Hej alle,
Jeg tror desværre jeg har dummet mig, ifb med spuling af afløbsrør og tilslutning af varmt vand til køkkenarmatur. Sagen er at afløbet pludseligt ikke kunne bortlede ret meget vand og jeg besluttede mig derfor for at afmontere den varme slange og spule afløbsrøret - og den del virkede! Nu har afløbet det fint igen, uanset hvor meget vand jeg tænder for, kan afløbet tage det hele, så langt så godt...
Men jeg tror desværre at jeg dog dummede mig gevaldigt, da jeg skulle sætte den varme slange tilbage til armaturet (se slange nr.1 og muffe nr.2 på billedet):
Jeg tror ikke jeg holdt vandflex-slangen (nr.1 på billedet) helt lige og jeg tror jeg kom til at skrue gevindet en smule for skævt i (muffe nr 2). Efter ca. 1 døgn opdagede jeg en smule vand og jeg har vist med røde pile, hvor der er vanddråber. Det er heldigvist på den "rigtige side" af ventilen. Det er ikke voldsomt meget det drypper, men det skal ikke dryppe. Jeg har afmonteret og monteret igen - og jeg spænder normalt lidt ekstra hårdt, da jeg ikke vil risikere en læk. Men jeg tror nu at jeg har ødelagt gevindet på enten slange/muffe, siden det kan pible en lille smule med vand nu uanset hvor lige jeg syntes jeg har skruet slangen tilbage i muffen (nr.1+2).
På øverste billede er vist armaturet, der er næsten ikke plads til at komme til og håndvasken er dyb, så jeg håber ikke jeg er ude i at skulle hive hele armaturet op og skifte vandslangen... Jeg kan måske/forhåbentligt købe en muffe (nr.2), er jeg nødsaget til at skifte slangen til armaturet også og hive armaturet op?
Hvis ja, så forstår jeg ikke om man kan købe/få et værktøj til at holde på den mærkelige gule/guld-farvede tingest lige under køkkenbord-pladen, der er næsten ingen plads (armatur er af mærket Grohe)... Et par gode råd er meget velkomne, håber nogen kan give et par ord med på vejen :-)