Tak for ideerne! Det er fedt med gode diskussioner om forbedringer på LDS!
Desværre er det ikke heeeeelt så enkelt, at lave udvidelser af forummet. Maskineriet bag LDS er efterhånden ret omfattende, så der er langt imellem "1-2 timers"-opgaverne
Men! Jeg har igennem noget tid arbejde på, at få opdateret/skiftet forum-softwaren, så vi ikke længere er bundet af det nuværende system. Jeg tager det i etaper, så første skridt er at skifte en stor den af det bagvedliggende/motoren. Dvs. forummet vil i første omgang ligne sig selv.
Når første etape er overstået, vil det være noget mere enkelt - rent teknisk - at lave nye tiltag som f.eks. bedre håndtering af svindlerne.
Jeg kan også godt lide ideen om at stambrugeres anmeldelser vægter højt og evt. kombinere med at der er begrænsning på hvor mange tråde helt nye brugere kan oprette i starten.
Fremfor nogle (få) udvalgte moderatorer, tror jeg faktisk at det vil virke endnu bedre, at alle brugere fortsat kan anmelde som i dag, men at systemet automatisk griber ind hvis X antal brugere har anmeldt - og endnu hurtigere, hvis det er stambrugere der anmelder.
Automatikken kan blokere den pågældende bruger midlertidig indtil indlægget er blevet gennemgået (så forhindrer vi masse-spam) og vise en markering i indlægget, at det er "under mistanke/gennemgang". Stambrugere skal fortsat kunne klikke "ja, jeg er enig" eller "nej, det er ikke en reklame" og hvis indlægget når op et X antal, bliver det fjernet automatisk uanset om jeg har kigget på det eller ej.
På den måde gør vi alle til moderatorer, uden at det forpligter for meget og vi får speedet processen gevaldigt op.