Min udlejer vil se min lejligheds "tilstand"?

 Jeg har fået et brev om at 6. juni vil min udlejer ind og se min "lejligheds tilstand". Og hvis jeg modsætter mig dette vil jeg blive sat ud/opsagt.

Så der må jo hellere være totalt spotless på det tidspunkt.

Er der noget jeg bør være særlig opmærksom på den dag?

Jeg tænker sådan noget som ikke  have vasketøj til tørre indendørs, en opvask fra i går, skal jeg vaske vægge osv?

Jeg vil jo nødig smides ud...!

Eller mine naboer har måske fået en lign besked, og det er ikke specifikt mig de er efter? Jeg snakker ikke med mine naboer så vil ikke spørge dem...!

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det er generelt en rigtig dårlig ide at tørre vasketøj indendørs, især i nyere- og renoverede boliger hvor der er tæt klimaskærm. 

Jeg tror nu ikke udlejer kan opsige dig på grund af du ikke vil lukke ham ind den 6. juni, men han overholder så rigeligt det lovmæssige krav om 6 ugers varsel. Om udlejer har krav på at se lejlighedens tilstand ved jeg ikke, men siden han ønsker det, kunne noget tyde på at han ønsker en eller anden form for vedligeholdelse udført.

Ingen tvivl om at det vil være en rigtig god ide at fremvise en præsentabel lejlighed, det vil helt sikkert give dig nogle + point.


Søren O

Det har du helt ret i, så vist muligt gør jeg det også på min altan. 

Men det går de vist ikke selv så højt op i siden der hverken er Emhætte til hvis man koger noget, eller udluftning på badeværelset (som er inde midt i boligen så det er ikke et spørgsmål om at åbne et vindue). 

Oven skabene i køkkenet er tydeligvis udskiftet med en nyere model, og jeg kan kun tro at det skyldes fugt skader som følge af kogning af pasta/kartofler/ whatever, så de oprindelige har haft fugt skader, pga ingen udsugning.

Bevares man kan da åbne altandøren, men det er bare ikke det samme vel ;/

Som jeg læser det kan udlejer ikke bare forlange at se din lejligheds tilstand med mindre det er begrundet i nedenstående.

Sakset:

Der er tre situationer i følge lejeloven, hvor en udlejer kan kræve adgang til det lejede:

§ 54: “Når forholdene kræver det”. Det vil sige, hvis der er behov for øjeblikkelig indgriben, f.eks. brandfare, vandskade osv. Ved uopsættelige reparationer behøver han ikke at varsle det i forvejen.

§ 55: Hvis udlejer vil “iværksætte arbejder i lejemålet”, f.eks. forbedringer eller vedligeholdelse. Hvis der er tale om mindre arbejder, der ikke er til “væsentlig ulempe for lejeren” skal udlejeren varsle arbejdet 6 uger før. Hvis der er tale om større arbejder, skal han varsle med 3 måneders varsel.

§ 97: Hvis du har sagt op og skal flytte, har udlejer ret til at fremvise lejeligheden for nye lejere.

Hvis ikke udlejers ønske om besigtigelse falder ind under et af disse tilfælde, kan man som lejer nægte udlejer adgang.

Hmm...

Jeg ved ikke lige hvad denne "inspektion" kunne høre under. (Der er tale om almennyttig bolig, ikke privat udlejning, hvis det gør en forskel). 

Brevet er meget vagt formuleret at de vil "tjekke min lejligheds tilstand". Jeg ved ikke om de i virkeligheden vil tjekke kvaliteten af det arbejde der er udført i forbindelse med etableringen af mit nye badeværelse ?

Men det lyder jo som om de vil tjekke det hele, også siden de har afsat en hel time til det, omend det lyder som en standardskrivelse

Vil bare gerne vide om jeg fx skal lade være med at pakke alt ud, nu det i forvejen er pakket ned. 

Altså uden at gå i detaljer kan jeg fx godt have sexlegetøj i nærheden af min seng, eller andet privat i hele lejligheden sådan set, skal jeg så pakke alt det væk, og gemme i en skab og håbe på de ikke kigger der ?

Hvad og hvor du har sexlegetøj og private ting i det hele (sålænge disse ikke er ulovlige) er ikke deres sag. Det afhænger mere af din blufærdighed og hang til privatliv. Men det kunne jo være du kunne få dem til at rødme af skam, så de smuttede tidligt, hvis du havde et eller andet meget frisindet objekt til at ligge frit fremme;-)

Annonce

Haha, ja, men ikke kun sexlegetøj (findes de i ulovlig udgave ? XD?) 

Kan lige så gode være breve der ligger fremme, eller alt muligt andet. 

Nu man bor småt har jeg ikke bare lige en garage eller soveværelse jeg bare kan "skovle" alt privat væk i jo

Grundlæggende kommer ingen (inkl. udlejer) ind i din lejlighed medmindre du siger ja, eller der er en tvingende grund (vandskade, f.eks.).

Hvis din udlejer vil "se tilstanden" i din lejlighed skal han være meget mere konkret mht. hvad det drejer sig om. Hvad du bruger din lejlighed til rager ikke udlejeren, medmindre du har hamret huller i væggene osv.

Se at få et medlemsskab af LLO, det koster ikke meget.


Hvorfor ringer du ikke og spørger?

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Tag det det nu lige for hvad det er, gennemsyn af lejlighed og årsagen får du nok. Der er sikkert ens for alle i opgangen, hvis du da ikke har lavet noget helt tåbelig.. 

Er det almennyttig bolig så er det vicevært, og det tager du ikke skade af. Hvis du selv er til sted så tvivler jeg på at han / hun vil "voldtage" dit sexlegetøj- Ligeledes så står de ikke og læser breve hvis du selv er tilstede. 

Men almindelig pli tilsiger da at der er ryddet lidt op hvis man venter besøg.  

I din anden tråd forklare du at der har været renoveret badeværelse, så det er naturligvis opfølgning på det. Det der står med småt skal man tage som det er nemlig oplysning til alle, og ikke personlig forfølgelse,


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Ja ok. brevet var heller ikke specifikt adresseret til mig, hvilket tyder på at det er et tjek de laver i alle lejligheder så?

Og ikke fordi de er "efter mig"? specifikt?

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis