Jagdhaus skrev den 16-04-2019 06:52:44
Tak for svar.
Vil det sige at Evolock ikke bare kan bruges som et uafhængigt dørhåndtag med RFID, men skal kobles til en computer for at fungere ??
2 spørgsmål mere.
Hvad er forskellen på en skandinavisk og en DIN låsekasse ?? Google er ikke klar.
Kan et håndtag efter DIN standard monteres på en skandinavisk dør ??
Evolock kræver software med licens, bordlæser og programmeringskort. Evolock er jo en offline-læser, men den skal jo konfigureres for at virke. Du skal også kunne oprette og slette adgangsbrikker, ellers ryger idéen jo med adgangskontrol på døren. Er der personfølsomme oplysninger på din server, skal du også kunne dokumentere/logge hvem der har adgang og kommer i serverrummet, så ADK på døren giver rigtig god mening.
DIN-Låsekasse er en europæisk standard, hvor låsecylindrene skal være et indbygningsværk som disse:
En skandinavisk Låsekasse (som fx en Assa Abloy) bruger ovale låsecylindre som fx 1660:
Så nej, man kan ikke bruge noget til DIN på en dør med skandinavisk Låsekasse.
Skal man montere offline ADK på en dør, uden at lave mærker i døren, kan man montere en elektronisk låsecylinder med enten Mi-fare eller RFID, men du er i samme dilemma med software, licens, osv.
Jeg sælger og installerer rigtig mange offline låse, både fra Scantron og Salto - men den første dør er altid den dyreste. Hvor mange penge er du villig til at ofre?