reklamebruger

Nu har der i dag været en (endnu en) reklamebruger for alskens medikamenter.
Det undrer mig at man ikke kan se hvor mange indlæg "han" har lavet under "hans" navn, som man ellers kan ved os rigtige mennesker.

Og så kan det da pisse mig af at den slags robotter overhovedet findes... hvad er det for syge hjerner der sidder og udvikler den slags, og hvad har de ud af det ?


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Helt enig. Det er hamrende irriterende.


Det undrer mig at der ikke er en begrænsning på hvor mange indlæg og tråde en helt ny bruger kan lave.

Ja, det er virkelig irriterende. Heldigvis fungerer det rigtig godt med anmeldelserne og derefter hurtig sletning.

Tælleren er faktisk lidt misvisende nu, da den kun tæller indlæg i en tråd (svar), men ikke en tråd man selv har startet. Det bliver rettet.

Mht. begrænsning, så er der faktisk en grænse for hvor mange indlæg man kan skrive i løbet af kort tid. Jeg tror at vi ville se endnu flere indlæg fra "robotten", hvis den grænse ikke havde været der. Og så snart de bliver opdaget blokerer jeg brugeren, så de ikke længere kan skrive.

Men det kunne måske være en god ide, at lave en begrænsning der automatisk griber ind, hvis X antal har anmeldt en ny bruger. 

Derudover vil jeg nok tilføje en anden slags "robot-tjekker" ved oprettelse. Det tyder på, at robotterne godt kan klare "Jeg er ikke en robot"-knappen efterhånden...men jeg tvivler på, at de kan klare et simpelt spørgsmål på dansk.


Mvh. AllanE

PS: Den nuværende begrænsning er tiltænk ekstreme tilfælde, dvs. mange indlæg pr. minut. Vi har nok brug for en "5 nye tråde pr. dag for en ny bruger" eller lignende.


Mvh. AllanE
AllanE skrev den 25-04-2019 18:51:00

PS: Den nuværende begrænsning er tiltænk ekstreme tilfælde, dvs. mange indlæg pr. minut. Vi har nok brug for en "5 nye tråde pr. dag for en ny bruger" eller lignende.

 

5 tråde om dagen synes jeg også er højt sat. Så mange tråde er der vel ikke seriøse brugere der opretter?

Men super hvis du kan indkoble nogle begrænsninger

Tidligere blev der brugt et "billede" af nogle bogstaver/tal som et menneske godt kan se, men en robot ser det som et billede.
Kunne det være vejen frem, så vi slipper for de belastende robotter ? eller er robotterne blevet så gode at de kan se dem ?

Antallet af indlæg pr dag/time, kunne måske også begrænse at rigtige mennesker opretter flere tråde om det samme, men i forskellige kategorier.  


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Annonce

Robotterne er blevet gode til at genkende billeder. Resultatet blev at billederne blev sværere og sværere for mennesker at se.

Så har man (=Google) fundet på en ny måde, som er den vi bruger nu: Når man åbner tilmeld-siden vil funktionen registrere typisk robot-adfærd og først vise spørgsmål og billeder, hvis den mener at der er mistanke om en robot. I stedet for tal og bogstaver, bliver man bedt om at klikke på "alle billeder hvor der er indgår et skilt" eller lignende.

Det er dejlig nemt for mennesker, men det tyder på at nogle robotter kan knække den. Alternativt sidder der et menneske og opretter brugeren og derefter slipper maskinen løs. Det ville et spørgsmål på dansk afhjælpe.

Men det er en balance mellem at holde de onde ude og ikke, at genere alm. LDS'ere for meget. Jeg vil egentlig hellere have en robot på siden ind imellem, hvis det betyder at flere gider/kan finde ud af at bruge LDS.

I øvrigt har vi fået en super smart firewall på, som griber ind og beskytter LDS-serverne hvis vi bliver ramt af et massivt angreb. Derudover tjekker den hele tiden for kendte svindlere (via IP-adresser) og nægter dem adgang til hele LDS. Den griber ind i 20-40 gange om dagen!


Mvh. AllanE

du gør et stort stykke arbejde Allan - tusind tak  

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

  


Mvh. AllanE

Vel er de en god side, og godt arbejde. Men du får vel også dit velfortjente udkomme ved det.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

jeg vil umiddelbart vurdere, at de fleste herinde, ikke ville arbejde for Allans' timeløn med at drive siden...

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis