Toilet løber/tager for meget vand ind

 Følg tråden
Hellum
Hellum
Indlæg: 17
Postnr: 3660
Hellum Hellum

Hejsa,

Vi er løbet ind i et problem, med vores ene toilet, som er begyndt at løbe.
Det er et væghængt toilet - Ved ikke om det betyder noget?

Jeg har prøvet at tage det dæksel af hvor trykknapperne sidder på, og hvad jeg umiddelbart kan se, så ligner det, at der tages for meget vand ind, og derefter løber det igennem det hule rør og derefter ned i kummen (undskylder på forhånd for de med garanti forkerte betegnelser)

Det er ikke noget der sker på 5min, men efter ca 30-35min, begynder det er løbe over.

Jeg kan ikke komme til toilettet andre steder end ved at tage dækslet af hvor trykknapperne sidder på, og der er ikke specielt meget plads, så jeg kan ikke rigtig se præcist hvad jeg famler med - Jeg har prøvet at bevæge den del op og ned som indstiller mængden af vand der skylles med, men det har ikke rigtig hjulpet på det.

Er der nogle som har gode råd?

uldal
uldal
Indlæg: 4784
Postnr: 6500
uldal uldal

Du har sikkert en utæt flyder. Det er en “bold”, der flyder ovenpå vandet. Den kan flyttes så man kan bestemme hvornår der lukkes for vandindløb. Prøv at trække den lidt op og se, om ikke vandet holder op med at løbe.

 

AKjeldsen
AKjeldsen
Indlæg: 255
Postnr: 9280
AKjeldsen AKjeldsen

Det kan også være pakningen ved vandindløbet som svømmeren afbryder. Dén pakning skiftede jeg på et af vores toiletter sidste år, fordi vandet løb svagt i kummen ca. 10 minutter efter seneste træk. Jeg forsøgte først at rense og gøre ved, men det hjalp ikke. Den gamle pakning var ikke synlig ødelagt/tør, men utætheden stoppede med ny pakning som kostede 50-80 kr..

Mjølner
Mjølner
Indlæg: 583
Postnr: 2000
Mjølner Mjølner
  • bestem fabrikat og typen
  • skaf dig en tegning/montagevejledning
  • afspær vandtilførelsen
  • tag indmaden ud af cisternen. 
  • afkalk og gør rent derinde
  • sørg for at alle dele er let bevægeligt, knækkede dele udskiftes.
  • evt. nye pakninger
  • saml det hele
  • sæt vandtryk på
Hellum
Hellum
Indlæg: 17
Postnr: 3660
Hellum Hellum Trådstarter

Mjølner: Jeg har ikke mulighed for at få indmaden ud, da jeg kun har det lille hul bag det panel med lille og stor skyl :-(

Men jeg prøver de andre råd med flyder og pakning hvis jeg kan finde skidtet :-)

uldal
uldal
Indlæg: 4784
Postnr: 6500
uldal uldal

Prøv først de nemme dele. Men skal indmaden ud SKAL der være et par skruer der holder afdækningen. Med mindre altså, det er noget hjemmegjort huttelihut.

 

Hellum
Hellum
Indlæg: 17
Postnr: 3660
Hellum Hellum Trådstarter

Jeg har prøvet at føle mig lidt frem om noget umiddelbart er knækket men det lader det ikke til - er lidt svært at føle sig frem når jeg dybest set ikke ved præcist hvad jeg leder efter :-)

Jeg har prøvet at vedhæfte et billede af hvordan det er bygget op - det er lavet gennem forsikring, da det i starten manglede vådrumsmembran, så håber ikke der er noget som stadig ikke et ok?

LL1
LL1
Indlæg: 902
Postnr: 5210
LL1 LL1

Ligner gebrit, og jo, man kan faktisk godt skifte hele indmaden gennem hullet.

Hellum
Hellum
Indlæg: 17
Postnr: 3660
Hellum Hellum Trådstarter

Ikke at jeg betvivler at man kan få indmaden ud af det hul, men så må man vide hvordan man gør, for synes ikke jeg har ret meget plads at gøre med, og jeg famler bare lidt rundt derinde :-)

Jeg kan desværre ikke finde svømmeren, så jeg må nok overgive mig og få fat på en vvs'er som ved mere om det end mig - så får jeg heller ikke ødelagt noget i processen :-)

Hellum
Hellum
Indlæg: 17
Postnr: 3660
Hellum Hellum Trådstarter

Jeg tror måske jeg har fundet svømmeren, helt inde i venstre hjørne.

Den føltes umiddelbart til at være meget kalket til, så jeg har lige prøvet at spule lidt inde i cisternen og kan ikke mærke nær så meget kalk nu.

Kan det godt skyldes at den simpelthen er kalket til? Vi har så vidt jeg kunne Google mig frem til, meget kalkholdigt vand her :-)

LL1
LL1
Indlæg: 902
Postnr: 5210
LL1 LL1

Nu ved jeg ikke hvilken model det er, men der plejer at sidde en ventil til at lukke for vandet der inde. Og på modsatte side hvor slangen er forbundet, sidder der nok en omløber. Det skal skilles af og åbne for vandet et øjeblik. Eller membranen Skal skiftes. Gå ind på gebrits hjemmeside, så kan du se model, og hvordan.

Hellum
Hellum
Indlæg: 17
Postnr: 3660
Hellum Hellum Trådstarter

Det er lykkes mig at få mingeleret indmaden ud. Det var voldsomt kalket til, så jeg har afkalket det hele og sat det tilbage og åbnet vandet igen.

Indtil videre er det ikke løbet over og jeg kan høre, at vandet stopper når det når det punkt det er stillet til, så jeg tror, uden at være sikker, at svømmeren måske har været kalket fast, så den ikke kunne bevæge sig korrekt

Tusind tak til alle :-)

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.