Miele W 3240 Vaskemaskine

Vi har en Miele W 3240 Vaskemaskine, der blinker for vandtilførsel.

Har renset begge filtre på vandindtag, der dog ikke var stoppede.

Maskinen tager vand ind, med normalt vandtryk, men stopper ikke vandindtaget, og det ender med at der løber vand ud ved lågen.

Er der en der ved hvad her kan være galt. ??  

Hilsen Palle                                                                                                                   

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

trykkammeret er tilstoppet .Du skal have fronten af nede ved siden af varmelegemet sidder der en plast dims med en sort slange på.Den sidder i en gummipakning og en lås .tag låsen af og ryk plast dims ud og rens den og montere det hele igen og se om den ikke virker igen

Som jensen55 skriver, er tilstoppet trykkammer det mest sandsynlige problem. Det kan dog også være den gummislange der løber fra trykkammeret og op til tryksensoren på printkortet der er faldet af i en af enderne. Hvis maskinen har været nede og ligge eller vandstanden har været usædvanlig høj, er det også muligt at denne slange er blevet tilstoppet og skal blæses igennem.

Nu har jeg siderne og top af.  Kunne lige så godt rense de tykke gummislanger og gummibeholderen under sæbeskålen. Den tynde sorte gummeslange oppe fra printkortet sidder fint fast i begge ender, umiddelbart ingen reaktion om jeg puster eller suger i denne, er trykkammeret det lyse plasthus hvor denne slange ender ??    Har ikke taget fronten helt af, har ikke helt forstået hvordan den store grå gummitætning mellem tromlehus og front skal tages af og sættes på igen, skulle jo gerne være tæt efter adskillelsen.           



Ja, luftkammeret er det grå plastichus for enden af slangen. Det sidder fast i toppen med en rawplugh hvor "sømmet" i midten trækkes ud først, hvorefter hele plughen kan trækkes ud. I bunden er det blot fastgjort i kraven i gummipakningen.

Gummitætningen tages af ved at afmontere den låsering der sidder på ydersiden af maskinen, samlet med en fjeder i bunden af lugeåbningen. Derefter kan bælgen trækkes af fronten. Bemærk at den kan kræve lidt tålmodighed at få monteret igen, hvis det er første gang.

Husk at få den gule flap til nødåbning af lugen igennem det rigtige hul i trevlesi-huset før du samler fronten igen. 

Hvis du umiddelbart kan blæse gennem den tynde gummislange tyder det dog ikke på at problemet er tilstoppet kammer, men når du nu er derinde kan du lige så godt tage den ud og rense.

Hvis du tager slangen af luftkammeret skal du passe på ikke at knække studsen, den er lidt skrøbelig.

Super!!!! , tak for svar begge to.  Hvor er det dog en simpel ting.

Er nu renset og samlet igen.

Spørgsmålet er bare om jeg nogensinde selv havde fundet det.

Hilsen Palle

Virker den så nu?

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis