Ny græsplæne: Fræser, stennedlægningsfræser eller rotorhave efter grubning ?

 Følg tråden
zerospin
zerospin
Indlæg: 17
Postnr: 9000
zerospin zerospin

Hej LDS'ere

Jeg er i gang med at anlægge en græsplæne ved et nyt parcelhus. Indtil videre har jeg grubet og planeret grunden med en minigraver, og kunne nu godt bruge lidt råd og erfaringer med det næste trin: fræsning

Jeg forventer at leje en 2 hjultraktor over en weekend, men der findes en del forskelligt "tilbehør" som alle anbefales til anlægning af ny græsplæne. 

  1. Stennedlægningsfræseren fræser, planere, lufter og løsner jorden i en arbejdsgang.
  2. Rotorharven anvendes til at udjævne jord til f.eks. græsplæner, bede mv. Knivene udjævner jordknolde mv. og gør overfladen plan og jævn.
  3. Efterhængt fræser: Anvendes blandt andet til opfræsning af bed, urtehave og græsplæne.
    Knivene rotere med meget højre omdrejninger, så jorden efterlades løs og uden store klumper.

Rotorharven har jeg læst flere anbefalinger for, men denne går ikke så dybt som fræserne, så har overvejet at fræse først og så bruge rotorharven som efterfølgende.

Stennedlægningsfræseren lyder til at kunne gøre opgaven lidt lettere, da den begraver mindre sten og men jeg vil hellere bruge ½ dage mere for at få det bedste underlag til den kommende plæne.

Er nogle som kan anbefale det ene fræser/harve frem for den anden, eller har erfaringer med det forskellige "tilbehør"  ?


Rantzau
Rantzau
Indlæg: 1354
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Rotorharve har jeg ikke de store erfaringer med, men stennedlægningsfræseren er spild af tid.

Stenene vil efter få år komme op til overfladen igen. Også på en græsplæne. 

Brug et sold. Det er fast arbejde at komme gennem arealet, men betaler sig i længden.

Fræseren efterlader jorden luftig. Du skal derfor påregne at udjævne og tromle før du sår for ikke at få alt for ujævn en plæne. 

Er jorden meget leret, kan det anbefales at nedfræse bakkegrus ved samme lejlighed.

Natur
Natur
Indlæg: 1145
Postnr: 0000
Natur Natur

for os uden en kæmpe fysik og mængder af tid, vil jeg nu anbefale en stennedlænignsfræser - evt. med såkasse bagefter - og så en turfroller bagefter

Viljen til at ville, giver evnen til at kunne!
Rantzau
Rantzau
Indlæg: 1354
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Det er ikke et spørgsmål om fysik og tid - det er et spørgsmål om vilje.   

Som vejret er nu, går sorteringen som en leg. Jorden er knastør og ryger lige gennem soldet uden nævneværdige problemer.

Efterfølgende kan du nyde en græsplæne blød som fløjl i mange år fremover.   

Natur
Natur
Indlæg: 1145
Postnr: 0000
Natur Natur

Touché @Rantzau.. du bruger mi ordsprog mod mig - som jeg har fortjent..  
- men hvis timer, der skal bruges på arbejdet + timer til overs + fysik, der ikke vil = "ikke muligt" - så må man tage det næstbedste - og der vil jeg klart vælge stennedlængingsfræser med så kasse og så en turfroller til at komprimere jævnt bagefter..

så ville jeg hellere gøre det om 7-10 år igen - hvis det var nødvendigt..  og så bruge min sparsomme tid, på noget sjovere end at sortere sten..

Viljen til at ville, giver evnen til at kunne!
Rantzau
Rantzau
Indlæg: 1354
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

Det har jeg fuld forståelse for Natur - nu er jeg bare sådan konstrueret, at jeg ikke kan forliges med sekunda løsninger.   

Natur
Natur
Indlæg: 1145
Postnr: 0000
Natur Natur

Normalt også her ;-)

Viljen til at ville, giver evnen til at kunne!
kovas
kovas
Indlæg: 1585
Postnr: 9670
kovas kovas

Jeg forstår ikke det problem med sten. Vi har boet her i 30 år og græsplænen er ældre, men opkommende sten er da virkelig ikke det som er problemet. Nej der er mulvarpene, so gennem tiden har gjort at den er noget bulet. Sidste år lavede jeg et drivhus hvor jeg gravede ud i noget af græsplænen og og det rodfilt  der var, på min 10cm holder de fleste sten nede.

Mange hilsner Kovas,

Nu med pillefyr og 4900wp på taget.
1, år produceret  4782kwh.
je_ns
je_ns
Indlæg: 5077
Postnr: 0000
je_ns je_ns

En stennedlægger "putter" stenene ned i 15 cm dybde, og så dybt når man næppe med hvis man køre jorden gennem et sold.

Nu har jeg haft samme græsplæne i 41 år, og har endnu tilgode, at se der kommer sten op af plænen, så det tror jeg ikke du skal bekymre dig om.


Hellere eje, end at leje.
Fiahgt
Fiahgt
Indlæg: 2023
Postnr: 9240
Fiahgt Fiahgt

Skal det være perfekt ville jeg køre på den over på kryds og tværs så den er som du vil have i jævnhed med rotorharven. Bagefter skal den bare fræses med en sten nedlægger og såes derefter. Så får du en virkelig flot plæne der holder i mange år. Du må endelig ikke spare på frø prisen køb de dyre langsomme græs blanding

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Rantzau
Rantzau
Indlæg: 1354
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau

De dyreste græsfrø er ikke altid de bedste. Vælg en blanding der indeholde sorter efter voksested og behov.

Vælg de robuste hvor sliddet er størst og de skyggeresistente hvor der er skygge. Efter få år er der alligevel forskel, da de sorter der bedst trives på arealet har fået overtaget.

En rotorharve er nok i overkanten til en normal parcelhave, med mindre der er tale om store arealer. En bred rive når jorden er tør, garanterer en plæne så jævn som et billardbord.

Det kan også anbefales at gentage udjævningen efter et par kraftige regnskyl så de sidste ujævnheder fjernes inden såning. 

Såning af græs foretages bedst i sensommeren hvor jorden er varm og risiko for tørkeperioder er mindst.

Sten er mange ting. Selv brugte jeg et sold der frasorterede alle sten større end 10mm. Resultatet er en fløjlsblød plæne som selv prinsessen på ærten ville godkende.

15cm dybde!!! Det er jo bare at kradse lidt i overladen. Et par spadestiks dybde er mere effektivt.

Anlæg af en førsteklasses græsplæne er ikke "tju-hej-vilde-dyr-ud-over-stepperne". Bare spørg englænderne. De mestre kunsten at anlægge græsplaner så mundvandet løber.   

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.