Tilslutningsafgift for vand, el, kloak, fjernvarme ved nybyg

Hej.

Vi er pt. i gang med at projektere vores nye hus. I den forbindelse er jeg også igang med at udarbejde budget, samt sætte mig grundigt ind i de forskellige faser. 

En af de ting jeg endnu ikke har styr på er tilslutning til forsyningsdelen.

Eksempelvis er der et tilslutningsbidrag på 65.000 når vi skal kobles på kloak. Det jeg er i tvivl om er hvor meget dette dækker (går ud fra den høje pris skyldes at der skal udføres en eller anden form for gravearbejde) og hvorvidt der er noget at hente i forhold til at min entrepenør (der er aut. kloakmester) laver noget af arbejdet - der går en spildevandskloak tværs igennem vores byggegrund - den skal flyttes i forbindelse med byggeriet.... Dvs. der ikke skal hugges noget vej op eller arbejdes med asfalt - kan man så være så heldig at det tilslutningsbidrag bortfalder (lyder for godt til at være sandt).

Min tvivl omkring tilslutning gør sig også gældende ved vand, el og fjernvarme. Desuden er jeg lidt i tvivl om, hvornår der skal føres el, vand fjernvarme og kloak ind på grunden. Kloak skal vel laves som noget af det første da det ligger dybest og er en del af entrepenør-arbejdet. Men jeg går da også ud fra at han er med i at få lagt vand, el og fjernevarme ind, men det giver vel ikke mening at grave ind før der er støbt fundament?

Vores byggegrund er en udstykning fra et eksisterende hus, midt i et villa-kvarter.

Er der nogen der kan forklare noget vedrørende ovenstående

mvh Henrik

14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Tilslutnings bidrag er din betaling for at komme med i fællesskabet. Nogen steder er det kommunalt og nogen steder er det på andels eller forenings basis.

Men hovedkonklusionen er at du skal betale din " lille bid " af hele Fredericias kloak ( med rensningsanlæg ) - vand ( med pumpestationer )- fjernvarme  ( med selve varmeværket og el - net ( højspænding m.m. ). Det er lagt ud så du kan få adgang, og der er kun forbrugerne til at betale. 

Når jeg skriver " lille bid " så betyder det ikke at det er billigt, der kan godt gå hen og tilsammen blive 150-200 000 på den konto. Du kan søge på Trefor som vist er den fælles administration for forsyning i trekant området.. 

Men for at få helt korrekt svar bør du henvende dig til forsynings selskabet. 

Jeg vil tro at den spildevands ledning som skal flyttes vil være en væsentlig fordyrende del af projekt. 

Desværre ( undskyld udtrykket ) " det er ikke social kontoret du bevæger dig ind til."



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Ah, ok - det giver mening (selvom man kunne mene det burde være indeholdt i den enorme beskatning man er udsat for).

For fjernvarme har jeg læst følgende:

Enfamilieshuse- og boliger i eksisterende forsyningsområde

Tilslutningsbidrag udgør kr. 20.000,00 og inkluderer 20 meter stikledning fra bagkant af fortov i den gade, hvor hoved- eller forsynings­ledningen er beliggende til afsætning af hovedhaner umiddelbart bag ydermur i ejendommen. For stik­ledninger længere end 20 meter betales et tillæg på kr. 600,00 moms pr. løbende meter dobbeltrør.

Andensteds på siden har jeg fundet følgende:

  1. Efter aftale udfører entreprenøren gravearbejdet og gør klar til rørlægning.
  2. Rørene lægges i jorden og monteres på indersiden af en ydervæg.
  3. Rørene tilsluttes fjernvarmeforsyningen og opgravning tildækkes.
  4. Entreprenøren genetablerer belægning og udfører asfaltarbejde.

Som jeg læser ovenstående bliver fjernvarme først monteret efter der er lavet fundament på huset. Jeg går ud fra at det samme gør sig gældende i forhold til vand og el. Herudover ser det ud til at "entrepenøren" står for det - så er det spørgsmålet om det er min eller kommunens, og hvem der skal afholde udgifterne.... 

Mvh Henrik

Ved fjernvarme skal du have fat i et indføringsrør som støbes fast i soklen. Når der er klar til fjernvarmen kommer Tre-For's entreprenør, graver op, lægger rør og reetablerer for deres egen regning.

Vand føres ret tidligt ind i boligen. Også her kan der bruges indføringsrør. Vandførsyningen sørger for indføring til skel. Du skal selv sørge for resten.

Kloak er normalt også kun ført til skel. Jeg kander ikke reglerne for el, men mon ikke at du også her selv skal betale fra skel.

Husk også at der er respektafstande der skal overholdes. Det er således ikke muligt at føre flere forsyningsarter i samme udgravning.


Søren O

Tak for svar... Det blev jeg lidt klogere af... Det er nu ikke fordi jeg skal gøre noget af det selv, kan bare godt lide at vide hvad der skal ske.... ☺ 

Du kan nogen steder slippe for tilslutning til fjernvarme/naturgas,, hvis du bygger lavenergi og laver en varmepumpe I stedet. 

Værd at undersøge hvad der kan svare sig. Så er du bedre sikret mod stigninger på fjernevarme/naturgas

Annonce

Jeps. Tog bare fjernvarme-eksemplet med da det var det eneste jeg kunne finde. Regner helt sikkert med en luft til vand pumpe og evt solceller til at drive den

Henrikhp: tænkte nok at du ikke var helt på bar bund som dit første indlæg lidt giver udtryk for.

Respektafstande ! Jeg har nu ofte set elkabel ligge højere oppe i samme udgravning som  f.eks. vand eller kloak. Men det kommer jo lidt at på hvilken retning det kommer fra.

El skal til nærmeste kabelskab. Indebærer de en vejunderboring vil det ofte være elforsyning der betaler det, da tilslutningsbidrag indbefatter levering til skel således at det er ens for huse på begge sider af vejen. 

Du skal meget tidlig i byggeriet have lavet en vandhane og strømkasse, så håndværkere har mulighed for strøm. Det monteres ofte på det rigtige rør og kabel, som så monteres ind når man kommer langt i byggeriet.



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Solceller er ret dårlige til at drive luft / vand varmepumpe. Solskinsdage hvor folk er i skole og arbejde, bruges der ikke varme, men om aftenen og i vintertiden bruges der varme, men ingen solstrøm.

Så kunne du spare at tilsluttes til fjernvarme. HVIS der ikke er tinglyst fjernvarmepligt. Ligeledes kunne der være forskel på tilslutnings afgift til kloak om du selv bortleder overfladevand.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeps, byggevand og byggeel. Det er præcis disse to ting der er grunden til tråden. Jeg er i interesseret i at vide hvor det skal puttes ind i projektplanen (som blot er til eget brug) 

Regner med at skulle have batteri på hvis vi vælger solceller 


Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis