Isolering af skur - dampspærre eller ej og hvorfor?

Jeg skal til at sætte vores gamle skur i stand og isolere det, og som det fremgår af overskriften er spørgsmålet om der skal bruges dampspærre eller ej. Der er utallige tråde om emnet herinde, og har godt nok kigget mange igennem, men synes ofte at de ikke bliver fulgt helt til dørs med et slutresultat.

Skuret der skal istandsættes er på ca. 35 m2. Der er støbt betongulv som også er isoleret med flamingo (ved ikke hvor meget) og væggene samt loft er isoleret + dampspærre. Skuret er dog fra 1999 og det er ikke blevet gjort ordentligt i tidernes morgen - fx er dampspærren brudt flere steder og skuret er overhovedet ikke lukket ordentligt af, pga dårlig opsætning af brædder og vindpap mm og en åben kattelem.  Nu trænger det til en istandsætning.

Planen er, at skuret skal beklædes med sternbrædder > klemlister > vindpap > træskelet >isolering > 15mm osb-plader som indvendig beklædning. Det eksisterende "træskelet bliver således genbrugt, ligesom taget der er beklædt med tagpap også får lov at stå. Loftet bliver naturligvis også isoleret, men er ikke færdig med at pille fra hinanden endnu så ved ikke hvor meget isolering der er plads til.

Skuret skal bruges som cykelværksted og træningsrum, hvor jeg får noget træningsudstyr ud (vægte mm), så det skal holdes fugtfrit så udstyret ikke ruster. 

Så er det store spørgsmål om der skal dampspærre eller ej, og hvordan jeg får det holdt fugtfrit.

Mantraet herinde ift. dampspærre lyder til at være, at hvis skuret skal opvarmes så skal der indsættes en dampspærre. Men så er der også altid argumentet om, at skuret om sommeren vil være koldere end temperaturen udenfor, hvorfor dampspærren så vil være på den forkerte side og det vil kunne medføre kondensproblemer. I den sammenhæng har jeg fået pillet loftbeklædningen ned, hvor jeg konstaterede at dampspærren var fugtig på oversiden op mod taget, og isoleringen var brun flere steder. Som tidligere nævnt, var dampspærren brudt flere steder. Det er derfor ikke til at sige, om konsensen skyldes en utæt dampspærre, eller pga. temperaturforskelle ude og inde?

Et andet mantra er også, at for at holde det fugtfrit skal der ventilation og lidt varme til. Men hvis man isætter en dampspærre, har man så nogen muligheder for at gardere sig mod fugtproblemer fordi dampspærren er på den forkerte side ift. varme på de rigtigt varme sommerdage? Hvis man kun ventilerer luften inde i skuret, har det vel ingen effekt på sådan et problem? Og man varmer jo ikke skuret op til at svare til udendørstemperaturen.  

Hvad vil den bedste måde være, at ventilere skuret på? I nogle tråde bliver solventilatorer nævnt, men de bliver skudt ned for ikke at have nok effekt om vinteren. Og det er heller ikke jf. flere tråde nok at lufte ud/friskluftsventiler, da man så bare lukker den fugtige luft ind?

Ift. "solvarme" så har skuret et forholdsvist stort sydvendt vindue, så der kommer en del sol ind. 

Hvad vil konsekvensen være, hvis man opvarmer skuret men ikke isætter en dampspærre - men samtidig sørger for ordentlig ventilation, eller anvender en fugtopsampler?

Det blev lidt et langt indlæg, men håber I kan komme med nogle gode inputs, så dampspærreproblematikken kan blive ordenligt belyst, og jeg kan blive lidt klogere:) På forhånd tak!

Jeg skal til at sætte vores gamle skur i stand og... Vis hele indlægget
23 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg synes du skal gøre hvad du føler rigtigt. hvis din oisoleringstykkelse kun er 95mm forstår jeg ikke du overhoved overvejer det.

Faldt lige over den her idag, hvor de blandt andet skriver »Man har været fuldstændigt håndfaste omkring at 150 mm isolering var grænsen for, hvornår der var brug for en dampspærre.

bemærk hvor mange gange de henviser til "over 150mm" 

https://ing.dk/artikel/nyt-raad-husejere-du-kan-godt-droppe-dyre-dampspaerre-225427

En anden måde at holde fugen ude, er at bygge skuret helt tæt, med dampspærre, og tætte vinduer og døre, så ophobes der ikke fugt i rummet, da der ikke kommer fugtig luft ind udefra.

Sådan har jeg lavet mit lille skur, har ca 8 gr varme på, og en lille affugter, men den køre stortset aldrig, den snupper kun nogle få dl. vand om året.

Men står døren åben ud til det fri, går der som regel ikke længe inden affugteren starter op.

(har isoleret med 200mm i væg og loft, samt 275 mm i gulvet.) 


Vi prøver igen, i morgen --
Pizzabager skrev den 16-04-2019 13:23:05

Jeg synes du skal gøre hvad du føler rigtigt. hvis din oisoleringstykkelse kun er 95mm forstår jeg ikke du overhoved overvejer det.

Faldt lige over den her idag, hvor de blandt andet skriver »Man har været fuldstændigt håndfaste omkring at 150 mm isolering var grænsen for, hvornår der var brug for en dampspærre.

bemærk hvor mange gange de henviser til "over 150mm" 

https://ing.dk/artikel/nyt-raad-hus...rre-225427

 Jamen jeg overvejer det, fordi jeg ikke er ekspert på området Og jeg kender ikke til "150 mm reglen" - synes heller ikke, at det har været nævnt i de andre tråde omkring dampspærre i skur, at man skal undlade det hvis isoleringen er under 150 mm? Nu omhandler artiklen jo isolering og dampspærre imellem loft og tag, hvor der også lægges vægt på, at loftet også skal være godt isoleret hvis man skal undlade dampspærren. Kan man drage en parallel hertil, hvor der efter isoleringen i skuret ventileres ud til det fri/vindpap?

Ift. ikke at installere en dampspærre, når isoleringen nu kun har 95 mm tykkelse, vil det så ikke medvirke at udefrakommende fugtig luft lettere trænger ind? Hjælper en dampspærre ikke med at holde fugten ude også?


je_ns skrev den 16-04-2019 18:00:26

En anden måde at holde fugen ude, er at bygge skuret helt tæt, med dampspærre, og tætte vinduer og døre, så ophobes der ikke fugt i rummet, da der ikke kommer fugtig luft ind udefra.

Sådan har jeg lavet mit lille skur, har ca 8 gr varme på, og en lille affugter, men den køre stortset aldrig, den snupper kun nogle få dl. vand om året.

Men står døren åben ud til det fri, går der som regel ikke længe inden affugteren starter op.

(har isoleret med 200mm i væg og loft, samt 275 mm i gulvet.) 

 je_ns, når du har lavet dit skur på denne måde, og du ikke har nogen former for ventilation, bliver der så ikke enormt "indelukket" - kunne forestille mig at man godt kunne bruge noget frisk luft engang imellem?

Michael_J skrev den 19-04-2019 11:49:37

 Jamen jeg overvejer det, fordi jeg ikke er ekspert på området Og jeg kender ikke til "150 mm reglen" - synes heller ikke, at det har været nævnt i de andre tråde omkring dampspærre i skur, at man skal undlade det hvis isoleringen er under 150 mm? Nu omhandler artiklen jo isolering og dampspærre imellem loft og tag, hvor der også lægges vægt på, at loftet også skal være godt isoleret hvis man skal undlade dampspærren. Kan man drage en parallel hertil, hvor der efter isoleringen i skuret ventileres ud til det fri/vindpap?

Ift. ikke at installere en dampspærre, når isoleringen nu kun har 95 mm tykkelse, vil det så ikke medvirke at udefrakommende fugtig luft lettere trænger ind? Hjælper en dampspærre ikke med at holde fugten ude også?


 Dit store problem er nok du vil blæse og have mel i munden, du vil lave et skur som ikke skal være opvarmet, men alligevel forberedt på at det måske skal være opvarmet senere.

Hvis skuret ikke skal være opvarmet, skal der ikke være dampspærre, hvis det skal være opvarmet skal der være dampspærre(ifølge nogen) du kan godt se problemet ikke?

ifølge den artikel, nævner de flere gange at det gælder isolering over 150 mm, netop fordi ved 150mm og under behøves der slet ikke dampspærre, den del hvor de nævner at loftet i sig selv(her gibsplader der er fuget) fungere fint med STØRRE tykkelse isolering uden dampspærre. men netop ved STØRRE tykkelse isolering kræver det så at loftet er fuget tæt gibsloft, og ikke et utæt træloft. 

Jeg ved ikke hvordan jeg kan guide dig bedre end jeg har forsøgt, jeg har ikke været oppe på bjerget og finde de nyredigeret 10 bud, og i det 10 bud står der "du skal ikke have dampspærre i dit skur ved under 150 mm isolering" jeg ved det udelukkende fordi jeg er faldet over det, når jeg selv har søgt på løsninger ang, mit kommende skurprojekt, og jeg tænkte det gav mening da mit eget hus fra 1965 er lavet uden damspærre i loftet, med 100 mm isolering, uden tætte loftplader, og indtil vi flyttede ind i det i 2009, var der stadig kun 100mm isolering, uden nogen tegn på fugtige spær, når det har stået i 45 år uden damspærre, så må det vel være fordi der ikke har været et behov, eller var spær nok rådnet op for længst. siden er der lavet sænket lofter med dampspærre, og yderligere isolere ekstra på loftet til 300 mm. 

Ang.

 Ift. ikke at installere en dampspærre, når isoleringen nu kun har 95 mm tykkelse, vil det så ikke medvirke at udefrakommende fugtig luft lettere trænger ind? Hjælper en dampspærre ikke med at holde fugten ude også?

dit skur ligger udenfor ventileret med udendørs luft, så der er ligeså fugtigt inde i skuret som udenfor, medmindre du har en affugter til at kører.  

Prøv nu lige og bemærk, at de 150mm der henvises til i artiklen, er såfremt der findes en indvendig lufttæt beklædning som fuget gips eller pudset loft ol. Man kan så altid diskuterer værdien i en dampsspærre i et uopvarmet (eller opvarmet) skur med kun 95mm isolering. Hvis du vil undvære en dampspærre må du ind og vurdere om dugpunktet under den tænkte brug, vil ligge i isoleringslaget eller om det kan tilvejebringes ved diffusion gennem klimaskærmen og ventilation fra ydre påvirkninger. Normalt når bygninger varmes op er det lige til, fordi der er stor forskel på inde og udetemperaturen og krav til tæthed og isoleringstykkelser, hvorfor det forekommer naturligt at montere en dampspærre.

Det problem du leder efter med at dampspærren kan sidde på den forkerte side i sommerperioden, det er et velkendt dilemma som blandt andet har giver mange spørgsmål til, om der for eksempel skal anvendes dampspærre ved sommerhuse ol. 

Problemet hedder "sommerkondens" og stiller skærpet krav til en evt. dampspærre, som eksempelvis kan udføres i en fugtadeptiv membran eller hygrodiode. Dette skal dog udføres med skærpet opmærksomhed, da fejlmontage kan lede til fejl.

Jeg tænker du med fordel kan ringe og snakke med en leverandør og høre hvad de anbefaler!  


 Certificeret Statiker

Annonce
Ingenioeren skrev den 19-04-2019 17:46:09

Prøv nu lige og bemærk, at de 150mm der henvises til i artiklen, er såfremt der findes en indvendig lufttæt beklædning som fuget gips eller pudset loft ol. Man kan så altid diskuterer værdien i en dampsspærre i et uopvarmet (eller opvarmet) skur med kun 95mm isolering. Hvis du vil undvære en dampspærre må du ind og vurdere om dugpunktet under den tænkte brug, vil ligge i isoleringslaget eller om det kan tilvejebringes ved diffusion gennem klimaskærmen og ventilation fra ydre påvirkninger. Normalt når bygninger varmes op er det lige til, fordi der er stor forskel på inde og udetemperaturen og krav til tæthed og isoleringstykkelser, hvorfor det forekommer naturligt at montere en dampspærre.

Det problem du leder efter med at dampspærren kan sidde på den forkerte side i sommerperioden, det er et velkendt dilemma som blandt andet har giver mange spørgsmål til, om der for eksempel skal anvendes dampspærre ved sommerhuse ol. 

Problemet hedder "sommerkondens" og stiller skærpet krav til en evt. dampspærre, som eksempelvis kan udføres i en fugtadeptiv membran eller hygrodiode. Dette skal dog udføres med skærpet opmærksomhed, da fejlmontage kan lede til fejl.

Jeg tænker du med fordel kan ringe og snakke med en leverandør og høre hvad de anbefaler!  

 Så læser jeg da artiklen helt forkert, jeg læser det som om at hele undersøgelsen handler om, om der skal være dampspærre eller ej, når der er OVER 150 mm isolering, og intet om under. jeg læser det som om ingen af dem mener der er behov for dampspærre under 150mm. 

Jeg tilføjer lige lidt af teksten fra artiklen.

"En dampspærre kan heller ikke undværes, hvis der skal være mere end 150 mm isolering på loftet, lød det eksempelvis i 2016 fra seniorforsker Eva B. Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet (SBi).


"Kravet om at installere en dampspærre kom ind i anvisningerne i 2009 i kølvandet på flere sager, hvor der var opstået fugt- og rådskader i træspærrene på efterisolerede huse." 

Bemærk her, at de skriver der er kommet fugt og rådskader på efterisoleret huse, dvs efter de har lagt 100-300 mm ekstra isolering på, der var ingen problemer med den oprindlige isolerings tykkelse....

Det er muligt jeg læser det forkert, og det var den forkerte artikel at linke til. men så er der den nede under..

Fra. en artikel på Gørdetselv. https://goerdetselv.dk/spar-energi/isolering/aldrig-mere-i-tvivl-om-dampspaerren

Skal JEG have en dampspærre?

Det afhænger til dels af, hvor tykt et lag isolering du har i dit hus. Alle nye huse er forsynet med en tæt dampspærre. I dag trykprøver man nye huse for at sikre, at dampspærren er helt tæt. Så i nye huse er svaret entydigt ja.

Nye huse er typisk isoleret med 3-500 mm isoleringsmateriale (fx mineraluld), og det er afgørende for valget af dampspærre. Som tommelfingerregel siger man, at du skal have en dampspærre i dit hus, hvis du isolerer med mere end 200 mm i væggene og loftet/taget.

Hvad er et dugpunkt?

Dugpunktet er der, hvor den varme, fugtige indeluft er kølet så meget ned, at den bliver til dug (kondens).

I teorien sker det omkring 200 mm ude i isoleringsmaterialet. Har du mindre end 200 mm isolering, vil indeluften altså som tommelfingerregel først kondensere på den anden side af isoleringen, og så bliver den blot ventileret bort.

Men har du mere end 200 mm isolering, opstår dugpunktet inde i isoleringen.

Og sidst men ikke mindst, det er et skur du bygger, et uopvarmet skur, (og nej 5-8 grader temp tæller ikke som opvarmet) og de fleste er enige om det ikke er smart at bruge dampspærre i et hus som ikke er konstant opvarmet, dvs sommerhuse, kolonihavehuse, skure garager osv. netop fordi dampspærren kan gøre mere skidt end gavn i de perioder der ikke er opvarmet..

Så medmindre du allerede nu har planer om at fuldtidsopvarme dit skur, så ville jeg lave det uden. hvis du en dag skulle få planer om at opvarme det året rundt, så piller du pladerne af væggene og sætter dampspærre op, det koster nok lidt, men så er det heller ikke værre.. 

Nu gider jeg ikke skrive mere i denne tråd..

Du skal jo se på forudsætningerne for deres undersøgelse, som er luftæt loft OG effektiv ventilation over isoleringen - som i et spidsloft. Det handler i bund og grund om, at det lufttætte lag er mere effektivt end først antaget, og derved kan en dampspærre udelades. Når betingelserne ikke imødekommes, så er det klart, at hvis forudsætningerne ikke er tilstede, så vil fugten diffundere ud i konstruktionerne og sætte sig på de kolde flader. Så må man ud fra opvarmning og bygningens brug vurdere sit behov.


 Certificeret Statiker

Ingenioeren skrev den 19-04-2019 22:18:10

Du skal jo se på forudsætningerne for deres undersøgelse, som er luftæt loft OG effektiv ventilation over isoleringen - som i et spidsloft. Det handler i bund og grund om, at det lufttætte lag er mere effektivt end først antaget, og derved kan en dampspærre udelades. Når betingelserne ikke imødekommes, så er det klart, at hvis forudsætningerne ikke er tilstede, så vil fugten diffundere ud i konstruktionerne og sætte sig på de kolde flader. Så må man ud fra opvarmning og bygningens brug vurdere sit behov.

 jeps det er muligt jeg læste det forkert, jeg tilføjede lige lidt mere til mit svar bagefter..

Pizzabager skrev den 19-04-2019 15:51:11

 Dit store problem er nok du vil blæse og have mel i munden, du vil lave et skur som ikke skal være opvarmet, men alligevel forberedt på at det måske skal være opvarmet senere.

Hvis skuret ikke skal være opvarmet, skal der ikke være dampspærre, hvis det skal være opvarmet skal der være dampspærre(ifølge nogen) du kan godt se problemet ikke?

ifølge den artikel, nævner de flere gange at det gælder isolering over 150 mm, netop fordi ved 150mm og under behøves der slet ikke dampspærre, den del hvor de nævner at loftet i sig selv(her gibsplader der er fuget) fungere fint med STØRRE tykkelse isolering uden dampspærre. men netop ved STØRRE tykkelse isolering kræver det så at loftet er fuget tæt gibsloft, og ikke et utæt træloft. 

Jeg ved ikke hvordan jeg kan guide dig bedre end jeg har forsøgt, jeg har ikke været oppe på bjerget og finde de nyredigeret 10 bud, og i det 10 bud står der "du skal ikke have dampspærre i dit skur ved under 150 mm isolering" jeg ved det udelukkende fordi jeg er faldet over det, når jeg selv har søgt på løsninger ang, mit kommende skurprojekt, og jeg tænkte det gav mening da mit eget hus fra 1965 er lavet uden damspærre i loftet, med 100 mm isolering, uden tætte loftplader, og indtil vi flyttede ind i det i 2009, var der stadig kun 100mm isolering, uden nogen tegn på fugtige spær, når det har stået i 45 år uden damspærre, så må det vel være fordi der ikke har været et behov, eller var spær nok rådnet op for længst. siden er der lavet sænket lofter med dampspærre, og yderligere isolere ekstra på loftet til 300 mm. 

Ang.

 Ift. ikke at installere en dampspærre, når isoleringen nu kun har 95 mm tykkelse, vil det så ikke medvirke at udefrakommende fugtig luft lettere trænger ind? Hjælper en dampspærre ikke med at holde fugten ude også?

dit skur ligger udenfor ventileret med udendørs luft, så der er ligeså fugtigt inde i skuret som udenfor, medmindre du har en affugter til at kører.  

 Tak for dit svar. Jeg har aldrig skrevet at skuret ikke skal opvarmes. Grunden til jeg startede tråden var for at blive klogere på dampspærreproblematikken - særligt ift. problemet om sommeren med at dampspærren kommer til at sidde på den forkerte side. Hvis jeg ønsker at holde skuret opvarmet, ændrer det jo nemlig ikke ved at der kommer til at være et problem om sommeren, og det var det jeg gerne ville blive klogere på. Jeg forstår ikke hvorfor du pludselig bliver fornærmet. Du er en af de få der har kommenteret i tråden (og tak for det), hvorfor jeg naturligvis citerer dig og stiller spørgsmål til det du skriver - det er ikke for at irritere dig...

Ingenioeren skrev den 19-04-2019 17:46:09

Prøv nu lige og bemærk, at de 150mm der henvises til i artiklen, er såfremt der findes en indvendig lufttæt beklædning som fuget gips eller pudset loft ol. Man kan så altid diskuterer værdien i en dampsspærre i et uopvarmet (eller opvarmet) skur med kun 95mm isolering. Hvis du vil undvære en dampspærre må du ind og vurdere om dugpunktet under den tænkte brug, vil ligge i isoleringslaget eller om det kan tilvejebringes ved diffusion gennem klimaskærmen og ventilation fra ydre påvirkninger. Normalt når bygninger varmes op er det lige til, fordi der er stor forskel på inde og udetemperaturen og krav til tæthed og isoleringstykkelser, hvorfor det forekommer naturligt at montere en dampspærre.

Det problem du leder efter med at dampspærren kan sidde på den forkerte side i sommerperioden, det er et velkendt dilemma som blandt andet har giver mange spørgsmål til, om der for eksempel skal anvendes dampspærre ved sommerhuse ol. 

Problemet hedder "sommerkondens" og stiller skærpet krav til en evt. dampspærre, som eksempelvis kan udføres i en fugtadeptiv membran eller hygrodiode. Dette skal dog udføres med skærpet opmærksomhed, da fejlmontage kan lede til fejl.

Jeg tænker du med fordel kan ringe og snakke med en leverandør og høre hvad de anbefaler!  

 Tak for dit svar Ingenioeren

Hvorfor skriver du, at man kan diskutere værdien i en dampspærre ved en isoleringstykkelse på 95 mm?

Ift. sommerkondens, er dette så kun et problem når man har monteret en dampspærre? Hvis der er kold indeluft der møder varm udeluft og der ingen dampspærre er, kan der så ikke også opstå kondens et eller andet sted? Lige nu opstår der kondens på ydersiden af dampspærren ud mod isoleringen i både loft og væg, men der er heller ikke sørget for ventilation mellem beklædning og vindpap - ved ikke om det har en betydning. 

Vil du mene, at man kan undvære dampspærren, hvis skuret skal holdes frostfrit med en frostsikring eller lignende, og man så kun opvarmer det engang imellem, fx når man skal ud og træne eller lignende?

Ift. udluftning og fugt, er jeg stadig lidt i tvivl om hvordan udluftningen egentlig fungerer? I flere tråde skrives der, at man undgår fugt ved udluftning, men hvis man laver naturlig udluftning med ventilationsriste, vil man så ikke også risikere at der bliver fugtigt hvis den udvendige luftfugtighed er høj?

Og hvis man i samme ombæring bruger en fugtopsamler, vil den så ikke også bare samle fugt fra den luft der bliver ved med at komme ind?

Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis