Ingenioeren skrev den 19-04-2019 17:46:09
Prøv nu lige og bemærk, at de 150mm der henvises til i artiklen, er såfremt der findes en indvendig lufttæt beklædning som fuget gips eller pudset loft ol. Man kan så altid diskuterer værdien i en dampsspærre i et uopvarmet (eller opvarmet) skur med kun 95mm isolering. Hvis du vil undvære en dampspærre må du ind og vurdere om dugpunktet under den tænkte brug, vil ligge i isoleringslaget eller om det kan tilvejebringes ved diffusion gennem klimaskærmen og ventilation fra ydre påvirkninger. Normalt når bygninger varmes op er det lige til, fordi der er stor forskel på inde og udetemperaturen og krav til tæthed og isoleringstykkelser, hvorfor det forekommer naturligt at montere en dampspærre.
Det problem du leder efter med at dampspærren kan sidde på den forkerte side i sommerperioden, det er et velkendt dilemma som blandt andet har giver mange spørgsmål til, om der for eksempel skal anvendes dampspærre ved sommerhuse ol.
Problemet hedder "sommerkondens" og stiller skærpet krav til en evt. dampspærre, som eksempelvis kan udføres i en fugtadeptiv membran eller hygrodiode. Dette skal dog udføres med skærpet opmærksomhed, da fejlmontage kan lede til fejl.
Jeg tænker du med fordel kan ringe og snakke med en leverandør og høre hvad de anbefaler!
Så læser jeg da artiklen helt forkert, jeg læser det som om at hele undersøgelsen handler om, om der skal være dampspærre eller ej, når der er OVER 150 mm isolering, og intet om under. jeg læser det som om ingen af dem mener der er behov for dampspærre under 150mm.
Jeg tilføjer lige lidt af teksten fra artiklen.
"En dampspærre kan heller ikke undværes, hvis der skal være mere end 150 mm isolering på loftet, lød det eksempelvis i 2016 fra seniorforsker Eva B. Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet (SBi).
"Kravet om at installere en dampspærre kom ind i anvisningerne i 2009 i kølvandet på flere sager, hvor der var opstået fugt- og rådskader i træspærrene på efterisolerede huse."
Bemærk her, at de skriver der er kommet fugt og rådskader på efterisoleret huse, dvs efter de har lagt 100-300 mm ekstra isolering på, der var ingen problemer med den oprindlige isolerings tykkelse....
Det er muligt jeg læser det forkert, og det var den forkerte artikel at linke til. men så er der den nede under..
Fra. en artikel på Gørdetselv. https://goerdetselv.dk/spar-energi/isolering/aldrig-mere-i-tvivl-om-dampspaerren
Skal JEG have en dampspærre?
Det afhænger til dels af, hvor tykt et lag isolering du har i dit hus. Alle nye huse er forsynet med en tæt dampspærre. I dag trykprøver man nye huse for at sikre, at dampspærren er helt tæt. Så i nye huse er svaret entydigt ja.
Nye huse er typisk isoleret med 3-500 mm isoleringsmateriale (fx mineraluld), og det er afgørende for valget af dampspærre. Som tommelfingerregel siger man, at du skal have en dampspærre i dit hus, hvis du isolerer med mere end 200 mm i væggene og loftet/taget.
Hvad er et dugpunkt?
Dugpunktet er der, hvor den varme, fugtige indeluft er kølet så meget ned, at den bliver til dug (kondens).
I teorien sker det omkring 200 mm ude i isoleringsmaterialet. Har du mindre end 200 mm isolering, vil indeluften altså som tommelfingerregel først kondensere på den anden side af isoleringen, og så bliver den blot ventileret bort.
Men har du mere end 200 mm isolering, opstår dugpunktet inde i isoleringen.
Og sidst men ikke mindst, det er et skur du bygger, et uopvarmet skur, (og nej 5-8 grader temp tæller ikke som opvarmet) og de fleste er enige om det ikke er smart at bruge dampspærre i et hus som ikke er konstant opvarmet, dvs sommerhuse, kolonihavehuse, skure garager osv. netop fordi dampspærren kan gøre mere skidt end gavn i de perioder der ikke er opvarmet..
Så medmindre du allerede nu har planer om at fuldtidsopvarme dit skur, så ville jeg lave det uden. hvis du en dag skulle få planer om at opvarme det året rundt, så piller du pladerne af væggene og sætter dampspærre op, det koster nok lidt, men så er det heller ikke værre..
Nu gider jeg ikke skrive mere i denne tråd..