Så kom dagen hvor jeg langt om længe fik installeret min Gardena Sileno Life 750 robotplæneklipper!
Installationen tog et par timer. Jeg havde ikke nok afgrænsningskabel i de 200m der fulgte med, så jeg måtte forbi min lokale Jem&Fix og købe 100m mere (pris kr. 399,- ) Men så fik jeg også købt en stak brædder, så benene på ungernes trampolin kunne blive “robotplæneklipper-sikret”
Den er lige nu ude og klippe for første gang. Jeg er imponeret over hvor lydløs den er og hvor stejle skråninger den uden problemer kan kører op af
Jeg skal vænne mig lidt til menu-strukturen i forhold til min tidligere Robomow, men displayet er dejligt stort, så det kommet nok.
Ladestation med “garage”.
Trampolinens ben er sikret, så robotplæneklipperen ikke kan hænge fast.
Første kalibrering langs guidekablet, som fører robotplæneklipperen til ladestationen, når det er tid til opladning. Gardenas robotplæneklippere følger ikke kanttråden rundt som fx Robomow gør, hvilket jeg syntes er meget smart, da den så ikke skal køre hele plænen rundt for at finde ladestationen!