Tak for dine 2 forslag. Har så sent som i dag set på begge maskiner + 20-25 andre.
Jeg bor Off-grid uden fast vand og el så jeg henter vand i 200 L beholder samt har 5 forskellige generatorer med ydelser fra 700 W - 6000 W.
Mit problem er at jeg leder efter en vaskemaskine som IKKE er energirigtig m.m.
Jeg vil ikke have en 3500 W generator til at køre i 2 - 3 - 4 timer for at vaske 5 kg tøj og dermed bruge ml. 1,5 - 2 liter brændstof I timen!
Ja, jeg har set at nogle af de "moderne" energi spare maskiner har vaske programmer på både 15 min. og 30 min. og 1 time, men det er ikke til almindeligt tøj og arbejdstøj, men kun til lette og sarte tøjstykker såsom silke og lignende og da kun Max 2 kg.
I gamle dage ( for 20 år siden) mener jeg at en 5-6 kg vask varede max 1,5 time på 60 grader og uden alle de computer styrede finesser som der er nu.
Ja - så kunne jeg jo finde en industri vaskemaskine til 20.000 kr, men den skal have 400 Volt og trækker vel 6-8.000 w eller mere.
NU skulle man jo tro at jeg bor i Canada - Alaska eller på en ødegård lang oppe i Sverige, men nej. Det er såmend bare på Fyn, hvor der kun er 4 møntvaskerier. 3 i Odense og 1 i Svendborg, men jeg orker ikke at køre 2 x 50-60 km for at vaske tøj. Og de fjerntliggende naboer vil ikke længere give mig adgang mod betaling til deres vaskemaskiner, da mit tøj m.m lugter af røg fra de 6 ildsteder jeg har som eneste opvarmning og campingpladserne er ikke interesseret i at jeg kommer forbi.
Energi Fyn vil have 250.000 + moms for at lægge kabel ned og vand koster langt over 100.000 kr og de kan ikke finde ud af at lægge vand og el ned i samme nedgravning
Og nej. Solpaneler duer ikke da jeg har 20 m høje skrænter med 15-20 m høj skov lige rundt om hele ejendommen, hvorfor tagrygs vindmøller heller ikke duer.
Så en gammel "antik" og næsten ubrugt vaskemaskine vil være kærkommen.
Hvis nogen har nogle gode ideen, skal de være velkommen.
Hilsen fra
Off-grid eneboeren langt ude i skoven nede i hullet