Hej alle
Jeg ønsker at skære et hul i min eksisterende lette badeværelsesvæg (fugtigzone) for at etablere et shuntskab, som skal føde de bagvedliggende rum (se vedhæftede billede udført i "bedste" 'MS paint stil').
Min tanke var at opbygge "skabet" i 2 lags vådrumsgips med 19 mm. krydsfiner bagved, til at skrue shunt og styreenhed fast i. Skabet forbliver inde i huset/indenfor dampspærren. Som låge, der ville jeg blot benytte en Knauf Clips on standard låge i enten 400x400 eller 500x500.
Er opbygningen med vådrumsgips og krydsfiner den korrekte måde at gøre det på? Er der andre ting/regler, som jeg bør være opmærksom på?