Mit varmeanlæg er virkelig... mærkeligt?

Halløjsa :-)
Det her bliver langt og sikkert også forvirrende, da jeg selv er helt rundtosset over, hvad der mon sker med mit varmeanlæg. Jeg håber, at I kan holde tungen lige i munden - og måske også komme med input til, hvordan jeg kan blive gode venner med anlægget ;-)

Først lidt baggrund og forhistorie:
- Mit hus er opvarmet med fjernvarme.

- Jeg har boet i to andre huse, hvor jeg fint er kommet overens med varmeanlægget og ikke har haft lignende problemer.

- Jeg har haft besøg af fjernvarmeselskabets tekniker til et rådgivningsbesøg. Han nævnte mulighed for at anlægget er underdimensioneret og rådede mig til at sætte trykket på radiatorvandet op for at få det presset ud i rørende, hvor der er gulvvarme.

- Jeg har haft besøg af en VVS'er, rekvireret af forsikringsselskabet. Han mente, at noget i varmeanlægget er i stykker (kompressions-et-eller andet). Han behandlede i øvrigt besøget som "behov for rådgivning", glemte først at sende noget til forsikringsselskabet, sendte derefter men har ikke nævnt den der dims, som måske var i stykker eller har forholdt sig til overdimensionering.

Og så til problemet :-)
I skrivende stund med køligt forårsvejr er der en ok, men ikke imponerende varme i mit hus. Man kan opholde sig i alle rum uden at fryse.
Radiatorerne står på 3 i det meste af huset.
Gulvvarme i badeværelse og soveværelse står på 5.
Nedkølingen er på 18 grader.  

Nu har jeg fistret med det her anlæg hele vinteren, og resultatet er, at når jeg indstiller anlæg og radiatorer som anbefalet (fremløbstemparatur svarende til udendørs temperatur og alle ventiler i hele huset på 3), så sker der følgende:
- Afkølingen stiger til omkring 30 grader.
- temperatur i badeværelse og soveværelse, som opvarmes med gulvvarme, falder til 15-18 grader, og jeg kan ikke mærke gulvvarmen.
- To andre rum, der opvarmes af radiatorer, bliver kolde, det ene typisk 16-18 grader, det andet ned til 14 grader (måske mindre om natten, men der sover jeg ;-) )

Når jeg skriver radiatorerne op på 5 i de kolde rum, stiger temperaturen og afkølingen en smule. Men det bliver først rigtig godt, når jeg sætter fremløbstemperaturen ryger et godt stykke i vejret, og så er det, af afkølingen ryger sig en tur.

I øvrigt er trykket også faldet fra de 2,2 bar, som jeg hældte på sen efterår og til cirka 1,7 nu. Og med en pil, der ryster, hvis det gør nogen forskel.

Så søde lav-det-selv-er. Hvad skal jeg kigge på her? Der har jo været mand på fra varmeforsyningen og VVS'er. VVS'eren behandlede dog problemet som om, det var primært et indstillingsproblem og var milimeter fra at kalde mig "lille dame" (Jeg sværger, det var SÅ tæt på :-D )

Jeg tænker, at det ikke er noget, jeg selv skal bakse med, og jeg tænker, at min ejerskifteforsikring skal dække, men jeg har brug for at komme nærmere på, HVAD problemet er eller kan være? Kan det simpelt hen være den der kompressionsdims i anlægget, som VVS'ere nævnte, der skaber al balladen? Eller noget helt andet?

Og hvis du nåede helt herned, så tak fordi du tog dig tiden til det <3

mvh. tina

PS. Ja, jeg har luftet ud i radiatorerne. I vildskab. Og mange gange. Der er intet luft i nogen af radiatorerne.

16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du skriver postnummer 6000 - dvs Kolding - Trefor fjernvarme med indirekte anlæg. Er det korrekt? 

Hvordan har din udligningsbeholder det. De små membranbeholder har det med at gå. Varmt vand fylder mere end koldt vand. Kan anlæggets udligningsbeholder kompenstere for det? Eller "smider den vand" når varmekredsen får højere fremløbstemperatur? 

Pil ALLE radiatortermostater /gulvarmetermostater af. Så skal der være fuld flow på hele anlægget. Vent 1h. Bliver alle varmegivere varme - alså fuldståndig lige så varmt som fremløbstemperaturen? Temperatur måles med et termometer ikke ved håndspålæggelse.

Der kan sagtens være skidt og møg i anlægget der forhindrer at raditorerne lukker helt op. 

og så skal vi se det fulde parametersæt på regulatoren (Danfoss ECL, Samsom Trovis eller hvad du nu har) for at kunne sige mere. 







Åh, vi havde et lignende problem med at radiatorerne kun kunne blive “pislunkne” (undskyld). Vores anlæg var fra 1986. Også TREFOR fjernvarme. 

Du kan læse om vore genvordigheder her i dette forum . Nu har vi fået udskiftet installationen og er mega glade for det. Udeføleren sørger selv for at regulere radiatorernes temperatur. ( de kan blive så varme som aldrig før). Måske skulle du også overveje en dyr udskiftning af installationen (ca.27.000 kr alt inclusive). 

Ting holder jo ikke evigt og der er virkelig sket fremskridt. Vi kan holde en nedkøling på omkring 30 grader, så vi slipper for straf for manglende nedkøling = 2.000 ca. om året. Desuden er der håndværkerfradrag, som pynter lidt på regningen.

Ingeborg


Når lysten driver værket

Har de "professionelle" undersøgt forholdet mellem frem og retur på både primær og sekundærsiden af varmeveksleren? Er evt. snavssamlere blevet undersøgt og evt. renset? Har du et par billeder af dit anlæg? De, som gerne giver råd og anvisning, ved en computer og aner ikke en dyt om dit anlæg. De fleste er heller ikke synske, så billeder ellers udvikler det sig til en gættekonkurrence. 


fase

Jeg kan for vores gamle anlæg oplyse at vi også havde diverse folk fra Vvs firmaer og Trefor til at se på installationen uden at det hjalp en pind.... og uden “salgsgas” for en udskiftning.

Hvor gammelt er dit anlæg?

Ingeborg


Når lysten driver værket

Mjølner, tak :-)

Jeps, det er Trefor med indirekte anlæg - hvis det er det, det hedder, når der kommer varme ind med et rør og varme videre i huset med et andet ;-)

Udligningsbeholder - det kunne godt være den dims i anlægget, som VVS'eren snakkede om. Jeg ved ikke, om den smider vand, når fremløbstemperaturen stiger, men den har jo tabt noget hen over vinteren, så det kunne helt klart godt være et issue.

Tænker du, at en defekt udligningsbeholder kan være årsag til alle problemerne?

Ang. projekt pil alle termostater af. Gulvvarmetermostaterne kan ikke pilles af, uden at tage det hele af, altså så der lige kommer et stort hul i vandrøret ;-) Har du et alternativt forslag? :-)

Og når du skriver måle temperatur med termometer, hvilken type tænker du så på, som kan bruges til det? Og måler man på røret eller...?

Når du skriver regulatoren, hvad mener du så? Er det dem på radiatorerne eller noget, der sidder på anlægget? ;-)

mvh. tina

Annonce

Hej Ingeborg
Tak for dit svar og din erfaring :-)

Her er radiatorerne ikke fislunkne, tværtimod er de for det meste varme over det hele, og derfor er det ikke så overraskende, at nedkølingen er så lav ;-)

Undtagelsen er gulvvarmen, som kun rigtig kan mærkes, hvis der er fuldt skrald på fremløbet. Og jeg ved desværre ikke, hvor gammelt anlægget er, da det sad i huset, som jeg købte sidste år ;-) 

mvh. tina

Hej S. Fabrin

Tak for dine gode spørgsmål! :-) Min hukommelse er desværre ramt af en uheldig kombi af uvidenhed og at forløbet er trukket noget i langdrag, så det der måtte have været forstået, nu i hvert fald er glemt igen ;-)

Jeg TROR, at trefors mand tjekkede snavssamlere. Jeg har ikke indtryk af, at nogen af dem har undersøgt forholdet imellem frem og retur på primær og sekundærsiden af varmeveksleren. Hvad kan man bruge denne information til?

(Jeg tænker at min opgave lige nu er at prøve på at blive så kvik på, hvordan sådan et anlæg fungerer og hvor problemerne kan være, at jeg er i stand til at spørge ind til det, når næste vvs'er kommer)

Jeg snupper lige nogle billeder :-)

mvh. tina

Der sidder nogle mærkater med årstal. På vores anlæg sad de på varmtvandsbeholderens installation. Du kan også se det på din konto og målernummer hos Trefor.


Når lysten driver værket

Hvis vandet øverst på radiatoren, der hvor det løber ind, er lige så varmt  nede i bunden, hvor det løber tilbage, har du ingen afkøling.


Når lysten driver værket

Nå, det var de billeder. Jeg har et af selve anlægget. Og så har jeg jo faktisk spurgt til luft i rørene for et stykke tid siden her: https://www.lav-det-selv.dk/forum/aft/222237/afpg/2

Dengang prøvede jeg på at få hevet nogle rør fra hinanden, men vatarmene ville ikke rigtig være med. Siden fandt jeg så ud af, at der også var noget med både afkøling og opvarmning af flere rum, så jeg opgav det lidt.

Men her er der i hvert fald også et billede af anlægget - giv lyd, hvis der er brug for flere :-) 

Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis