det samme, bliver indlægget slettet automatisk. 

Dette vil give en mere effektiv og automatiseret oprydning, som samtidigt aflaster Allan.

Ovenstående er blot et forslag, andre er velkomne til at give indspark nedenfor, og det kommer i sidste ende an på hvad der er praktisk muligt for admin. 

Men jeg synes at emnet er aktuelt, og debatten herom vigtig. 


Elektronikteknikeren
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det er nok ret svært sådan rent teknisk at lave.
I et forum jeg havde sammen med 3 andre, udråbte vi en række (3stk) personer til moderatorer. Disse folk havde så adgang til at rette/slette indlæg, men kunne ellers de ikke røre ved "vitale dele", det var kun os 3 administratorer der havde fuld adgang.
Dette betød at der var 6 personer der altid kunne gribe ind overfor gratister og reklame gøglere og dermed gjorde vi livet rimeligt surt for dem.

Det var i øvrigt skide sjovt at sidde og følge med "live" og slette en reklametekst i samme sekund som de trykkede send på deres tastatur...  
Eller forbyde deres ip adresse lige efter de har oprettet sig og skal til at skrive deres første indlæg   

Men stor ros til Allan, der virkelig gør meget for at holde dette forum fri for "gratisterne".


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...

Det er ikke en speciel stor opgave for en webprogrammør. Jeg vil gætte på det tager 1-2 timer alt efter hvor svær den nuværende kode er at gennemskue.

Jeg tænker at Allan allerede har gjort sig tanker og lagt planer. Dem kender vi jo ikke.

Personligt tror jeg ikke at brugere af forummet udnævnt til moderatorer egner sig til dette forum. Så jeg vil kigge hen ad at x antal markeringer som reklame vil deaktivere indlægget. Det er ret enkelt.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Tak for ideerne! Det er fedt med gode diskussioner om forbedringer på LDS!

Desværre er det ikke heeeeelt så enkelt, at lave udvidelser af forummet. Maskineriet bag LDS er efterhånden ret omfattende, så der er langt imellem "1-2 timers"-opgaverne   

Men! Jeg har igennem noget tid arbejde på, at få opdateret/skiftet forum-softwaren, så vi ikke længere er bundet af det nuværende system. Jeg tager det i etaper, så første skridt er at skifte en stor den af det bagvedliggende/motoren. Dvs. forummet vil i første omgang ligne sig selv.

Når første etape er overstået, vil det være noget mere enkelt - rent teknisk - at lave nye tiltag som f.eks. bedre håndtering af svindlerne.

Jeg kan også godt lide ideen om at stambrugeres anmeldelser vægter højt og evt. kombinere med at der er begrænsning på hvor mange tråde helt nye brugere kan oprette i starten.

Fremfor nogle (få) udvalgte moderatorer, tror jeg faktisk at det vil virke endnu bedre, at alle brugere fortsat kan anmelde som i dag, men at systemet automatisk griber ind hvis X antal brugere har anmeldt - og endnu hurtigere, hvis det er stambrugere der anmelder.

Automatikken kan blokere den pågældende bruger midlertidig indtil indlægget er blevet gennemgået (så forhindrer vi masse-spam) og vise en markering i indlægget, at det er "under mistanke/gennemgang". Stambrugere skal fortsat kunne klikke "ja, jeg er enig" eller "nej, det er ikke en reklame" og hvis indlægget når op et X antal, bliver det fjernet automatisk uanset om jeg har kigget på det eller ej.

På den måde gør vi alle til moderatorer, uden at det forpligter for meget og vi får speedet processen gevaldigt op.


Mvh. AllanE

Det lyder som nogle gode og seriøse tiltag Allan.
Vi ønsker jo alle at dette sted kan forblive godt og spam/reklamefrit som det nu kan lade sig gøre.
Det var også et meget lille forum vi havde (lidt under 1000 brugere, og en 30-50 indlæg om ugen) så for os var det forholdsvis nemt at holde øje med "gratisterne". Så her på siden ville "moderator holdet" skulle være enormt for at det skulle virke, og så er din ide helt sikkert meget bedre.  

Så du skal da lige har en stor buket

For dit store arbejde.  


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...

Tak, tak!!!   


Mvh. AllanE

Hej Allan

Jeg tænkte godt du havde en plan.

Programmerer du selv eller hvilket open source fora bygger det på?

Der skal ikke andet maskineri end en parser og en database til de funktioner der nævnes her så det er stadig 1-2 timers småopgaver i ren programmering. Men det er klar at hvis du skal have en masse andet konverteret og opgraderet inden, for at kunne udbygge med funktioner, så er det jo en helt anden opgave.

Det lyder spændende det hele.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis